Germanske sprog: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rettede linket til proto-indoeuropæisk
mNo edit summary
Linje 10:
 
== Historie ==
"[[Germaner|Germanere]]" var [[romerne]]s betegnelse for de [[folkeslag]], der boede ved [[Romerriget]]s grænser ved [[Rhinen]] og [[Donau]], og som adskilte sig [[kultur]]elt og [[sprog]]ligt fra kelterne (på [[latin]] ''Galli'', "gallerne"), der boede inden for Romerrigets grænser. Germanernes kerneland menes at være det nordlige [[Tyskland]], [[Danmark]] og [[Sydskandinavien]]. I århundrederne op imod [[Kristi fødsel]] spredte det germanske sprog sig imidlertid sydpå og vestpå.
 
I [[folkevandringstiden]] spredte germansktalende folkeslag sig over hele det gamle Romerrige: [[goter]]ne erobrede [[Italien]] og [[Spanien]], [[longobarderne]] [[Norditalien]] ([[Lombardiet]]), [[franker]]ne [[Gallien]] (der efter dem kom til at hedde [[Frankrig]]) og [[angler]]ne og [[sakser]]ne [[Romersk Britannien|Britannien]]. Med undtagelse af det sidste land smeltede de germanske erobrere imidlertid snart sammen med de lokale befolkninger og overtog deres sprog.
Linje 18:
== Grammatisk struktur ==
=== Køn ===
De tre [[grammatisk køn|køn]], der fandtes i [[indoeuropæisk]], [[maskulinum]] ("hankøn"), [[femininum]] ("hunkøn") og [[neutrum]] ("intetkøn"), bevaredes i alle ældre germanske sprog, men er i flere moderne germanske sprog erstattet af et tokøns- eller etkønssystem.
 
Grammatisk køn (''genus'') må ikke forveksles med biologisk køn (''sexus''). At et ord er femininum, betyder ikke, at det, det betegner, også er kvindeligt, og at en ting eller et væsen er kvindeligt, betyder ikke, at det automatisk også vil være femininum. Tysk ''das Mädchen'', ''das Weib'' og dansk ''et fruentimmer'' betegner således kvindelige væsner. Dansk ''et barn'' er enten mandligt eller kvindeligt og kunne derfor passende være fælleskøn (ligesom ''efterkommer''), men det er neutrum.
 
Køn er kort sagt det fænomen, at forskellige [[substantiv]]er ("navneord") kræver forskellige former af de [[adjektiv]]er ("tillægsord"), [[artikel (grammatik)|artikler]] ("kendeord") og [[pronomen|pronominer]] ("stedord"), der lægger sig til dem eller henviser til dem. Ordene ''hytte'' og ''hus'' kræver således forskellige former af adjektiverne, f.eks. hhv. ''stor'' og ''stort'', af artiklerne, hhv. ''en'', ''-en'' og ''et'', ''-et'' og af pronominerne, f.eks. hhv. ''den'' og ''det''.