Landsted: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m stilret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 8:
Landstedernes historie går tilbage til [[1700-tallet]]. I [[Frankrig]] havde arkitekten og opinionsdanneren [[Jacques-François Blondel]] argumenteret for landliggerlivet. I bogen ''De la distribution des maisons de plaisance et de la décoration des édifices en general'', som blev udgivet i Paris i 1737-38, hævdede han, at bylivet var usundt, støjende og nedslidende. Han fremhævede bylivet med dets fester, dets teaterforestillinger og hektiske arbejdsliv som værende en belastning for sunde mennesker og opstillede som modsætning hertil rekreation på landet som en nødvendig modforanstaltning med ren luft, haven med dens blomster og træer samt livet med familien.<ref name="Jø 10">Jørgensen, s. 10</ref> Disse betragtninger fandt også vej til Danmark, hvor Frankrig var noget af et forbillede for hvad der var moderne på denne tid. I 1759 kunne [[Erik Pontoppidan]] konstatere, at der var blevet oprettet et stort antal landsteder uden for men i nærheden af København, og lignende iagttagelser blev gjort af andre i samtiden.<ref name="Jø 10"/>
Det var især det højeste borgerskab, der have råd til at bekoste sådanne landsteder: folk som udenrigsminister [[Johan Sigismund Schulin]], der lod opføre landstedet [[Frederiksdal]] ved [[Furesøen]] og [[Mølleåen]]<ref name="Jø 11">Jørgensen, s. 11</ref> i 1744<ref name="Jø 12">Jørgensen, s. 12</ref>, marineminister [[Frederik Danneskiold-Samsøe]], der lod opføre landstedet [[Søllerødgård]] i 1740-42<ref name="Jø 13">Jørgensen, s. 13</ref>, hofarkitekten [[Laurids de Thurah]], der lod opføre [[Gammel Holtegaard|Holtegaard]] i 1758<ref name="Jø 14">Jørgensen, s. 14</ref>, greve [[Christian August von Berckentin]], der lod opføre landstedet [[Kokkedal Slot (Nordsjælland)|Kokkedal]] med udsigt over [[Øresund]] og [[Nivå Bugt]]<ref name="Jø 15">Jørgensen, s. 15</ref>, [[Holmen]]s bygmester [[Philip de Lange]], der lod opføre [[Store Mariendal]] i [[Hellerup]] omkring 1759<ref name="Jø 15"/>, Møllmanns landsted opført på [[Frederiksberg]] i begyndelsen af 1750-erne<ref name="Jø 15f">Jørgensen, s. 15f</ref> og mange andre. Et fælles træk ved disse landsteder var den tilstræbte symmetri set udefra med fremhævet midterparti og en rumindretning med havesale som fast bestanddel ved siden af værelser.<ref name="Jø 10"/> Selve byggestilen var i tidens modearkitektur, først med præg af [[barokken]] og [[rokoko]]en<ref name="Jø 15"/>, senere [[klassicismen]].<ref name="Jø 16">Jørgensen, s. 16</ref> Til disse landliggersteder hørte en markant have.
== Noter ==
| |||