Forskel mellem versioner af "Landsted"

5.560 bytes tilføjet ,  for 9 måneder siden
udvidet en smule
(småret)
(udvidet en smule)
 
== Historie ==
Man kan skelne mellem tre bølger af landsteder: en tidlig højborgerlig, en næsten samtidig handelsborgerlig i tilknytning til den florissante periode og en sen i tilknytning til den engelske kornhandelsperiode. Ligeledes kan man indenfor [[Helstaten]] skelne mellem landsteder i tilknytning til hovedstaden, til provinsbyerne samt i [[Hertugdømmerne]], især i Altona.
 
=== Hofborgerskabets landsteder ===
[[Fil:Frederiksdal (Virum).jpg|thumb|Frederiksdal]]
Landstedernes historie går tilbage til [[1700-tallet]]. I [[Frankrig]] havde arkitekten og opinionsdanneren [[Jacques-François Blondel]] argumenteret for landliggerlivet. I bogen ''De la distribution des maisons de plaisance et de la décoration des édifices en general'', som blev udgivet i Paris i 1737-38, hævdede han, at bylivet var usundt, støjende og nedslidende. Han fremhævede bylivet med dets fester, dets teaterforestillinger og hektiske arbejdsliv som værende en belastning for sunde mennesker og opstillede som modsætning hertil rekreation på landet som en nødvendig modforanstaltning med ren luft, haven med dens blomster og træer samt livet med familien.<ref name="Jø 10">Jørgensen, s. 10</ref> Disse betragtninger fandt også vej til Danmark, hvor Frankrig var noget af et forbillede for hvad der var moderne på denne tid. I 1759 kunne [[Erik Pontoppidan]] konstatere, at der var blevet oprettet et stort antal landsteder uden for men i nærheden af København, og lignende iagttagelser blev gjort af andre i samtiden.<ref name="Jø 10"/>
 
Det var især det højeste borgerskab, der have råd til at bekoste sådanne landsteder: folk som udenrigsminister [[Johan Sigismund Schulin]], der lod opføre landstedet [[Frederiksdal]] ved [[Furesøen]] og [[Mølleåen]]<ref name="Jø 11">Jørgensen, s. 11</ref> i 1744<ref name="Jø 12">Jørgensen, s. 12</ref>, marineminister [[Frederik Danneskiold-Samsøe]], der lod opføre landstedet [[Søllerødgård]] i 1740-42<ref name="Jø 13">Jørgensen, s. 13</ref>, hofarkitekten [[Laurids de Thurah]], der lod opføre [[Gammel Holtegaard|Holtegaard]] i 1758<ref name="Jø 14">Jørgensen, s. 14</ref>, greve [[Christian August von Berckentin]], der lod opføre landstedet [[Kokkedal Slot (Nordsjælland)|Kokkedal]] med udsigt over [[Øresund]] og [[Nivå Bugt]]<ref name="Jø 15">Jørgensen, s. 15</ref>, [[Holmen]]s bygmester [[Philip de Lange]], der lod opføre [[Store Mariendal]] i [[Hellerup]] omkring 1759<ref name="Jø 15"/>, Møllmanns landsted opført på [[Frederiksberg]] i begyndelsen af 1750-erne<ref name="Jø 15f">Jørgensen, s. 15f</ref> og mange andre. Et fælles træk ved disse landsteder var den tilstræbte symmetri set udefra med fremhævet midterparti og en rumindretning med havesale som fast bestanddel ved siden af værelser.<ref name="Jø 10"/> Selve byggestilen var i tidens modearkitektur, først med præg af [[barokken]] og [[rokoko]]en<ref name="Jø 15"/>, senere [[klassicismen]].<ref name="Jø 16">Jørgensen, s. 16</ref> Til disse landliggersteder hørte en markant have.
 
=== Købmandsborgerskabets landsteder ===
En ny bølge af byggerier af landsteder indtrådte under den [[florissante periode]] [[1776]]-[[1806]]: båret frem af velstand skabt under spekulationshandel var folk tilknyttet handelsstanden, storkøbmænd, nu i stand til at følge det højeste borgerskab og bygge sig egne landsteder.<ref name="Jø 17">Jørgensen, s. 17</ref> Samtidig fik de nye landsteder visse særtræk i forhold til tidligere: vandrette og lodrette linjer kom til at dominere bygningernes ydre, typisk blev etageadskillelser markerede med et vandret bånd, ligesom både ender og midtpartier fik vandret fugning. Et andet træk var, at valmtag blev delvist skjult ved hjælp af en [[attika]] dekoreret med [[vase]]r.<ref name="Jø 17"/> Princippet med, at landstedet skulle vise, at det var finere og havde en anden funktion end andre huse på landet, blev i begyndelsen fastholdt ved at fremhæve hjørner og midtparti med vandret fugning, ligesom vestibule og havestue blev placeret midt i spejlaksen. Ofte fik sadel- eller [[valm]]taget ombygget med en kvistetage, hvor der blev indrettet soveværelser. En kvist kunne fremhæve midtpartiet og desuden gøre huset "finere".<ref name="Jø 24">Jørgensen, s. 24</ref>
 
Efterhånden vandt en ny stil, [[nyklassicismen]], frem. Den indebar, at symmetri ikke længere var en betingelse, dog fastholdt man længe symmetrien i facader og rumfordeling. Køkkenet lå fortsat i kælderetagen, soveværelser omkring en lang gang på 1. sal, mens trappen blev placeret i den ene side af huset for at mindske træk og gøre opvarmning mere effektiv. Tidligere havde havestuen været husets største rum, men nu overtog spisestuen denne position, og haven blev ikke længere anset som en slags udestue men som det landskab, som huset var beliggende i.<ref name="Jø 37">Jørgensen, s. 37</ref>
 
=== Landsteder i Altona ===
I [[Altona]] i [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]] ved [[Hamborg]], der davar en del af [[Helstaten]], var det [[imperiestilen]], som slog igennem. Her tegnede [[Christian Frederik Hansen]] i egenskab af landbygmester stribevis af landsteder til dels inspireret af klassisk arkitektur med [[søjle]]r som et karakteristisk dekorativt stilelement. Inspiration til denne stil kunne hentes fra engelske og nordamerikanske landsteder.<ref name="Jø 32">Jørgensen, s. 32</ref> Symmetrien for facaden gjaldt også her. Udsigten over ''Elben'' spillede en stor rolle ved husenes beliggenhed<ref name="Jø 34">Jørgensen, s. 34</ref>, og disse kom til at ligge side om side efter, at købmanden [[Georg Fr. Baur]] havde købt en stor byggegrund og efterfølgende lod arkitekten tegne og opføre 11 store, men forskellige huse langs [[Palmaillen]], en gade med navn efter den plads, hvor man tidligere havde spillet boldspillet ''palla-a-maglio''.<ref>Hartmann, s. 124</ref>
 
=== Den tredje bølge ===
Under og efter Napolenskrigene indtraf en midlertidig stilstand i byggeriet af landsteder på grund af tidens svære økonomiske tilstand. Først i 1830 satte en ny bølge af byggerier ind, nu til dels fremmet af et nyt handelsøkonomisk opsving, den engelske kornhandelsperiode. I mellemtiden var tidens mode atter skiftet og nye stilarter var vundet frem indenfor byggekunsten.
 
Allerede under de tidligere opsving havde der som dekorativt element i haverne været opført træhuse i ''colonial style'': bygninger med træbeklædte facader.<ref name="Jø 21">Jørgensen, s. 21</ref> Nu vandt en ny stil, [[schweizerstilen]], frem. Husene, som var inspirerede af hytter i Schweiz, blev opført af træ eller med markante dekorative elementer i træ.<ref name="Jø 40">Jørgensen, s. 40</ref> Husene var ikke længere symmetriske, ej heller ruminddelingen.<ref name="Jø 42">Jørgensen, s. 42</ref> Andre bygninger blev opført i italiensk stil<ref name="Jø 49">Jørgensen, s. 49</ref> eller inspireret af traditionel nordisk byggeskik.<ref name="Jø 42"/> Mange af disse nye huse var imidlertid byhuse beliggende i regulære villakvarterer i forstæder uden for byerne.
 
Egentlige landsteder var de [[proprietærgård]]e, som folk uden for bondestanden, især købmænd, lod opføre uden for købstæderne. Sådanne ejendomme forekom især i tilknytning til provinsbyerne. Karakteristisk for dem var, at der ofte blev knyttet en (som regel ret urentabel) landbrugsdrift til dem. I [[Nordøstsjælland]] blev adskillige sådanne landsteder opført ved hjælp af lerstampningsteknik i stedet for det traditionelle [[bindingsværk]]. Eksempler på sådanne ejendomme er "Fairy Hill" ved [[Nyrup (Tikøb Sogn)|Nyrup]], der var ejet af den britiske generalkonsul i [[Helsingør]] [[Charles Fenwick]].<ref>Snerup Rud, s. 48f</ref>
 
== Noter ==
 
== Litteratur ==
* [[LisbetSys Balslev JørgensenHartmann]]: "Byens huse, byens plan" (i: ''Danmarks Arkitektur: Enfamiliehuset'', (red. af [[Hakon Lund (kunsthistoriker)|Hakon Lund]]); København: [[Gyldendal]], 1979 (2. udgave 1985); ISBN 870158752887-00-94862-4 (s. 49-192)
* [[Lisbet Balslev Jørgensen]]: "Enfamiliehuset" (i: ''Danmarks Arkitektur'', red. af [[Hakon Lund (kunsthistoriker)|Hakon Lund]]); København: [[Gyldendal]] 1979 (2. udgave 1985); ISBN 87-00-94772-5
* Anne Majken Snerup Rud: "Ude på landet. På strejftog blandt Tikøbegnens små og store landbrugere" (i: ''Landboliv. Nordsjælland gennem 200 år'' (Årbog for Frederiksborg Amts Historiske Samfund 1988; ISBN 87-87415-26-9 (s. 27-56)
 
{{Landbrug|state=collapsed}}
93.383

redigeringer