Forskel mellem versioner af "Landsted"

1 byte fjernet ,  for 1 måned siden
m
rettet intern henvisning
(udvidet en smule)
m (rettet intern henvisning)
 
Under og efter Napolenskrigene indtraf en midlertidig stilstand i byggeriet af landsteder på grund af tidens svære økonomiske tilstand. Først i 1830 satte en ny bølge af byggerier ind, nu til dels fremmet af et nyt handelsøkonomisk opsving, den engelske kornhandelsperiode. I mellemtiden var tidens mode atter skiftet og nye stilarter var vundet frem indenfor byggekunsten.
 
Allerede under de tidligere opsving havde der som dekorativt element i haverne været opført træhuse i ''colonial style'': bygninger med træbeklædte facader.<ref name="Jø 21">Jørgensen, s. 21</ref> Nu vandt en ny stil, [[schweizerstilenschweizerstil]]en, frem. Husene, som var inspirerede af hytter i Schweiz, blev opført af træ eller med markante dekorative elementer i træ.<ref name="Jø 40">Jørgensen, s. 40</ref> Husene var ikke længere symmetriske, ej heller ruminddelingen.<ref name="Jø 42">Jørgensen, s. 42</ref> Andre bygninger blev opført i italiensk stil<ref name="Jø 49">Jørgensen, s. 49</ref> eller inspireret af traditionel nordisk byggeskik.<ref name="Jø 42"/> Mange af disse nye huse var imidlertid byhuse beliggende i regulære villakvarterer i forstæder uden for byerne.
 
Egentlige landsteder var de [[proprietærgård]]e, som folk uden for bondestanden, især købmænd, lod opføre uden for købstæderne. Sådanne ejendomme forekom især i tilknytning til provinsbyerne. Karakteristisk for dem var, at der ofte blev knyttet en (som regel ret urentabel) landbrugsdrift til dem. I [[Nordøstsjælland]] blev adskillige sådanne landsteder opført ved hjælp af lerstampningsteknik i stedet for det traditionelle [[bindingsværk]]. Eksempler på sådanne ejendomme er "Fairy Hill" ved [[Nyrup (Tikøb Sogn)|Nyrup]], der var ejet af den britiske generalkonsul i [[Helsingør]] [[Charles Fenwick]].<ref>Snerup Rud, s. 48f</ref>
 
== Noter ==
93.382

redigeringer