Byområde: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Stavefejl
m retter flertydigt link
Linje 1:
[[Fil:Vaksdal.jpg|thumb|300px|[[Vaksdal]] ved [[Sørfjorden (Osterøy)|Sørfjorden]], i [[Hordaland]] i Norge er et typisk eksempel på et mindre norsk tettsted fra 1800-tallet, med kommunal administration, butikker og andre tjenesteydelser, industri og jernbanestation. I dag arbejder en stor del af befolkningen i [[Bergen]], og tettstedet Vaksdal er en del af [[byregion]]en Stor-Bergen. Tettstedet Vaksdal tilfredsstiller begge definitioner af begrebet ''tettsted'' eller byområde, der anvendes i Norge: dels om et sted som ikke er stort nok til at kaldes ''by'', dels SSBs (det norske Statistisk Sentral-Buråssentralbyrå) statistiske by-begreb {{Byline|Frode Inge Helland}}]]
 
Et '''byområde''' udgør en [[by]]s område eller et område med bymæssig [[bebyggelse]].<ref>Ordbog over den danske sprog, ordnet.dk</ref> Begrebet skiller sig i forhold til omgivelser ud ved at være vel afgrænset, en sammenhængende bebyggelse med et vist befolkningstal og -tæthed samt virksomhed, der skiller sig ud fra det omgivende, åbne land.<ref>''Ordbog over Det danske Sprog'', opslag: Byomraade; Aagesen, s. 12 og 16; Myhre, s. 9f</ref>.
 
Byområdebegrebet som det kendes i dag kan betegnes som et dynamisk [[statistik|statistisk]] [[by]]begreb, der er efter retningslinjer fra [[FN]] er blevet indført i en lang række lande i verden. Det er sket for bedre at kunne sammenligne byer på tværs af landegrænser. Bl.a. for at kunne måle [[urbanisering]]sgraden i kommuner, regioner og lande. I henhold til de da gældende afgrænsninger for byområder boede i 2007 for første gang mere end halvdelen af jordens befolkning i byområder.<ref>[http://www.fvn.no/nyheter/innenriks/article442537.ece "Halvparten av jordas befolkning bor nå i byer" (''Fedrelandsvennen'' 12.02.2007)] (norsk)</ref>
 
Afgrænsningen af byområder ændrer sig ifølge sagens natur hele tiden i takt med, at der bygges nyt (eller sjældnere, at et byggeri nedrives og sporene efter det forsvinder). Derfor vil afgrænsningen af byområder skifte fra gang til gang, når der foretages en ny opgørelse over byområdet og dets befolkning. Dette giver statistikere problemer, når de vil undersøge befolkningsudviklingen for et bestemt byområde, idet denne kan skyldes dels fødselsoverskud, dels tilflytning eller fraflytning, dels indlemmelse af tidligere selvstændige bebyggelser i byområdet.
Linje 14:
 
== Den danske byområdedefinition ==
Den danske byområdedefinition bygger på FN's retningslinjer for afgrænsning af byområder.<ref>http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/byopgoerelsen.aspx afsnit 1.2</ref>.
Fra 1. januar 2006 er afgrænsningen af byområderne sket ved hjælp af Kort & Matrikelstyrelsens bypolygoner, som angiver bygrænserne ved brug af x-og y-koordinater:
 
Linje 66:
== Det statistisk-geografiske byområde og det politisk-administrative ==
 
[[Fil:Tettsteder_i_Tønsberg.JPG|thumb|300px| Tettstedet [[Tønsberg]] i grønt, med centrumszoner i gråt (de centrale bykvarterer og tre mindre centra). Kommunegrænsen mellem Tønsberg og [[Nøtterøy]] går tværs gennem tettstedet Tønsberg. Tettstedet [[Sem]] ligger helt inden for Tønsberg kommune, mens [[Vear]] (violet) dels ligger i Tønsberg, dels i [[Stokke]]. [[Åsgårdstrand]] ses at ligge på grensengrænsen mellem [[Horten]] og Tønsberg. Kort fra [[Statistisk sentralbyrå|SSB]]]]
 
Det byområdebegreb, som anvendes af geografer og statistikere, er udviklet, fordi det politisk-administrative bybegreb viste sig at være uheldigt. I ældre tid blev det politisk-administrative bybegreb i Danmark anvendt om købstæder og handelspladser, idet disse var tillagt visse rettigheder i næringsmæssig og politisk henseende (eneret til håndværk og handel i et nærmere afgrænset område, selvstyre og egen retsinstans med mere). Da købstæderne i 1800-tallet begyndte at vokse ud over de administrative grænser og samtidigt nye byer voksede frem i det åbne land, forsøgte man politisk i begyndelsen at tilpasse lovgivningen til de nye tilstande. Det viste sig snart at være uoverkommeligt, og statistikere og geografer udviklede derfor nye begreber for at angive de dele af de bymæssige bebyggelser der ikke hørte under købstæder eller handelspladser: forstæder, stationsbyer med videre. På den anden side rummede de oprindelige købstadskommuner såkaldte [[landdistrikt]]er inden for kommunegrænsen, der ikke var bymæssigt bebyggede.<ref>Aagesen, s. 16</ref>.
 
Sådanne forhold kendes fra mange lande. Som et illustrativt eksempel vises Tønsberg i Norge. Ulighederne mellem tettstedet, kommunen og byen [[Tønsberg]] viser hvorfor, der er behov for et statistisk-geografisk bybegreb. Det sammenhængende tæt bebyggede område i Tønsberg-området er delt næsten midt over af en kommunegrænse. Byfjorden og Kanalen var længe en vigtig kommunikationsåre gennem bybebyggelsen, som i 1800-tallet udviklede sig også på Nøtterøy.
Linje 74:
''Kommunen Tønsberg'' har store jordbrugsarealer og en stor andel spredt bebyggelse og flere mindre tettsteder, samtidig som næsten halvdelen af ''tettstedet Tønsberg'' ligger i nabokommunen [[Nøtterøy]]. Den administrative grænse mellem Tønsberg og Nøtterøy er tilfældigt trukket i forhold til udviklingen af den tætte bebyggelse, og folketallet i den del af tettstedet Tønsberg, som ligger inden for Tønsberg kommunes grænser bliver derfor mindre interessant som mål for hvor stor, ''byen'' Tønsberg er. Tønsberg blev ca. 1875 tillagt den del af øen Nøtterøy, som vendte mod Kanalen. Senere har den bymæssige bebyggelse strukket sig længere og længere sydover på Nøtterøy således, at det gamle kommunecenter Borgheim ligger inden for tettstedet Tønsberg.
 
For en historiker er de politisk-administrative bygrænser derimod ikke uden betydning, idet de jo medvirker til at fastlægge de rammer, som livet på hver side af grænsen måtte indrette sig efter.<ref>Myhre, s. 9</ref>.
 
== Afgrænsninger i forskellige lande ==