Byområde: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Vaksdal.jpg|thumb|300px|[[Vaksdal]] ved [[Sørfjorden (Osterøy)|Sørfjorden]], i [[Hordaland]] i Norge er et typisk eksempel på et mindre norsk tettsted fra 1800-tallet, med kommunal administration, butikker og andre tjenesteydelser, industri og jernbanestation. I dag arbejder en stor del af befolkningen i [[Bergen]], og tettstedet Vaksdal er en del af [[byregion]]en Stor-Bergen. Tettstedet Vaksdal tilfredsstiller begge definitioner af begrebet ''tettsted'' eller byområde, der anvendes i Norge: dels om et sted som ikke er stort nok til at kaldes ''by'', dels SSBs (det norske Statistisk Sentral-Buråssentralbyrå) statistiske by-begreb {{Byline|Frode Inge Helland}}]]

Et '''byområde''' udgør en [[by]]s område eller et område med bymæssig [[bebyggelse]].<ref>Ordbog over den danske sprog, ordnet.dk</ref> Begrebet skiller sig i forhold til omgivelser ud ved at være vel afgrænset, en sammenhængende bebyggelse med et vist befolkningstal og -tæthed samt virksomhed, der skiller sig ud fra det omgivende, åbne land.<ref>''Ordbog over Det danske Sprog'', opslag: Byomraade; Aagesen, s. 12 og 16; Myhre, s. 9f</ref>.

Byområdebegrebet som det kendes i dag kan betegnes som et dynamisk [[statistik|statistisk]] [[by]]begreb, der er efter retningslinjer fra [[FN]] er blevet indført i en lang række lande i verden. Det er sket for bedre at kunne sammenligne byer på tværs af landegrænser. Bl.a. for at kunne måle [[urbanisering]]sgraden i kommuner, regioner og lande. I henhold til de da gældende afgrænsninger for byområder boede i 2007 for første gang mere end halvdelen af jordens befolkning i byområder.<ref>[http://www.fvn.no/nyheter/innenriks/article442537.ece "Halvparten av jordas befolkning bor nå i byer" (''Fedrelandsvennen'' 12.02.2007)] (norsk)</ref>

Den danske byområdedefinition bygger på FN's retningslinjer for afgrænsning af byområder.<ref>http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/byopgoerelsen.aspx afsnit 1.2</ref>.

[[Fil:Tettsteder_i_Tønsberg.JPG|thumb|300px| Tettstedet [[Tønsberg]] i grønt, med centrumszoner i gråt (de centrale bykvarterer og tre mindre centra). Kommunegrænsen mellem Tønsberg og [[Nøtterøy]] går tværs gennem tettstedet Tønsberg. Tettstedet [[Sem]] ligger helt inden for Tønsberg kommune, mens [[Vear]] (violet) dels ligger i Tønsberg, dels i [[Stokke]]. [[Åsgårdstrand]] ses at ligge på grensengrænsen mellem [[Horten]] og Tønsberg. Kort fra [[Statistisk sentralbyrå|SSB]]]]

Det byområdebegreb, som anvendes af geografer og statistikere, er udviklet, fordi det politisk-administrative bybegreb viste sig at være uheldigt. I ældre tid blev det politisk-administrative bybegreb i Danmark anvendt om købstæder og handelspladser, idet disse var tillagt visse rettigheder i næringsmæssig og politisk henseende (eneret til håndværk og handel i et nærmere afgrænset område, selvstyre og egen retsinstans med mere). Da købstæderne i 1800-tallet begyndte at vokse ud over de administrative grænser og samtidigt nye byer voksede frem i det åbne land, forsøgte man politisk i begyndelsen at tilpasse lovgivningen til de nye tilstande. Det viste sig snart at være uoverkommeligt, og statistikere og geografer udviklede derfor nye begreber for at angive de dele af de bymæssige bebyggelser der ikke hørte under købstæder eller handelspladser: forstæder, stationsbyer med videre. På den anden side rummede de oprindelige købstadskommuner såkaldte [[landdistrikt]]er inden for kommunegrænsen, der ikke var bymæssigt bebyggede.<ref>Aagesen, s. 16</ref>.

For en historiker er de politisk-administrative bygrænser derimod ikke uden betydning, idet de jo medvirker til at fastlægge de rammer, som livet på hver side af grænsen måtte indrette sig efter.<ref>Myhre, s. 9</ref>.