Vy: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Repstad (diskussion | bidrag) No edit summary |
Nordfra (diskussion | bidrag) NSB, skærmet for indsyn. Vy, uønsket af befolkningen. |
||
Linje 1:
{{Infoboks virksomhed | wikidata = alle | ingen_wikidata =
|Navn =
Linje 63:
|Fodnote =
}}
'''Vy''', tidligere '''Norges Statsbaner''' (NSB) er en norsk statsejet virksomhed og hører under Samferdselsdepartementet. Virksomheden er den største aktør på det norske [[jernbane]]marked for passagertransport.
== NSB ==
I 1996 blev daværende NSB opdelt i NSB BA, NSB Gods AS (det nuværende CargoNet) og [[Jernbaneverket]]. Jernbaneverket fik ansvaret for infrastrukturen mens NSB BA kørte togtrafikken og NSB Gods varetog godstransporten. Den 1. juli 2002 blev NSB omdannet til et statsejet [[aktieselskab]], og samme år blev den tekniske vedligeholdelse og godstransporten også gjort til selvstændige aktieselskaber.▼
Norske statsbaner blev dannet i [[1883]] som en fælles virksomhed for alle jernbaner, der var åbnet siden [[1861]]. Før oprettelsen blev de norske jernbaner drevet af forskellige inden- og udenlandske selskaber. Statsbanerne kom til at varetage alt vedrørende jernbanedrift: spor, materiel, stationer og togtrafik.
▲I [[1996]] blev daværende NSB opdelt i NSB BA, NSB Gods AS (det nuværende CargoNet) og [[Jernbaneverket]]. Jernbaneverket fik ansvaret for
=== En etat undtaget fra offentlighedsloven ===
Pr [[2000]] var offentligheden nægtet indsyn i det statsejede selskab. Gentagne [[skandale]]r og afsløringen af svigt på alle plan i NSB dannede baggrund for kravet om indsyn fra en samlet opposition. I et brev til ''[[Verdens Gang]]'' i [[november]] 2000 støttede daværende [[trafikminister]] [[Terje Moe Gustavsen]] NSB i at "''som forholdene er i dag, anses NSB BA ikke at omfattes af [[offentlighedsloven]]''". [[Høyre]], [[Fremskrittspartiet]], [[Venstre]], [[Senterpartiet]] og [[Kristelig Folkeparti]] forlangte et umiddelbart pålæg om åbenhed, mens [[Arbeiderpartiet]] og [[Sosialistisk Venstreparti]] modsatte sig det. [[Stortinget|Stortingsflertallet]] fik fuld støtte fra [[juridisk]] hold. Både Erik Boe<ref>https://www.jus.uio.no/ior/personer/vit/eboe/</ref> og Henning Jakhelln,<ref>https://www.jus.uio.no/ior/personer/vit/hejakhel/</ref> [[professor]]er i [[offentlig ret]] ved [[Universitetet i Oslo]], beskrev det til ''VG'' som helt uholdbart, at NSB var undtaget offentlighetsloven.<ref>"Stortingsflertal for indsyn i NSB", ''[[Verdens Gang]]'' 10. november 2000</ref>
=== Aktieselskab ===
Den 1. juli [[2002]] blev NSB omdannet til et statsejet [[aktieselskab]], og samme år blev den tekniske vedligeholdelse og godstransporten også gjort til selvstændige [[aktieselskab]]er.
Begyndelsen af 2000'erne var dårlige år for NSB efter [[jernbaneulykker|jernbaneulykken]] ved [[Åsta Station|Åsta station]] på [[Rørosbanen]], som kostede 19 mennesker livet. Folk sad indeklemte i det brændende tog, mens flammerne spredte sig, og hjælpemandskaberne ikke kunne gøre andet end at give dem [[sprøjte]]r, så de sov ind, inden ilden nåede hen til dem.<ref>https://www.nrk.no/innlandet/20-ar-siden-asta-ulykken-pa-rorosbanen-1.14845070</ref> Der var mangel på [[lokomotivfører]]e fordi NSB selv havde sagt dem op,<ref>https://www.vg.no/nyheter/innenriks/i/OnjxXw/tog-innstilles-fordi-nsb-har-sagt-opp-for-mange</ref> hyppige forsinkelser,<ref>https://www.nrk.no/osloogviken/pendlerne-pa-ostfoldbanen-er-lei-forsinkelser-pa-tog-1.14679318</ref> lukkede stationer<ref>https://www.nrk.no/osloogviken/nsb-stenger-stasjoner-i-akershus-1.348785</ref> og problemer med nyt togmateriel, som blev indkøbt fra udlandet og ikke tålte isdannelsen som må påregnes i norske højlandsområder.<ref>https://www.aftenposten.no/norge/i/vQEjX/omdoemmet-taaler-ikke-nytt-feilkjoep</ref>
== Vy ==
I [[2019]] slog ''Nettbuss'' og NSB sig sammen og blev til Vy,<ref>[https://www.railjournal.com/regions/europe/nsb-and-nettbuss-merge-to-become-vy/ NSB and Nettbuss merge to become Vy {{en sprog}}]</ref> officielt Vygruppen A/S,<ref>https://w2.brreg.no/enhet/sok/detalj.jsp?orgnr=984661177</ref> til stor protest fra de ansatte.<ref>https://e24.no/naeringsliv/i/Wbbavr/generalforsamlingen-i-nsb-har-godkjent-nytt-navn</ref> Også politikere reagerede,<ref>https://www.nettavisen.no/nyheter/ap-og-rodt-vil-fa-stortinget-til-a-hindre-nsb-a-bli-vy/3423611723.html</ref> og den folkelige protest var stor ("''For mig er det NSB, der gælder, Uanset.''").<ref>https://www.bt.no/btmeninger/kommentar/i/dO0MyO/for-meg-er-det-nsb-som-gjeld-uansett</ref> Navneskiftet kostede 280 millioner kroner.<ref>https://www.vg.no/nyheter/innenriks/i/KvOKV6/derfor-koster-navnebyttet-til-vy-280-millioner-kroner</ref> Til overmål var navnet allerede taget i brug af andre virksomheder.<ref>https://e24.no/naeringsliv/i/0nz6MB/vy-navnet-havner-i-retten</ref>
Kundetilfredsheden steg noget i 2019, da togenes punktlighed steg noget.<ref>https://www.vy.no/vygruppen/presse-og-nyheter/pressemeldinger/kundene-mer-fornoyde-mens-nsb-ble-vy</ref>
== Datterselskaber ==
* NSB Anbud – selskab, der afgiver tilbud ved offentlig transport-udbud
* [[NSB Lokaltog]] – passagertransport i Stor-Oslo/[[Østlandet]], på [[Jæren]], i [[Bergen]], [[Trøndelag]] og [[Salten]]
* [[Nettbuss]] – passagertransport med bus (ejer det danske datterselskab [[Netbus Danmark]])
* ROM Eiendom – udvikling af gamle jernbanearealer
Line 79 ⟶ 91:
* Arrive – it-virksomhed med NSB som den største kunde
* [[Mantena]] – togvedligehold
* [[Linx]] – opløst ved årsskiftet 2004
{{reflist}}▼
== Referencer ==
▲{{reflist|2}}
== Ekstern henvisning ==
* [
{{Autoritetsdata}}
| |||