Tekstilmuseet: Forskelle mellem versioner

museum i Herning
Content deleted Content added
jeg har oprettet information og historie om Tekstilmuseets udstillinger.
(Ingen forskel)

Versionen fra 18. feb. 2020, 22:31

Tekstilmuseet er et kulturhistorisk museum beliggende i Herning. Museet er en del af Museum Midtjylland, som består af fem besøgssteder i Herning og Ikast Brande Kommuner.

På Tekstilmuseet fortælles historien om tekstilindustriens opblomstring og udvikling igennem det 20. århundrede. I udstillingen Made in Midtjylland kan man opleve historien om det midtjyske tekstileventyr: hvordan Midtjyllands tekstilindustri boomede i 50'erne og var med til at påvirke ikke bare resten af landet men også hvordan området var og den dag i dag er med til at forme den globale tøjproduktion. Udstillingen består både af genstande, illustrationer samt personlige fortællinger fra fabrikanter, hjemmesyersker, strikkere og andre, der selv var med til at forme det tekstile Midtjylland.

Museet holder til i Herning Klædefabriks gamle lokaler og i den gamle Spinderihal står gamle maskiner og væve som blev brugt før i tiden på fabrikker rundt omkring. Hver onsdag tænder museets frivillige for maskinerne, arbejder ved vævene og syer i den gamle A-L Systue. På museet er der desuden Børnefabrikken, som er en formidlingslegeplads, hvor børn selv kan komme i "arbejde" som tekstilarbejdere. Museet rummer også det unikke, næsten 2000 år gamle fund, Hammerum-pigen, som er et af Danmarks bedst bevarede tekstiler.[1]

  1. ^ https://museummidtjylland.dk/tekstilmuseet/