Versionen fra 19. feb. 2020, 12:37 redigér William ellekjær laursen (diskussion \| bidrag) 3 edits m josef stalin var en person skabt af USA, for at bruge som en undskyldning for at holde øje med europa Tags: Erstattet blanking Visuel redigering ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 19. feb. 2020, 12:38 redigér fjern redigering Pelle S.H. (diskussion \| bidrag) Administratorer 20.568 edits m Gendannelse til seneste version ved KnudW, fjerner ændringer fra William ellekjær laursen (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning Gå til næste forskel →
Linje 1: {{Henvisninger\|dato=2016}} {{Infoboks leder\|wikidata=alle \|ingen_wikidata= \| navn = I. V. Stalin \| billede = CroppedStalin1943.jpg \| billedtekst = Stalin ved [[Teherankonferencen]] i 1943. \| embede = [[Generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti]] \| embede_start = [[3. april]] [[1922]] \| embede_slut = [[5. marts]] [[1953]] \| forgænger = [[Vjatjeslav Molotov]] \| efterfølger = [[Georgij Malenkov]] \| fødselsdag = [[18. december]] [[1878]]<ref name=dato/> \| fødselssted = [[Gori]], [[Tbilisi]], [[Georgien]] \| dødsdato = {{Dødsdato og alder\|1953\|3\|5\|1878\|12\|18}} \| dødssted = [[Kreml]], [[Moskva]] \| nationalitet = [[Georgien]] \| parti = [[Sovjetunionens kommunistiske parti]] \| ægtefæller = (1) Jekaterina Svanidze ([[1906]]-[[1907]])<br />(2) Nadezjda Allilujeva ([[1919]] – [[1932]])<br />(3) Rosa Kaganovitj \| slægtning = \| børn = [[Jakov Dzjugasjvili]] ([[1907]]) <br /> [[Konstantin Kuzakov]] ([[1911]]) <br /> Vasilij Dzjugasjvili ([[1921]]) <br /> Svetlana Allilujeva ([[1926]]) \| alma_mater = \| profession = [[Revolutionær]], [[Politiker]], [[Leder (førerskab)\|Leder]] \| religion = [[Ateist]] \| signatur = Stalin_Signature.svg }} '''Josef Stalin''' ({{lang-ru\|Иосиф Виссарионович Сталин}}, {{lit\|Iosif Vissarionovitj Stalin}}; {{lang-ka\|იოსებ ჯუღაშვილი}} oprindeligt kaldet {{lang-ru\|Иосиф Виссарионович Джугашвили}}, {{lit\|Iosif Vissarionovitj Dzjugasjvili}}; født [[18. december]] [[1878]] (Stalin opgav fødselsdatoen til [[21. december]] [[1879]], død [[5. marts]] [[1953]]<ref name=dato/>)) var [[generalsekretær i Sovjetunionens kommunistiske parti]] i knap 31 år fra udnævnelsen i april [[1922]] til sin død i marts [[1953]]. == Barndom == {{Dobbelt billede\|right\|Stalin 1894.jpg\|110\|Stalin 1902.jpg\|120\|Iosif som 15-årig (venstre) og 23-årig (højre)}} [[Fil:Lenin_and_stalin.jpg\|thumb\|Stalin og Lenin under Lenins rekonvalescens i Gorki 1922-23.]] [[Fil:Stalin.gif\|right\|Stalin]] Stalin blev født den 18. december 1878 i en fattig arbejderfamilie i [[Gori]] ved [[Tbilisi]] i [[Georgien]] som søn af [[Besarion Djughasjvili]] og [[Ekaterina Geladse]]. Hans far var bonde og maskinskomager og døde som følge af en arbejdsulykke. Hans mor var en religiøs bondekone, der efter mandens død tog arbejde som vaskekone. Stalin selv hævdede at være født den [[21. december]] [[1879]].{{kilde mangler\|dato=Uge 52, 2013}} == Lenins kritik af Stalin == Selv om [[Lenin]] og Stalin var venner, var [[Lenin]] betænkelig ved, at Stalin skulle komme til magten. Lenin udtrykte i sit [[testamente]], at han ikke ønskede Stalin som sin efterfølger. Ønsket blev tilføjet få uger før Lenins død og få dage efter, at Stalin havde overfaldet Lenins kone (Nadesjda Krupskaja) verbalt. Dette kan have haft indflydelse på Lenins ønske. Lenin anbefalede, at Trotskij i stedet skulle blive den næste [[leder (førerskab)\|leder]]. [[Trotskij]] og Stalin kæmpede om magten efter Lenins død, men [[Trotskij]] gav op og flygtede til [[Mexico]] for at undgå Stalin. Trotskij rejste rundt omkring i [[verden]] og snakkede om, at [[kommunisme]] havde brug for [[demokrati]], og at det var [[folket]] selv, der skulle bestemme, om man skulle have [[kommunisme]]. Han var årsagen til, at der kom mange [[anti-stalinist]]iske [[kommunist]]er rundt om i verden. Den [[20. august]] [[1940]] blev Trotskij myrdet i Mexico af en sovjetisk [[NKVD]]-agent, der trængte ind i Trotskijs bolig og slog en is-økse i hovedet på ham. Agentens navn var Ramón Mercader, en spansk kommunist, der blev hvervet til [[NKVD]] (senere KGB). Han blev efterfølgende hædret med '[[Leninordenen\|Lenin Ordenen]]', 'Sovjetunionens Helt' og fik politisk asyl i henholdsvis [[Sovjetunionen]] og [[Cuba]]. Efter Lenins død blev hans testamente skjult af Stalin og hans folk, således at ingen bemærkede Lenins kritik af Stalin. Stalin mente, at man skulle starte nationale kommunistiske revolutioner ("[[Socialisme i ét land]]"), og at de enkelte socialistiske lande derefter skulle stå sammen i modsætning til Trotskij, der troede på en verdensrevolution (hele verden skulle forenes med kommunisme). Således var Stalin en slags national kommunist i modsætning til Trotskij, der var internationalist. == Stalins liv i et resumé == === Familien === [[Fil:Joseph_Stalin_with_daughter_Svetlana%2C_1935.jpg\|thumb\|Stalin med sin datter, Svetlana.]] [[Fil:39_Zis_Stalin.jpg\|thumb\|Stalin der plejer sin bil.]] Stalin blev født ind i en fattig bondefamilie, hvor han var den eneste af 3 [[søn]]ner, der ikke døde inden ét år. Hans far hed Vissarion Ivanovitj Dzjugasjvili (man ved ikke, hvornår han blev født, men han døde i [[1909]]), han var først bonde, og efter at familien flyttede til Gori i Georgien blev, han [[skomager]]. Stalins far var en [[alkoholiker\|drukkenbolt]] og var meget [[vold]]elig, han tævede ofte både Stalin og hans mor. Josef Stalins far døde i en arbejdsulykke som maskinskomager. Det siges at han havde drukket og blev mast fast mellem maskinerne i skomageriet og døde som følge af sine kvæstelser. En anden historie siger, at han døde i fuldemandsslagsmål. Stalins mor hed Jekaterina Geladse (1855-1937), hun var, ligesom sin mand, bonde før de ankom til Gori, og efter sin mands død blev hun vaskekone. === Uroligheder === I de unge år blev Stalin involveret i gadekampe i Gori, og han blev en rigtig slagsbror. Herefter blev Stalin sat ind i den lokale kirkeskole af sin mor, for at uddanne ham til [[præst]]. Men Josef blev ikke mere blid af at være blevet sat på præsteskole, han var stadig en slagsbror og en hævngerrig ung knægt, som elskede at være nummer ét og at dominere, og gjorde alt for at opnå det. === Uddannelse og grobund for ny tankegang === Da Stalin fyldte 15 år, blev han sat på [[præsteseminarium]] i [[Tiflis]] i [[1894]]. På skolen var der hård [[Orden (struktur)\|disciplin]] og undervisningen foregik udelukkende på [[russisk (sprog)\|russisk]]. Han lærte den [[marxisme\|marxistiske]] tankegang, som går ind for det [[kommunisme\|kommunistiske]] samfund og [[proletariat]]ets [[diktatur]], som han blev grebet af, for derefter at forlade sit præsteseminarium lige inden sin sidste [[eksamen]] i [[1899]]. Efter at havde forladt sit præsteseminarium blev Iosif involveret i professionelt undergrundsarbejde, dette gav ham en stilling som observatør i Tiflis. Her får han en masse tid til at læse marxistisk [[litteratur]], mens han holder øje med [[politi]]et. Men allerede i 1900 mister han sit job efter en politi[[razzia]], og først efter at [[bolsjevik]]kerne fik magten, fik han fast, lønnet arbejde igen, dette beholder han resten af sit liv. I [[1902]] begyndte Stalin at lave sine egne [[teori]]er omkring marxismen. Men allerede samme år blev han arresteret for at arrangere [[strejke]]r i [[Kaukasus]], og året efter blev han forvist til [[Sibirien]] for første af syv gange. Han kommer til en fjern sibirisk by hvor alle de landsforviste kom hen. Men han flygtede dog, som han kom til at gøre i seks ud af de syv gange han kom der. === Indmeldelse i partiet === I november 1901 meldte Stalin sig ind i [[Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti\|RSDAPs]] [[Tbilisi]] Komité, på hvis vegne han samme måned blev sendt til [[Batumi]] for at deltage i opbyggelsen af en arbejderorganisation,<ref>Sergej Semanov (1997): [http://stalin-irk.narod.ru/index.files/STALIN_1/Stalin_5/I_Stalin/stalin.html ''ИОСИФ СТАЛИН: ЖИЗНЬ И НАСЛЕДИЕ'' (dansk:Josef Stalin: Liv og arv)], hentet 4.. februar 2015, {{ru sprog}}</ref> Efter opdelingen i 1903 Ruslands Socialdemokratiske Arbejderparti i [[bolsjevik]]kerne og [[mensjevik]]kerne, sluttede Stalin til bolsjevikkerne.<ref> Encyclopedia Britannica: [http://global.britannica.com/EBchecked/topic/562617/Joseph-Stalin Josef Stalin], hentet 4. februar 2015, {{en sprog}}</ref> I 1906 giftede Stalin sig med georgieren Jekaterina Svanidze, der fødte sønnen Jakov; men ikke lang tid efter fødslen døde hun. Senere giftede Stalin sig med [[Nadezjda Allilujeva]], med hvem han fik datteren [[Svetlana Allilujeva]]. Han tog i 1912 pseudonymet Stalin, der udspringer af det russiske ord ''сталь'' ({{lang-da\|stål}}), navnet som helhed skal betyde "mand af stål".<ref>Robert Himmer. (1986.) "On the Origin and Significance of the Name "Stalin"", ''Russian Review'', 45(3):269-286.</ref> Tidligere dæknavne var blandt andet "Koba", "Soselo", "Ivanov".<ref>Montefiore, Simon Sebag (2007). Young Stalin. Weidenfeld & Nicolson. ISBN 978-0-297-85068-7.</ref> I de følgende år blev Stalin en af de ledende personer i bolsjevikpartiet og fik ansvaret for partiorganisationen i hovedstaden [[Skt. Petersborg]], hvor han grundlagde avisen [[Pravda]] i 1912. === Politisk fremgang === I februar [[1917]], forlod den regerende russiske hersker [[zar]] [[Nikolaj 2. af Rusland\|Nikolaj 2.]] tronen, og den næste tronfølger var en ekstremt naiv herre, som åbnede alle fængsler og opløste politiet. Dette nød Stalin og hans mænd godt af, for de kom ud af fængslet og kunne tage til hovedstaden [[Petrograd]] for at kæmpe om den politiske magt i Rusland. === 1930'ernes reformer === I [[1930'erne]] fik Stalin mere magt i partiet. Stalin lavede en [[revolution (politik)\|revolution]] i 1928-1929, hvor han blandt andet bestemte en ensretning af kultur, en total produktudvikling og så skulle han selv, Stalin, dyrkes som det sovjetiske idol. Men denne store revolution førte også til store produktions- og menneskelige [[katastrofe]]r, som førte til mange døde, faktisk flere millioner, på grund af at folk ”kom i klemme” ved disse forandringer. I dette år begyndte Stalin også ”krigen” mod [[kulakkerne]], hvor de privatejede landbrug blev tvangssammenlagt til statsejede kollektivbrug. ==== Oprydning i de indre kredse ==== I Stalins parti blev der skiftet en masse ud, og kun de inderste folk fik lov at hjælpe Stalin, som nu var [[diktator]]. De fleste af dem der blev smidt ud af partiet blev skudt i 1936-1938, både folk fra de politiske kredse og [[militær]]et, men også millioner af [[civil]]e mennesker blev enten skudt, hængt, sendt i fængsel (som nu var blevet åbnet igen). Militæret mistede 36.671 officerer ved denne udrensning, så da tyskerne angreb i 1941, var der stærk mangel på dygtige officerer. === Død === Stalin var stadig leder af de sovjetiske nationer da han døde den [[5. marts]] [[1953]] i [[Moskva]], officielt af en [[hjerneblødning]], der har dog siden hans død været [[konspirationsteori]]er, blandt andet at han døde af [[rottegift]]. == 2. verdenskrig == [[Fil:Yalta_summit_1945_with_Churchill%2C_Roosevelt%2C_Stalin.jpg\|thumb\| [[Churchill]] (tv), [[Franklin Delano Roosevelt\|Roosevelt]], Stalin (th) ved [[Jaltakonferencen]] i 1945.]] Da [[Tyskland]] [[Operation Barbarossa\|angreb Sovjetunionen]] i 1941, selvom de to nationer havde [[Molotov-Ribbentrop Pagten\|indgået en ”ikke-angrebs-pagt”]], havde Stalin ikke gjort sit land klar til krig. Det kom til at koste mange menneskeliv, at hans land var uforberedt på angrebet. Stalin troede, at den britiske premierminister, [[Winston Churchill]], havde sat rygter i gang om at tyskerne ville angribe - for at starte en krig mellem de to store nationer. Så da tyskerne invaderede Rusland, kunne de sovjetiske soldater kun sinke tyskerne så meget, at de ikke nåede frem til Moskva inden vinteren. Da vinteren kom gav Stalin ordre til et stort modangreb for at tvinge tyskerne tilbage, så tyskerne ville dø af den stærke kulde i den russiske vinter. Han fik brændt alle huse ned i 60 km omkring Moskva, og dem der boede i husene, mest kvinder, børn og gamle (mændene var med i krigen), måtte give deres bidrag til krigen ved at ofre deres liv. Stalins ordre om modangreb kunne først lade sig gøre, da general [[Georgij Zjukov\|Zjukovs]] kuldevante divisioner fra Sibirien blev indsat. I 1942 indledte tyskerne sommeroffensiver på [[Østfronten under 2. verdenskrig\|Østfronten]]. Denne gang nåede tyskerne til [[Slaget om Stalingrad\|Stalingrad]], men Stalin og hans generaler havde en plan om at omringe de tyske tropper inde i byen. Dette gik godt, da Hitler insisterede på at de tyske styrker ikke trak sig ud af byen. I [[1943]] var Stalin til møde med Churchill og [[Franklin Delano Roosevelt\|Roosevelt]] i [[Teheran]], for nu blev han betragtet, som den mand som havde svækket [[Hitler]]. Ved mødet blev de tre ledere enige om at angrebene på Tyskland skulle gøres bedre. Efter mødet var Roosevelt sikker på, at krigen mod Tyskland nu kunne vindes ved hjælp af de tre stormagter, mens Churchill tvivlede lidt på Stalins betydning af ord som ”demokrati”. Dette havde han da også god grund til at tvivle, for efter krigen satte Sovjetunionen sig hårdt på landene i [[Østeuropa]], og de dele af Tyskland som den Røde Hær havde taget kontrol over. Under krigen blev Stalins søn [[Jakov Dzjugasjvili]] taget til fange af tyskerne. Tyskerne tilbød Stalin at bytte ham med den tyske [[feltmarskal]] [[Friedrich Paulus]] (der var i sovjetisk fangenskab) hvortil Stalin svarede: "Jeg vil ikke bytte en marskal for en løjtnant". Efterfølgende tilbød tyskerne at bytte Jakov for Hitlers nevø [[Leo Raubal]] (der var i sovjetisk fangenskab). Dette afviste Stalin med ordene: "Krig er krig". Jakov døde måske af selvmord den 14. april 1943 i den tyske lejr [[Sachsenhausen]]. Stalin gav navn til den tunge sovjetiske kampvognsserie [[IS-1 (kampvogn)\|IS-1]], 2 og 3. == Den sovjetiske tid == I [[1922]] blev han det kommunistiske partis generalsekretær. Stalin og det bolsjevikiske parti fortsatte den kurs som [[Lenin]] havde udpeget med oprettelsen af "proletariatets diktatur". En ide som Karl Marx i det 19. århundrede udviklede som den "videnskabelige socialisme" i modsætning til den "utopiske socialisme". Stalin fortsatte den brutale udrensning af sine politiske modstandere som Lenin havde påbegyndt efter revolutionen i 1917. Det skete ved at de blev [[Skydning (henrettelse)\|skudt]], og den [[28. december]] [[1934]] fortsatte Stalin for alvor denne politik og han sendte i årene, der fulgte, millioner af mennesker i [[Gulag]]-koncentrationslejre. Det er usikkert, hvor mange sovjetiske borgere, der egentlig døde som et direkte eller indirekte resultat af Lenins og Stalins handlinger, men f.eks. professor Rummel anslår et tal på omkring 55 millioner.<ref>[http://www.hawaii.edu/powerkills/USSR.TAB1.1.GIF Tabel over anslåede folkedrab]</ref> Stalin døde den 5. marts 1953 i [[Kreml]] i [[Moskva]] officielt af en [[hjerneblødning]], ifølge rygter af [[rottegift]]. Den [[25. februar]] [[1956]] blev Stalin fordømt af [[Nikita Khrusjtjov\|Khrusjtjov]], og den [[11. november]] [[1961]] blev [[Stalingrad]] omdøbt til Volgograd. Det blev den [[30. oktober]] [[1961]] besluttet, at Stalins kiste den [[31. oktober]] [[1961]] skulle fjernes fra [[Lenins mausoleum]], og han ligger nu begravet ved Kremls mur. {{Tidslinjen Sovjetunionens ledere}} == Kildehenvisninger == === Kilder === {{Reflist\|refs= <ref name=dato>''Although there is an inconsistency among published sources about Stalin's year and date of birth, Iosif Dzhugashvili is listed in the records of the Uspensky Church in [[Gori]], [[Georgien\|Georgia]] as born on [[18. december\|December 18]] ([[Julianske kalender\|Old Style]]: [[6. december\|December 6]]) 1878. This birth date is maintained in his School Leaving Certificate, his extensive tsarist Russia police file, a police arrest record from 18 April 1902 which gave his age as 23 years, and all other surviving pre-revolution documents. Stalin himself listed [[18. december\|December 18]] [[1878]] in a curriculum vitae as late as 1921, in his own handwriting. However, after his coming to power in [[1922]], the date was changed to [[21. december\|December 21]] [[1879]] ([[9. december\|December 9]], [[Julianske kalender\|Old Style]]), and that was the day his birthday was celebrated in the [[Sovjetunionen\|Soviet Union]]. Russian playwright [[Edvard Radzinsky]] argues in his book ''Stalin'' that he changed the year to 1879 to have a nation-wide birthday celebration of his 50th birthday. He could not do it in 1928 because his rule was not absolute enough.'' [http://state.rin.ru/cgi-bin/persona_e.pl?id=4140&id_subcat=6&r=8 state.rin.ru]</ref> }} === Litteratur === * Conquest, Robert (1991): ''Stalin, Breaker of Nations''. First American ed. Viking-Penguin. ISBN 0-670-84089-0 * Service, Robert (2004): ''Stalin, A Biography'', Oxford, 715 pages ill. ISBN O-330-41913-7 == Eksterne henvisninger == {{Commonscat\|Joseph Stalin}} {{Søsterlinks\| quote = Josef Stalin\| commons = Joseph Stalin\| commonscat = Joseph Stalin\| source = }} * [http://www6.svsu.edu/~jalewis2/HIST3750/HIST%203750%20Great%20Conspiracy%20Against%20Russia.pdf The Great Conspiracy: Secret War Against Soviet Russia.] Ruslands historie fra 1917 til 1945 skrevet af Michael Sayers og Albert E.Kahn * [http://www.folkedrab.dk/sw50060.asp Folkedrab.dk – undervisningsside om stalinismens forbrydelser, herunder folkedrab begået mod politiske modstandere, sociale og etniske grupper samt personer, der ved et tilfælde blev ofre for udrensninger og terror.] * [http://www.marxist.dk/Home.php?Page=Artikel&ArtikelID=1623 Stalin, 50 år efter en tyrans død] (artikel i tre dele om Stalin og hans betydning for udviklingen i [[Sovjetunionen]]){{dødt link}} {{autoritetsdata}} {{FD\|1878\|1953\|Stalin, Josef}} [[Kategori:Personer fra Georgien]] [[Kategori:Politikere fra Sovjetunionen]]

Josef Stalin: Forskelle mellem versioner