Versionen fra 19. feb. 2020, 14:19 redigér Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits →‎Bivirkninger ved passiv rygning: Foto. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 19. feb. 2020, 14:29 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits →‎Helbredsforhold: Illustration. Gå til næste forskel →
Linje 15: == Helbredsforhold == [[Fil:Gentlemen Smoking and Playing Backgammon in an Interior.jpg\|thumb\|upright=1.05\|''Herrer, som ryger og spiller [[backgammon]]'' af Dirck Hals, [[1627]].]] At være mangeårig tobaksryger øger sandsynligheden for en række kræftsygdomme, især lungekræft.<ref>https://www.cancerresearchuk.org/about-cancer/causes-of-cancer/smoking-and-cancer/how-does-smoking-cause-cancer#smoking_facts2</ref> Line 21 ⟶ 22: Rygning under [[graviditet]] øger sandsynligheden for fosterskader.<ref>[https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/graviditet/gode-raad/graviditet-og-rygning/ Graviditet og rygning], sundhed.dk</ref> Frekvensen af [[Parkinsons sygdom]] er til gengæld mindre end halvdelen hos rygere i forhold til hos ikke-rygere, hvilket formentlig skyldes nikotinen.<ref>[http://www.dr.dk/Videnskab/Noter/2006/08/09104409.htm Nikotin mod Parkinson - dr.dk/Videnskab/Noter<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Rygere har desuden ca. halv sandsynlighed for at få kolitis (~~tyktarmsbetændelse~~[[tyktarm]]sbetændelse)<ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3122262/ Ulcerative colitis in smokers, non-smokers and ex-smokers], World J Gastroenterol. 2011 Jun 14; 17(22):2740–2747</ref> og den dødelige [[hudkræft]] melanoma <ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17199574 The risk for cutaneous malignant melanoma, melanoma in situ and intraocular malignant melanoma in relation to tobacco use and body mass index], Br J Dermatol. 2007 Jan;156(1):99-105</ref><ref>[https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2924442/ Cigarette smoking and malignant melanoma: A case-control study], J Am Acad Dermatol. 2011 Jan; 64(1):84–90</ref> i forhold til ikke-rygere. Studier af helbredsrisikoen ved tobaksrygning hviler grundlæggende på epidemiologiske studier, dvs. på den sygdoms[[statistik]], der viser, at rygere får diagnosticeret visse sygdomme tidligere end ikke-rygere. Derfor kaldes disse sygdomme "ryge-relaterede sygdomme". Mekanismen for, hvordan tobaksrygning virker sygdomsfremkaldende, er imidlertid endnu ikke fundet (pr 2017). Man ved således ikke, hvilke stoffer i tobaksrøgen, der forårsager sygdom eller hvordan,<ref>[https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0887233317300887 Studies on the contributions of smoke constituents, individually and in mixtures, in a range of in vitro bioactivity assays], ScienceDirect. Toxicology in Vitro, Volume 42, August 2017, pages 222-246</ref> og der findes heller ikke en metode, der med sikkerhed kan afsløre, om en ryger er blevet syg af sin tobaksrygning eller af andre årsager. [[Fil:Lewis Hine, Newsies smoking at Skeeter's Branch, St. Louis, 1910.jpg\|thumb\|Rygende avisdrenge i [[St. Louis]]. Foto: Lewis Hine, [[1910]].]] == Bivirkninger ved passiv rygning == {{hovedartikel\|Passiv rygning}}

Tobaksrygning: Forskelle mellem versioner