Forskel mellem versioner af "Thomas Døssing"

1.655 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
udbygning
(→‎Forfatterskab: se også)
(udbygning)
'''Thomas Døssing''' ([[6. juni]] [[1882]] i [[Hinge Sogn|Hinge]] – [[18. april]] [[1947]] i [[Moskva]]) var en [[Danmark|dansk]] [[bibliotekar]] og [[diplomat]]. Han var Danmarks første biblioteksdirektør (leder af det statslige bibliotekstilsyn) [[1920]]-[[1942]]., Hanog spillede en stor rolle udformningen af det danske [[folkebibliotek]]svæsen.
 
== ModstandskampOpvækst og marxismeuddannelse ==
Døssing voksede op i et [[indremission]]sk landbohjem i Hinge i [[Midtjylland]] som søn af gårdejer Anders Kristiansen Døssing og dennes hustru Kirsten Marie (født Kristensen).
I december 1942 blev Døssing suspenderet fra embedet som biblioteksdirektør og arresteret, da han var kommet i modsætningsforhold til den [[Tyskland|tyske]] besættelsesmagt og den danske samarbejdspolitik. [[1944]]-[[1945]] var han [[Frihedsrådet]]s gesandt i [[Moskva]]. Herefter var han repræsentant for [[befrielsesregeringen]]. I de senere år har studier peget på, at Døssings loyalitet i den forbindelse snarere lå hos [[Sovjetunionen]] end hos [[Frihedsrådet]] og den danske regering. Døssing beskrev det sovjetiske diktatur under [[Josef Stalin]] som et lykkeligt og velfungerende demokrati, hvor der var friere adgang til at fremsætte kritik end i noget andet land i verden, og i rapporter fra Moskva til Frihedsrådet hævdede han, at Sovjetunionens befolkning havde rigelig og billig mad, skønt der i realiteten var fødevaremangel og sult.<ref>[[Bent Jensen (historiker)|Bent Jensen]]: ''Ulve, får og vogtere. Den kolde krig i Danmark 1945-1991'', bd. 1 (Gyldendal, 2014); s. 106.</ref>
 
Han blev [[Studentereksamen|student]] 1901 fra [[Viborg Katedralskole]], tog [[filosofikum]] 1902 og studerede derefter [[teologi]] uden at afslutte studierne. I 1906 ansattes han som assistent ved [[Det Kongelige Bibliotek]] 1906, hvorefter [[H.O. Lange (bibliotekar)|H.O. Lange]] i 1908 rekrutterede ham som underbibliotekar ved [[Statsbiblioteket]] i [[Aarhus]]. I 1912 tilknyttedes han Statens Bogsamlingskomité som 'vandrebibliotekar'.
 
Døssing interesserede sig stærkt for bibliotekernes folkeoplysningsarbejde og fremstillede desuden en række grundlæggende hjælpemidler til metodeudvikling af biblioteksarbejdet, herunder Navnetabeller (1913), Klassedeling (1915), Katalogisering (1917) og Lærebog i Biblioteksteknik (1922). Han spillede en nøglerolle i forarbejdet til den første bibliotekslov i 1920, og udnævntes efterfølgende til posten som direktør for det nyoprettede Statens Bibliotekstilsyn.
 
== Modstandsmand og gesandt ==
Døssing var tidligt aktiv i modstandsarbejde og agitation mod den danske samarbejdspoliti. I december 1942 blev han suspenderet fra embedet som biblioteksdirektør og interneret, han fik tvungen permission fra embedet i april 1943. Døssing flygtede fra [[Horserødlejren]] i sommeren 1944 og kom via [[Stockholm]], [[London]] og [[Nordafrika]] til [[Moskva]], hvor han virkede som [[Frihedsrådet]]s gesandt i [[Sovjetunionen]]. Efter krigen udnævnte [[befrielsesregeringen]] ham til ordinær gesandt, en stilling han bestred frem til sin død.
 
I december 1942 blev Døssing suspenderet fra embedet som biblioteksdirektør og arresteret, da han var kommet i modsætningsforhold til den [[Tyskland|tyskekommunist]] besættelsesmagt, og den danske samarbejdspolitik. [[1944]]-[[1945]] var han [[Frihedsrådet]]s gesandt i [[Moskva]]. Herefter var han repræsentant for [[befrielsesregeringen]]. I de senereflere århistorikere har studier peget påpåpeget, at Døssingshans primære loyalitet i denårene forbindelsesom gesandt snarere lå hos [[Sovjetunionen]] end hos [[Frihedsrådet]] og den danske regering. DøssingHan beskrev det sovjetiske diktatur under [[Josef Stalin]] som et lykkeligt og velfungerende demokrati, hvor der var friere adgang til at fremsætte kritik end i noget andet land i verden, og i rapporter fra Moskva til Frihedsrådet hævdede han, at Sovjetunionens befolkning havde rigelig og billig mad, skønt der i realiteten var fødevaremangel og sult.<ref>[[Bent Jensen (historiker)|Bent Jensen]]: ''Ulve, får og vogtere. Den kolde krig i Danmark 1945-1991'', bd. 1 (Gyldendal, 2014); s. 106.</ref>
 
== Privatliv ==
Døssing giftede sig i 1909 Maren Christine Alvilda Christensen. Hun døde 1912 og året efter ægtede han Augusta Ruge, som han var gift med frem til sin død. De fik sammen sønnen Leif Døssing (1919-2010).
 
== Døssingprisen ==
9.333

redigeringer