Thomas Døssing: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
→‎Opvækst og uddannelse: manglende ord/måske indlysende at han læste i Kbn, da det var det eneste universitet, men vel fint nok at have med/genindsætter link til Lange
Linje 4:
Døssing voksede op i et [[indremission]]sk landbohjem i Hinge i [[Midtjylland]] som søn af gårdejer Anders Kristiansen Døssing og dennes hustru Kirsten Marie (født Kristensen).<ref>[http://bibliotekshistorie.dk/ThomesMDoessing Biografi på bibliotekshistorie.dk]</ref>
 
Han blev [[Studentereksamen|student]] 1901 fra [[Viborg Katedralskole]], tog [[filosofikum]] 1902 og studerede derefter [[teologi]] uden at afslutte studierne. I 1906 ansattes han som assistent ved [[DetKøbenhavns Kongelige BibliotekUniversitet]], hvorefter han i 19081902 fikog enstuderede stilling som underbibliotekar vedderefter [[Statsbiblioteketteologi]] i [[Aarhus]]smst. Iuden 1912at tilknyttedesafslutte han Statens Bogsamlingskomité som 'vandrebibliotekar'studierne.
 
== Bibliotekar og biblioteksdirektør ==
Døssing interesserede sig stærkt for bibliotekernes folkeoplysningsarbejde og fremstillede desuden en række grundlæggende hjælpemidler til metodeudvikling af biblioteksarbejdet, herunder Navnetabeller (1913), Klassedeling (1915), Katalogisering (1917) og Lærebog i Biblioteksteknik (1922). Han spillede en nøglerolle i forarbejdet til den første bibliotekslov i 1920, og udnævntes efterfølgende til posten som direktør for det nyoprettede Statens Bibliotekstilsyn.
I 1906 ansattes Døssing som assistent ved [[Det Kongelige Bibliotek]], hvorefter han i 1908 fik en stilling som underbibliotekar ved [[Statsbiblioteket]] i [[Aarhus]] på anbefaling af [[H.O. Lange (bibliotekar)|H.O. Lange]]. I 1912 tilknyttedes han Statens Bogsamlingskomité som 'vandrebibliotekar'.
 
Døssing interesserede sig stærkt for bibliotekernes folkeoplysningsarbejde[[folkeoplysning]]sarbejde og fremstillede desuden en række grundlæggende hjælpemidler til metodeudvikling af biblioteksarbejdet, herunder Navnetabeller (1913), Klassedeling (1915), Katalogisering (1917) og Lærebog i Biblioteksteknik (1922). Han spillede en nøglerolle i forarbejdet til den første bibliotekslov i 1920, og udnævntes efterfølgende til posten som direktør for det nyoprettede Statens Bibliotekstilsyn.
 
== Modstandsmand og gesandt ==