Thomas Døssing: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Modstandsmand og gesandt: typo + links |
→Modstandsmand og gesandt: flygtede fra husarrest, ikke Horserødlejren (misforståelse). |
||
Linje 12:
== Modstandsmand og gesandt ==
Døssing var tidligt aktiv i modstandsarbejde og agitation mod den danske [[samarbejdspolitikken|samarbejdspolitik]]
Døssing var tidligt aktiv i modstandsarbejde og agitation mod den danske [[samarbejdspolitikken|samarbejdspolitik]]. Han var med til at stifte [[Frit Danmark]] i begyndelsen af 1942, men blev arresteret for illegal bladvirksomhed i december samme år og idømt fire måneders fængsel samt suspenderet fra embedet som biblioteksdirektør. Efter endt afsoning i [[Horserødlejren]] blev han sat i husarrest i sit hjem i [[Humlebæk]] og fik tvungen permission (orlov) fra sin stilling i april 1943. Døssing flygtede til Sverige i sommeren 1944 og kom via [[Stockholm]], [[London]] og [[Nordafrika]] til [[Moskva]], hvor han virkede som [[Frihedsrådet]]s gesandt i [[Sovjetunionen]]. Efter krigen udnævnte [[befrielsesregeringen]] ham til ordinær gesandt, en stilling han bestred frem til sin død.
Døssing var [[kommunist]], og flere historikere har påpeget, at hans primære loyalitet i årene som gesandt snarere lå hos Sovjetunionen end hos [[Frihedsrådet]] og den danske regering. Han beskrev det sovjetiske [[diktatur]] under [[Josef Stalin]] som et lykkeligt og velfungerende demokrati, hvor der var friere adgang til at fremsætte kritik end i noget andet land i verden, og i rapporter fra Moskva til Frihedsrådet hævdede han, at Sovjetunionens befolkning havde rigelig og billig mad, skønt der i realiteten var fødevaremangel og sult.<ref>[[Bent Jensen (historiker)|Bent Jensen]]: ''Ulve, får og vogtere. Den kolde krig i Danmark 1945-1991'', bd. 1 (Gyldendal, 2014); s. 106.</ref>
| |||