Christian Martfelt: Forskelle mellem versioner

Chr. Martfelt blev født i [[Odense]]. Hans forældre var August Martfelt, borgmester i Odense, og Elisabeth Marie født Bendixen. Han kom i [[1748]] til [[Københavns Universitet]] og tog næste år [[philosophicum]]. I nogen tid levede han som privatlærer i [[København]] og blev i [[1758]] [[hovmester]] i [[Sorø]] for [[hofjunker|hof-]] og [[Kammerjunker (titel)|kammerjunker]] [[Carl Adolph Linstow]].

Ved [[Jens Schielderup Sneedorff]]s forelæsninger over [[Montesquieu]]s lære fik han interesse for [[statskundskab|statsvidenskaberne]] og foretog i den anledning med understøttelse af den rige grosserer [[Niels Ryberg]] fra [[1761]]-[[1768|68]] rejser i ind- og udland, der endte på [[De Vestindiske Øer|de vestindiske øer]].

Det var i Landhusholdningsselskabets tjeneste, at Martfelt i året [[1770]] sammen med bergråd [[Henrik Blichfeldt]] undersøgte [[stenkul]]slejerne på [[Bornholm]]; i forening med denne afgav han samme år en beretning derom. Det følgende år påfulgte en afhandling om [[Irland]]s handel med [[fedevarer]], der vakte en hel del opsigt og indbragte ham selskabets guldmedalje. I [[1772]] fik han atter en guldmedalje af selskabet, for en afhandling om årsagerne til de høje kornpriser, og fik samme år kongelig ordre til ved toldstedernes toldbøger og ved andre hjælpekilder at beregne Danmarks [[handelsbalance]] for de sidste 9 år. Han afleverede allerede sin beregning i slutningen af året og blev belønnet med fortjenstmedaljen i guld.

I januar [[1773]] udnævntes han til chef for [[Kommercekollegiet]]s danske sekretariat og tillige til kommitteret i dette kollegium, og et Par Uger derefter blev han gjort til [[justitsråd]] (1770 var han blevet udnævnt til [[kancelliråd]]); men snart måtte hans friere anskuelser komme i konflikt med den konservative retning, som nu var blevet rådende.

Allerede i [[1774]] afskedigedes han fra sit sæde i Kommercekollegiet og blev beskikket til kommercekonsulent, i hvilken stilling han vistnok ikke blev synderlig benyttet, og hans skrift ''Bevis, at Danmarks og Norges 40 Aar gamle Kornhandelsplan, lagt ved Forordning af 16. Sept. 1735, ikke naar sin Hensigt til Tronens og Statens bedste'', som var færdigtrykt i 1774, blev holdt tilbage i 11 år til efter [[Regeringsforandringen 14. april 1784|Guldbergs fald]].