Jean la Placette: Forskelle mellem versioner

[[Brandenburg]] og var på nippet til at binde sig til embede hos kurfyrsten, da indtrængende anmodninger fra den danske dronning [[Charlotte Amalie]] kaldte ham til [[København]], hvorhen adskillige af de franske emigrerede familier allerede var tyede.

Han kom med familie til København i foråret [[1686]]; men endnu i flere år savnede de [[Reformerte kirke|reformerte]] en kirke i hovedstaden. Efter adskillige bryderier kunne en sådan først indvies i november [[1689]], og la Placette blev kirkens første præst. Han nød også i denne nye menighed stor agtelse og anseelse og var dronningens stadige rådgiver; og i de vanskelige år for den reformerte menighed – bølgerne gik højt, bl.a. i Anledning af hofpræsten dr. [[Hector Gottfried Masius|Masius]]’ stridsskrifter – var dens tarv under god Ledelse hos la Placette.

Han beklædte sit embede til [[1710]], da han på grund af alder og svagelighed trak sig tilbage i hvilestand, men vedblev dog at være [[kapellan]] hos enkedronningen, hvem han [[1711]] fulgte til [[Kolding]] i anledning af [[pest]]en i København; senere ledsagede han hende til [[Oldenburg]] og blev der fra i den franske menigheds anliggender sendt til [[Holland]]. Han opholdt sig nogen tid i [[Haag]]; kom der fra til en gift datter i [[Utrecht]], hvor han udåndede i den berømte teolog [[David Martin (fransk teolog)|David MartinMartins]]s arme.