Jøder i Danmark: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Fra 1819 til 1933: tankestreger i stedet for bindestreger
Linje 67:
Under [[1. verdenskrig]] var der vareknaphed, og staten regulerede priserne på bl.a. fødevarer gennem [[Augustlovene]] og [[Prisreguleringskommissionen]]. Krigskonjunkturerne muliggjorde store [[spekulation]]er i varer og værdier, hvilket afstedkom betegnelsen "[[gullaschbaron]]" om disse spekulanter. Nogle af disse offentligt kendte gullaschbaroner var jøder (både religiøse og sekulære), og de mest kendte af disse var [[Emil Glückstadt]], [[Max Ballin]], [[Alfred Hertz]], [[Herman Heilbuth]], [[Hugo Rothenborg]] og [[Johan Levin]]. En finansskandale udløst af Max Ballins spekulationer i aktiekursen på sit firma [[Ballin & Hertz]] førte først til Ballins egen fallit og [[selvmord]] [[1921]] og siden i [[1922]] til [[Den Danske Bank|Landmandsbankens]] krak og Emil Glückstads død.
 
Disse begivenheder styrkede en spirende antisemitisme i offentligheden, og især professor [[L.V. Birck]], der var medlem af Prisreguleringskommissionen, kom med en række meget grove antisemitiske udsagn, som især var rettet mod Ballin. Birck drog desuden paralleller til [[P.A. Alberti]] (som havde en jødisk oldefar, men altså ikke selv var jøde) for at "demonstrere", at jøders håndtering af pengesager altid var af kriminel karakter. Birck havde som folketingsmedlem været med til at vælte Alberti i sin tid. Birck viste sig at få ret i både Alberti- og Ballin-sagerne, men hans faglige vurdering blev mere og mere farvet af antisemitisme.<ref>[http://www.diis.dk/graphics/CVer/Personlige_CVer/Holocaust_and_Genocide/Publikationer/antisemitisme_danmark_kap_6.pdf Sofie Bak, "Historiografien om antisemitismen i Danmark i 1930erne og under besættelsen. Betragtninger over en dansk antisemitismeforskning"], s. 84.</ref>
 
Allerede i [[1917]] havde bl.a. billedhuggeren [[Rasmus Bøgebjerg]], byplanlæggeren [[Alfred Råvad]], zoologen [[H.J. Hansen (zoolog)|H.J. Hansen]] og forfatteren [[Alfred Ipsen]] stiftet den eksplicit antisemitiske forening ''Dansk Forening til Fremmedelementers Begrænsning'' (senere ''[[Dansker-Ligaen]]'', som overtog udgivelsen af det konservative ugeblad ''Fædrelandet'' og prægede det, indtil bladet gik ind i [[1919]]. Denne forening så især en fjende i det danske kulturlivs "jødiskhed", og blandt dens yndlingsofre var Georg og [[Edvard Brandes]]. Edvard Brandes blev bl.a. bebrejdet salget af [[Dansk Vestindien]] i 1917. Heller ikke [[Carl Theodor Zahle]] gik ram forbi, da han var jødisk gift. Formanden udgav pamfletten ''Jødisk Aand i Danmark'', i 1917 kom [[Harald Nielsen (forfatter)|Harald Nielsens]] ''Jøden, Filisteren og Holsteneren'' og i [[1919]] H. Brunøes ''Danskerne og de andre''.<ref>[[Jørgen Knudsen]]: ''Georg Brandes: Uovervindelig taber: Andet bind 1914-27'', bind 1, København: [[Gyldendal]] 2004, s. 471-473. ISBN 8702013495</ref>