Johann Heinrich Pestalozzi: Forskelle mellem versioner

 

{{Infoboks Wikidata person

I 1802 blev anstalten underkastet en undersøgelse, og resultatet var så tilfredsstillende, at skolen blev erklæret for offentlig, og forstandere og lærere kom på fast [[løn]]. Dette i forbindelse med nævnte skrifter førte Pestalozzis navn langt ud over fædrelandets grænser og gjorde ham verdensberømt. Den pædagogiske romanskriver blev pædagogisk reformator. Dog måtte han 1804 opgive Burgdorf og flytte sin anstalt til [[Münchenbuchsee]]. Her blev han nabo til [[Hofwil]], hvorfra den praktiske [[Philipp Emanuel von Fellenberg|Fellenberg]] rakte ham en hjælpende hånd. Opholdet her varede kun kort. Fellenberg og Pestalozzi kunne ikke arbejde sammen, og da forskellige kantoner tilbød Pestalozzi at yde hus til ham og hans virksomhed, flyttede han 1805 anstalten til [[Yverdon-les-Bains|Yverdun]], hvor han håbede at kunne leve resten af sine dage i fred. Dette opnåede han dog ikke. Hans anstalts ry bredte sig over hele [[Europa]]. [[Fichte]] hilste hans virksomhed som en begyndelse til menneskeslægtens fornyelse, Konger og fyrster kappedes om at vise ham opmærksomhed. Elever strømmede til, så at anstalten 1809 talte 160 elever med 15 lærere samt 34 voksne studerende. Men som lykkens sol stod højest, trak tunge skyer hen over Pestalozzis himmel.

 

høj grad egenrådige Schmid. En undersøgelse, regeringen 1809 lod foretage, faldt uheldig ud for Pestalozzi, og kommissionens redegørelse gav hans modstandere vind i sejlene. Vel forlod Schmid anstalten, men blev efter 5 års forløb kaldt tilbage for at bruge orden i de økonomiske forhold. Under alt dette bøjedes Pestalozzi dybt. I 1818 dannede han en ny fattiganstalt i nærheden af Yverdun, hvor han begyndte med 12 fattige drenge; men da han 5 år efter ville flytte den til Neuhof, nægtede eleverne at følge med, hvorfor han dybt bedrøvet trak sig tilbage fra sin virksomhed. Et par år levede han på Neuhof, sysselsat med at nedskrive sine [[erindringer]] i ''Schwanengesang'' og ''Meine Lebensschicksale als Vorsteher meiner Erziehungsanstalten in Burgdorf und Iferten'' (1826).

 

[[intellektuel]]le [[dannelse]] som sin ydre person. Han havde, trods sine store, hele menneskeheden omfattende ideer ikke evne til at lede den mindste skole. Men disse og andre mangler kan ikke fordunkle det lyse billede af hans storslåede skikkelse. Hans overordentlige sjælsstyrke, hans grænseløse selvopofrelse, hans store fordringsløshed og rige menneskekærlighed stiller ham i første række af menneskeslægtens velgørere og sikrer ham efterverdenens tak og anerkendelse.

 

== Kilder ==

 

 

{{kilder|dato=februar 2018}}