Versionen fra 3. aug. 2019, 12:12 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.521 edits m Robotassisteret flertydig: Spanier - Ændrede link(s) til Spaniere ← Gå til forrige forskel		Nuværende version fra 20. feb. 2020, 16:51 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.521 edits m bot: ændre tekst i Skabelon:Forældet til parameter 'hentet fra'; kosmetiske ændringer
Linje 1: {{forældet\|hentet fra = salmonsens}} ~~{{forældet\|Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.}}~~ '''Ottave rime''' eller ([[talord]]et i enkelttal) ''ottava rima'' er en [[Italiensk (sprog)\|italiensk]] [[Metrik (verslære)\|strofeform]] også kaldet '''stanza'''/'''stanze'''. Ottave rime spiller en stor rolle i [[kunstdigtning]]en, og stammer vistnok fra den italienske [[folkedigtning]]s ''rispetti''; den består af otte [[Jambe\|jambiske]] verslinier, hver oprindelig på elleve [[stavelse]]r. [[Rim]]stillingen er korrektest abababcc og alle rimene kvindelige; men de [[Romanske sprog\|ikke-romanske]] digtere lader hyppig kvindelige og mandlige rim veksle og benytter friere rimstillinger for de tre første rimpars vedkommende. Ofte går ottave rime blot under navnet "stanzer", uagtet dette ord egentlig betyder strofer i al almindelighed. Den italienske [[renaissance]]s [[epik]]ere — [[Angelo Poliziano\|Poliziano]], [[Luigi Pulci\|Pulci]], [[Matteo Maria Boiardo\|Boiardo]], [[Ludovico Ariosto\|Ariosto]], [[Torquato Tasso\|Tasso]] — og deres senere efterfølgere ([[Giambattista Marino\|Marino]], [[Alessandro Tassoni\|Tassoni]], [[Niccolò Forteguerri\|Forteguerri]]) har bestandig benyttet de rolig fremskridende og dog afvekslingsrige ottave rime; også i ældre og nyere tid [[Spaniere\|spanierne]] ([[José de Espronceda\|Espronceda]]) og [[portugiser]]ne ([[Luís de Camões\|Camões]]). [[Romantikken]] ved år 1800 bragte strofeformen højlig i mode rundt om i landene, — her kan navnlig mindes om [[Byron]]s ''Childe Harold'' og ''Don Juan''. I den dansk-norske digtekunst har digterne tit anvendt den: [[Oehlenschläger]], [[J.L. Heiberg]], [[Carsten Hauch\|Hauch]], [[Ibsen]], [[Chr. K.F. Molbech\|Molbech]], [[Ernst von der Recke\|von der Recke]], men især [[Frederik Paludan-Müller\|Paludan-Müller]] (''Danserinden'', ''Luftskipperen og Atheisten'', ''Adam Homo''). Linje 15: : ''Segni ridusse i suoi compagni erranti.'' :: ''(Torquato Tasso, Gerusalemme liberata)''<ref>[https://it.wikisource.org/wiki/Gerusalemme_liberata/Canto_primo Gerusalemme liberata/Canto primo - Wikisource<!-- Bot genereret titel -->]</ref> I digtet "Oprindelse" har [[Emil Aarestrup]] opbygget en stanze af femfodede trochæer.

Ottave rime: Forskelle mellem versioner