Vesttyskland: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
No edit summary |
||
Linje 71:
Ved [[Jaltakonferencen]] i februar 1945 var de tre største allierede nationer, [[Sovjetunionen]], [[Storbritannien]] og [[USA]], blevet enige om at opdele Tyskland i besættelseszoner efter krigen. Det lykkedes USA og Storbritanien at få forhandlet Frankrig med som den fjerde besættelsesmagt.
Umiddelbart efter 2. verdenskrigs afslutning i august 1945 enedes de fire om en række fælles mål for styringen af de fire besættelseszoner. Det indebar blandt andet en demokratisk udvikling. Det stod hurtigt klart, at Sovjetunionen ikke fortolkede potsdamtraktatens ordlyd på samme måde som de tre vestlige lande.
Den stigende antagonisme mellem USA og Sovjetunionen gjorde sig efterhånden også gældende i aftalerne om Tyskland. Uenigheden om Tysklands fremtid begyndte med en mislykket konference i [[London]] i 1947 og kulminerede den 20. juni 1948, da de franske, britiske og amerikanske besættelseszoner gennemførte en møntveksling for at få den tyske økonomi i gang. Sovjetunionen nægtede at gennemføre den og forbød den nye møntenhed i deres zone. Fire dage senere blokerede Sovjetunionen for al trafik til [[Vestberlin]], som trods bydelens placering midt i den sovjetiske zone var under vestallieret kontrol. Det blev kendt som [[Blokaden af Berlin]] og blev et foreløbigt lavpunkt mellem besættelsesmagterne.
Det var nu en realitet, at Tyskland ikke ville kunne forenes, så længe stormagterne ikke kunne enes om vilkårene.
| |||