Kors: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Fjerner copyvio fra Jehovas Vidner
→‎Dagmarkorset: Margrethekorset.
Linje 21:
På [[kirkemøde]]t i [[Konstantinopel]] i [[692]] vedtog man bl.a. at forbyde fremstillingen af Kristus som et lam og bød, at han fremover skulle vises som menneske. Sådant et kors med afbildning af Kristus kaldes et [[krucifiks]]. Krucifikset blev først rigtigt populært i 900-tallet, i form af det såkaldte "kongekrucifiks". Kongekrucifikset, der også kaldes det [[romansk stil|romanske]] kors, forestiller en påklædt Kristus med [[Krone (hovedbeklædning)|krone]] på, naglet med 4 nagler til korset, men uden tegn på lidelse ("den sejrende Kristus"). Man tænkte sig, at denne sejrende skikkelse ville appellere til [[vikingetiden]]s mennesker. <ref>[http://gl.jakobskirken.dk/eftertanke-arkiv-0503.htm Jakobskirken – Roskilde Søndre Sogn<!-- Bot genereret titel -->]</ref> "Lidelseskrucifikset", også kaldet det [[gotisk stil|gotiske]] kors, blev indført af [[Franciskanerordenen|fransiskanerne]] i [[1200]]-tallet. Her er Kristus gjort menneskelig og lider på korset – han hænger efter armene, hovedet er uden krone eller med tornekrone, og der er kun brugt 3 nagler, hvoraf den ene går gennem begge fødder.
===Dagmarkorset===
[[FileFil:Dagmarkors.jpg|thumb|left|Dagmarkorset tegnet af [[Niels Bache]] i ''[[Nordens Historie]]'' fra [[1885]].]]
En af de mest kendte kors er Dagmarkorset, der regnes for at være et dansk største nationalklenodie, derog masseproduceres af [[guldsmed]]e.
 
Dagmarkorset blev fundet i [[1683]] i [[Sankt Bendts Kirke]] i [[Ringsted]] på [[Midtsjælland]], i forbindelse med anlæggelsen af en ny grav, lige i nærheden af gravene for [[Valdemar Sejr]]s første dronning, [[Dronning Dagmar|Dagmar]], og hans søster [[Richiza]]. Gravearbejdet ødelagde Richizas grav og delvis Dagmars. Men det påstås, at fundet blev gjort i Dagmars grav. Korset blev først indleveret til [[Kunstkammeret]] i [[1695]]. I dag befinder det sig på [[Nationalmuseet]].<ref>[https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/dagmarkorsets-historie Dagmarkorsets historie] Henning Nørhøj på kristendom.dk 12. januar 2011</ref>
 
===Margrethekorset===
Gravearbejdet ødelagde Richizas grav og delvist Dagmars. Men det påstås at fundet blev gjort i Dagmars grav. Korset blev først indleveret til [[Kunstkammeret]], det senere det [[Nationalmuseet]], i [[1695]].<ref>[https://www.kristendom.dk/indf%C3%B8ring/dagmarkorsets-historie Dagmarkorsets historie] Henning Nørhøj på kristendom.dk 12. januar 2011</ref>
Korset blev fundet af tjenestepige Bodil Margrethe Hansdatter, som [[14. september]] [[1849]] gik på veststranden af [[Orø]]s nordspids i [[Isefjorden]], over den friskpløjede mark på sin morbrors gård ved Næsby. Her fik hun øje på kanten af en blank genstand, som viste sig at være det guldkors, som efter hende blev kaldt Margrethekorset. Pigens morbrødre gik hen for at se fundstedet, og kort derfra fandt de guldkæden i [[Urnesstil]] og guldperlen, som hører til korset. Det lille hulrum i korset, beregnet til en [[relikvie]], var tomt, men kan have indeholdt en splint fra [[Korsfæstelse|Kristi kors]]. Kors og kæde består af 310 gram 22 [[karat]] [[guld]]. Selve korset er 8,3 cm højt og 6,25 cm bredt. Orøkorset er i dag udstillet på Nationalmuseet, mens en kopi kan ses på museet Ourø Minder. To kopier findes, begge udført af [[guldsmed]] Jørgen Schmidt Kjergaard fra [[Holbæk]]. I [[1986]] fik dronning [[Margrethe 2.]] foræret en kopi under sit besøg i Holbæk ved [[købstad]]ens 700-års jubilæum.<ref>https://oroe.dk/omoroe/index.html</ref>
 
== Typologi ==