Kors: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Dagmarkorset: Margrethekorset.
Sagnet om korssplinten, kong Sigurd fik.
Linje 1:
[[Fil:Latin_cross_with_equal_arms.png|thumb|''Kors''.]]
Et '''kors''' ([[latin]] ''crux'', [[græsk]] ''σταυρóς'') er en figur dannet ved at to lige linjer skærer hinanden under rette vinkler; dernæst genstande af denne form eller billeder af sådanne. Korset er i dag først og fremmest [[kristendom]]mens vigtigste [[symbol]], men har allerede før kristendommens opståen været anvendt som prydelse i mange forskellige [[kultur]]er.
 
== Historie ==
[[Fil:Celtic-style crossed circle.svg|thumb|[[Keltere|Keltisk]] kors.]]
Kors forekommer på førkristelige genstande, såvel alene som sammen med andre ornamenter; f.eks omgivet af en [[cirkel]] ("solhjul"). I [[Norden]]s [[stenalder]] forekommer kors f.eks på dæksten, i [[Sverige]] ofte med skålformede fordybninger. På en gravplads ved Golasecca (ved sydspidsen af [[Lago Maggiore]]) har man fundet kors på mange kar af brændt ler. På [[Assyrien|assyriske]] relieffer[[relief]]fer ses ligeledes kongen bærende et kors om halsen sammen med andre prydelser. Øreringe og andre smykker, prydelser på seletøj o.l. har også ofte form af kors. Foruden virkelige kors møder vi tidligt andre figurer og ornamenter der minder om kors, således [[svastika]] (eller [[hagekors]]), hvis korsarme er brudtebrudt og omdrejedeomdrejet i rette vinkler.
 
Det varede længe, inden korset, som Jesus blev henrettet på, blev kristendommens særlige, synlige symbol. I stedet brugte man i den tidligste, forfulgte kristendom fra år 64-325 (se [[urkristendom]]) symboler som Rotas-formularen, der er et kryptogram for Jesu kors (se: Elin Bach, 1962: "Fra Senantik til Renaissance", s. 9-10), [[Noas ark]] eller [[fisken som kristent symbol|fisk]]. Selv om mange romere aldrig havde set en korsfæstelse, kendte alle dog til afstraffelsen, der blev anset som så brutal, at [[Cicero]] i ''Pro Rabirio'' omtaler det upassende i at nævne ordet "kors" i dannet samtale. <ref>Peter Walker: ''I Jesu fotspor'' (s. 177), forlaget Hermon, 2010, ISBN 978-82-302-0768-0</ref>
 
Korset i kryptisk form i skikkelse af Rotas-formularen blev fundet ved udgravninger i [[Pompeji]] henholdsvis i 1927og[[1927]] og i [[1963]], og kan derfor siges, at have været med i den forfulgte kristendom fra dens første begyndelse. Vi har nemlig [[Plinius den yngre Plinius]] øjenvidneberetning om Vesuvs[[Vesuv]]s udbrud[[vulkanudbrud]] [[24. Augustaugust]] år 79, der begravede Pompeji og [[Herculanum]] i aske.
Rotas-formularen består af ordene ROTAS/OPERA/TENET/AREPO/SATOR og har den egenskab,at formlen læses ens forfra og bagfra og oppefra eller nedefra, eftersom formularens ord nævnes med ét ord i hver række.
Kryptogrammet kan danne "APATERNOSTERO" to gange, men kun ved, at det ene N anvendes to gange.
Herved opstår en korsform (latinerkors) samtidig med, at man giver udtryk for at "VOR FADER" er ALFA og OMEGA.
 
Kryptogrammet kan danne "APATERNOSTERO" to gange, men kun ved, at det ene N anvendes to gange. Herved opstår en korsform ("latinerkors"), samtidig som man giver udtryk for, at "VOR FADER" er ALFA og OMEGA.
To begivenheder siges, der ud over, at have gjort korset til de kristnes vigtigste symbol. Ifølge kirkehistorikeren [[Eusebius]] fik den [[romerriget|romerske]] [[kejser]] [[Konstantin den Store]] forud for den vigtige sejr ved den milviske bro ([[312]]) en vision af et brændende kors og påskriften: ''In hoc signo vinces'' (= ved dette tegn skal du sejre). I [[326]] foretog Konstantins mor, kejserinde Helena, en [[pilgrimsrejse]] til [[Palæstina]], hvor hun ifølge legenden fandt de tre kors ved [[Golgata]]. Hun skal ved den anledning have kunnet udpege, hvilket kors der var [[Jesus|Jesu]] (og ikke røvernes) kors, fordi et lig blev genopvakt, da det kom i kontakt med korset. Som konsekvens heraf blev korsfæstelsen afskaffet som [[dødsstraf]] og i stedet ophøjet til symbol for kristendommen. Ingen samtidige beretninger kender dog noget til, at Helena var indblandet i opdagelsen af korset. Den lokale [[ærkebiskop]], der også hed Eusebius, var ikke overbevist om korsets ægthed; men Jerusalems kristne talte varmt om det og sendte dele af [[relikvie]]t til [[Kirke (bygning)|kirker]] rundt om. Tyve år efter Helenas besøg udtalte [[Patriark (titel)|patriark]]en [[Kyrillos af Jerusalem]], at "korsets træ" nu var blevet "sendt rundt om til hele verden". I modsætning til Eusebius gik Kyrillos god for at træværket stammede fra Jesu kors, <ref>Peter Walker: ''I Jesu fotspor'' (s. 195)</ref> men han [[propaganda|propaganderede]] til sin død i år [[386]] meget ivrigt for at gøre [[Jerusalem]] kendt som "en hellig by". Han henviste i sine ''Katekeser'' fem gange til det "sande kors", skænket til "de trofaste, sådan at det kunne fylde hele verden": Ligesom apostlene havde bragt budskabet om korset ud til verden i det første århundrede, skulle vigtige gæster nu få lov til at forlade Jerusalem medbringende nogle af korsets fysiske rester. Kyrillos forsikrede sig om, at de blev udstillet hver [[langfredag]], så de troende kunne ære og kysse dem; men han holdt også øje med udstillingen, da en pilgrim tidligere havde "bidt et stykke af det hellige træværk og stjålet det", fortæller han. <ref>Peter Walker: ''I Jesu fotspor'' (s. 198)</ref>
 
To begivenheder siges, der ud over, at have gjort korset til de kristnes vigtigste symbol. Ifølge kirkehistorikeren [[Eusebius]] fik den [[romerrigetRomerriget|romerske]] [[kejser]] [[Konstantin den Store]] forud for den vigtige sejr ved den milviske bro ([[312]]) en vision af et brændende kors og påskriften: ''In hoc signo vinces'' (= ved dette tegn skal du sejre). I [[326]] foretog Konstantins mor, kejserinde Helena, en [[pilgrimsrejse]] til [[Palæstina]], hvor hun ifølge legenden fandt de tre kors ved [[Golgata]]. Hun skal ved den anledning have kunnet udpege, hvilket kors der var [[Jesus|Jesu]] (og ikke røvernes) kors, fordi et lig blev genopvakt, da det kom i kontakt med korset. Som konsekvens heraf blev korsfæstelsen afskaffet som [[dødsstraf]], og i stedet ophøjet til symbol for kristendommen. Ingen samtidige beretninger kender dog noget til, at Helena var indblandet i opdagelsen af korset. Den lokale [[ærkebiskop]], der også hed Eusebius, var ikke overbevist om korsets ægthed; men Jerusalems kristne talte varmt om det og sendte dele af [[relikvie]]t til [[Kirke (bygning)|kirker]] rundt om. Tyve år efter Helenas besøg udtalte [[Patriark (titel)|patriark]]en [[Kyrillos af Jerusalem]], at "''korsets træ''" nu var blevet "''sendt rundt om til hele verden''". I modsætning til Eusebius gik Kyrillos god for at træværket stammede fra Jesu kors, <ref>Peter Walker: ''I Jesu fotspor'' (s. 195)</ref> men han [[propaganda|propaganderede]] til sin død i år [[386]] meget ivrigt forefter at gøre [[Jerusalem]] kendt som "en hellig by". Han henviste i sine ''Katekeser'' fem gange til det "''sande kors''", skænket til "''de trofaste, sådan at det kunne fylde hele verden''": Ligesom [[apostel|apostlene]] havde bragt budskabet om korset ud til verden i det første århundrede, skulle vigtige gæster nu få lov til at forlade Jerusalem medbringende nogle af korsets fysiske restersplinter. Kyrillos forsikrede sig om, at de blev udstillet hver [[langfredag]], så de troende kunne ære og kysse dem; men han holdt også øje med udstillingen, da en pilgrim tidligere havde "''bidt et stykke af det hellige træværk og stjålet det''", fortæller han. <ref>Peter Walker: ''I Jesu fotspor'' (s. 198)</ref>
Korset blev herefter et populært symbol. Det blev brugt på [[mønt]]er, regentens [[rigsæble]], vejkors m.m. Korset var dog stadigvæk uden nogen afbildning af Kristus. Grunden var, at man dermed mente at gøre Kristus for menneskelig. I stedet afbildede man et [[lam]] – et andet symbol for Kristus – sammen med korset, enten ved at lammet løfter korset med sit ene forben, ved at det står foran korset, eller ved at lammet sættes midt inde i korsskæringen.
 
Korset blev herefter et populært symbol. Det blev brugt på [[mønt]]er, regentens [[rigsæble]], vejkors m.m. Korset var dog stadigvæk uden nogen afbildning af Kristus. Grunden var, at man dermed mente at gøre Kristus for menneskelig. I stedet afbildede man et [[lam]] – et andet symbol for Kristus – sammen med korset, enten ved at lammet løfter korset med sit ene forben,; ved at det står foran korset,; eller ved at lammet sættes midt inde i korsskæringen.
 
I [[saga]]en om [[Sigurd Jorsalfar]] - som den gengives i [[håndskrift]]et ''Hulda'' - fortælles, at dronning Helena fik korset savet i to dele på langs. Korsets forreste del, som var stænket af Kristi [[blod]], lod hun ifølge sagaen tilbage i Jerusalem; mens den bagerste halvdel, som havde været længst væk fra Kristus, fik hun sendt til sin søn Konstantin i [[Konstantinopel|Miklagard]]. Den korssplint, kong Sigurd fik som gave af kong Balduin 1. i Jerusalem, var dermed - ifølge sagaen - fra den del af korset, Kristus havde stænket med sit blod.<ref>[[Hartvig Frisch]]: ''Europas kulturhistorie'' bind 2 (s. 450), Gyldendal, Oslo, 1962</ref>
 
== Korset som krucifiks ==
[[File:Majestat Batlló.jpg|thumb|upright|Kristusfigur på [[krucifiks]].]]
På [[kirkemøde]]t i [[Konstantinopel]] i [[692]] vedtog man bl.a. at forbyde fremstillingen af Kristus som et lam og bød, at han fremover skulle vises som menneske. Sådant et kors med afbildning af Kristus kaldes et [[krucifiks]]. Krucifikset blev først rigtigt populært i 900-tallet, i form af det såkaldte "kongekrucifiks". Kongekrucifikset, der også kaldes det [[romansk stil|romanske]] kors, forestiller en påklædt Kristus med [[Krone (hovedbeklædning)|krone]] på, naglet med 4 nagler til korset, men uden tegn på lidelse ("den sejrende Kristus"). Man tænkte sig, at denne sejrende skikkelse ville appellere til [[vikingetiden]]s mennesker. <ref>[http://gl.jakobskirken.dk/eftertanke-arkiv-0503.htm Jakobskirken – Roskilde Søndre Sogn<!-- Bot genereret titel -->]</ref> "Lidelseskrucifikset", også kaldet det [[gotisk stil|gotiske]] kors, blev indført af [[Franciskanerordenen|fransiskanerne]] i [[1200]]-tallet. Her er Kristus gjort menneskelig og lider på korset – han hænger efter armene, hovedet er uden krone eller med tornekrone, og der er kun brugt 3 nagler, hvoraf den ene går gennem begge fødder.
===Dagmarkorset===
Line 32 ⟶ 34:
<gallery>
Image:Latin cross.png|Det latinske kors, hvis lodrette nederste arm er længere end de tre andre.
Image:Saint Peters cross.png|Peterskors ([[Apostlen Peter]] skal efter eget udsagn have ønsket at blive korsfæstet med hovedet nedad.)
Image:Latin cross with equal arms.png|[[Græsk kors]]; her er alle fire arme lige lange.
Image:StAndrewsCross.jpg|[[Andreaskors]] (''crux decusata'').
Image:Armenian cross2.jpg|Armensk kors.
Image:Cross-Bottony-Heraldry.png|Kløverbladskors.
Image:Cross-Crosslet-Heraldry.png|Det "korsede" kors.
Image:Cross-Potent-Heraldry.png|[[Krykkekors]].
Image:Flag of Genoa.svg|Sankt Georgskors.
Image:Maltese-Cross-Heraldry.png|Maltakors (eller [[malteserkors]]).
Image:Cross-Pattee-alternate.png|Mantuakors.
Image:Serbian Cross1.svg|Serbisk kors.
Image:Cross-Jerusalem-Potent-Heraldry.svg|[[Jerusalemskors]].
Image:Patriarchal or Archbishop Cross.png|[[Patriarkalkors]] (også kaldet "Lorrainekors").
Image:Cross of the pope.svg|Pavekors.
Image:OrthodoxCross(black,contoured).svg|RussiskDet russisk-ortodokse kors.
Image:Te cross.svg|[[Tau-kors]].
Image:Ankh.svg|[[Ankh]] (eller "egyptisk kors").
Image:CelticCross.svg|Keltisk kors.
Image:Crossed circle.svg|[[Hjulkors]].
Image:Lauburu.svg|Lauburu (baskisk kors).
Image:HinduSwastika.svg|[[Svastika]].
</gallery>
 
== Henvisninger ==
{{Reflist|2}}
<References />
 
{{Commonscat|Crosses}}<div style="clear: both"></div>
{{heraldikstub}}
 
[[Kategori:Kors| ]]