Gadebelysning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
|||
Linje 7:
=== Danmark ===
Indtil anden halvdel af 1600-tallet siden eksisterede gadebelysning ikke i byerne. Når solen var gået ned, og det da ikke var måneskin, lå gaderne hen i fuldstændig mørke, og alle boderne lukkedes. Enhver velsitueret, der nødvendigvis måtte ud, lod sig ledsage af tjenere forsynede med fakler eller senere med store hornlygter, da fakler blev forbudte på grund af deres brandfarlighed. Dette mørke, der hvilede over gaderne, gav anledning til megen usikkerhed; overfald og blodige slagsmål hørte til dagens eller rettere nattens orden, og da i Danmark [[Johan Hussmann]] i 1679 foreslog kong [[Christian V]], at der skulle opstilles
Under [[Struensee]] blev lygtevæsenet omorganiseret således, at det kom til at sortere direkte under Magistraten, og en i december 1771 udstedt kabinetsordre påbød, at gaderne skulle belyses bedre, hvorefter lygternes antal forøgedes til 1.175 stykker, og de hidtil anvendte hornlygter ombyttedes med lygter med engelsk [[glas]]. Siden den tid er gadebelysningen stadig blevet forbedret, idet dog tranlygterne bibeholdtes, indtil gaderne fra 1857 blev belyste med [[gas]]. Efterhånden, som byen udvidedes, tiltog lygternes antal, og forbedringer i lygternes og brændernes konstruktion indførtes efterhånden, som gasteknikken udviklede sig. I 1890 omordnedes gadebelysningen således, at byen deltes i 5 kontrolørdistrikter med 75 uniformerede lygtetændere, der hver havde indtil 66 lygter at passe, og efter oprettelsen af den elektriske centralstation indførtes tillige elektrisk gadebelysning (buelamper) på nogle af de større pladser. Forholdene har stadig udviklet sig.
|