Folkeoplysning: Forskelle mellem versioner

'''Folkeoplysning''' har sit ideologiske udspring fra blandt andet [[N.F.S. Grundtvig]], der igennem meget af sit virke – ikke mindst ved inspirationen til oprettelsen af folkehøjskolerne[[folkehøjskole]]rne – søgte at oplyse den almindelige dansker, så denne kunne blive en vidende og aktiv deltager i samfundet. Dette er stadig folkeoplysningens formål.

I dag er folkeoplysningen delt i to kategorier: den folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler[[aftenskole]]r, højskoler etc.) og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde (spejdere[[spejder]]e, idrætsforeninger[[idrætsforening]]er, kirkelige og politiske foreninger etc.)

De folkeoplysende foreninger modtager støtte fra kommunen efter [[Folkeoplysningsloven]]<ref>https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202909</ref>. Det er en betingelse for at kunne modtage tilskud, at foreningen er ikke-kommerciel og demokratisk styret. Men der er ganske vidde rammer for, hvilket formål foreningen kan arbejde efter.

Folkeoplysningen i Danmark varetages af en lang række forskellige foreninger og organisationer, hvor størstedelen er organiseret i en af de fire paraplyorganisationer[[paraplyorganisation]]er: [[Dansk Ungdoms Fællesråd]], [[Danmarks Idrætsforbund]], [[Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger|DGI]] og [[Dansk Folkeoplysnings Samråd]].