GamerGate-kontroversen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: ret månedsnavn i dato
Qu0404 (diskussion | bidrag)
Linje 20:
=== Andre ofre for Gamergate chikane ===
Gamergate-tilhængere udsatte flere andre for tilsvarende chikane, doxing og dødstrusler. De der forsvarede ofrene blev latterliggjort som ”White Knights” (hvide riddere) eller ”Social Justice Warriors” SJWs (Krigere for social retfærdighed). Denne måde at karakterisere forsvarerne på, havde ifølge forfatterne Heron, Belford og Goker (Sexism in the circuitry: female participation in male-dominated popular computer culture, november 2014) til formål at neutralisere enhver kritik ved at betvivle dens motiver. Kort efter at Gamergate hashtagget blev lanceret, fik spiludvikler [[Phil Fish]] sine personlige oplysninger og adgangskoder hacket og offentliggjort som hævn for at have forsvaret Quinn. Blandt de offentliggjorte oplysninger, var også fortrolige dokumenter om Fishs virksomhed Polytron. Fish kaldte situationen uacceptabel og satte firmaet til salg og forlod spilindustrien. ”Det er ikke det værd”, udtalte han.
Kampagnen voksede og indbefattede ny chikane mod den prominente, feministiske kulturkritiker [[Anita Sarkeesian]], der tidligere havde været udsat for internetchikane som følge af en serie videoer, der analyserer sexistisk portrættering af kvinder i videospil. Tropes vs. Women in Video Games. Angriberne syntes hendes kritik var uretfærdig og uberettiget og at det ikke tilkom hende at blande sig. Efter at have udgivet en episode 24. august 2014, modtog Sarkeesian på ny dødstrusler og trusler om voldtægt og hendes adresse og andre personlige oplysninger blev offentliggjort, hvorefter hun måtte flygte fra sit hjem. Ved XOXO-konferencen for kunst og teknologi i [[Portland (Oregon)|Portland]], [[Oregon]] udtalte hun om påstanden om, at kendte kvinder selv skulle opdigte truslerne de modtog, at ”Noget af det mest radikale man kan gøre, er at tro på kvinder, der fortæller om deres erfaringer. (…) angriberne ser slet ikke sig selv som gerningsmænd, men som noble krigere.”
Sarkeesian aflyste et planlagt foredrag på at Utah State University (USU) i oktober 2014, da skolen havde modtaget tre anonyme trusler, hvoraf en hævdede at være forbundet til Gamergate. I den første af de tre trusselshenvendelser forlød, at der ville være et angreb på tilskuerne til foredraget såvel som på ansatte og studerende i det nærliggende Women’s Center, i samme stil som i [[Montreal]] med henvisning til École Polytechnique-Massakren i [[1989]], der var et antifeministisk masseskyderi. USUs rektor vurderede, efter samråd med lokale myndigheder, ikke at der belæg for reelle trusler og yderligere sikkerhedsforanstaltninger kunne derfor ikke bevilliges, hvilket resulterede i at konferencen endte med at blive aflyst. Truslerne henledte mediernes opmærksomhed på Gamergate. I New York Times blev truslerne omtalt som ” Det mest giftige eksempel på flere ugers kampagne for at diskreditere og intimidere kritikere af den mandsdominerede spilindustri og dens kultur.” (New York Times 24. Oktober 2014) FBI efterforskede truslerne mod USU samt andre af Gamergate-truslerne, men kunne ikke endegyldigt identificere afsenderne.
Midt i oktober fik spiludvikler og medstifter af videostudiet [[Giant Spacecat]], [[Brianna Wu]] sin adresse og andre personlige oplysninger offentliggjort på [[8chan]] som hævn for at have latterliggjort Gamergate. Wu modtog dødstrusler og trusler om voldtægt på Twitter og andre steder. Wu kontaktede politiet og hende og hendes mand måtte forlade deres hjem. Hun udtalte at hun ikke ville lade sig true til tavshed. Wu lovede en dusør på 11.000 USD for oplysninger, der kunne føre til en domsfældelse over de der udsatte hende for chikane, hun dannede også en juridisk fond, der skulle hjælpe andre der blev udsat for internet-chikane. Frem til april 2016 fortsatte Wu med at modtage så mange trusler, at hun hyrede fuldtidsansat personale til at registrere og dokumentere truslerne.