Anaxagoras: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Tjalland (diskussion | bidrag) m Kosmetiske ændringer. |
PHE77 (diskussion | bidrag) m Retter flertydige links til Attika (link ændret til Attika (halvø)) med DisamAssist. |
||
Linje 52:
== Verdenssyn ==
Anaxagoras var især interesseret i [[astronomi]]. Med sine iagttagelser nåede han frem til nye og vigtige resultater. Af en [[meteor]]sten, der var faldet ned i [[Dardanellerne]] og blev æret som guddommelig af lokalbefolkningen, trak han den slutning, at himmellegemer er af den samme beskaffenhed som [[Jorden]]. Han tænkte sig muligheden af andre [[planet]]er, og at der boede mennesker på disse. Han forstod, at [[Månen]] får sit lys fra Solen, og kunne dermed forklare [[solformørkelse]]r videnskabeligt. Det sidste kom Perikles til nytte, en gang da en formørkelse spredte [[panik]] blandt de [[Attika (halvø)|attiske]] [[flåde]]mandskaber. <ref>Eiliv Skard: ''Filosofien i oldtiden'' (s. 35)</ref> Denne kan tidsfæstes til [[30. april]] [[462 f.Kr.]] <ref>http://adsabs.harvard.edu/full/1908Obs....31..399F</ref>
"''Alle ting var sammen''" - sådan indleder Anaxagoras sit skrift. Fra denne masse blev verden til i en kredsbevægelse; men efter hans mening kunne det ikke være sket af sig selv. Der var tale om en "første bevæger", der satte bevægelsen i gang. Han kaldte denne ''nous'' (= [[ånd]]en). Han skal have udtalt, at denne ånd var [[Zeus]]. Efter "åndens" igangsættelse af verden, forløber processen efter Anaxagoras' mening mekanisk, helt af sig selv. Det afgørende nye ved hans tanke er, at verdens start skyldtes en åndelig magt. Stof og ånd ses som adskilt. <ref>Eiliv Skard: ''Filosofien i oldtiden'' (s. 35)</ref>
| |||