Olddansk: Forskelle mellem versioner

I sproghistorien anses ''[[urnordisk]]'' at være blevet udskilt fra [[fællesgermansk]]<ref>jvf. Ordbog over det danske sprog: fælles for de germanske folk, germansk omraade osv.; især sprogv., spec. m. h. t. stamsproget for de germanske sprog. (de) fællesgermanske tenues. VilhThoms.Afh.II.257. Hvornaar de nordiske Sprogs Stamsprog, Urnordisk, begyndte .. at skille sig ud fra det fællesgermanske Grundsprog, vides ikke. Bertels. Da.Sproghist.I.(1910).7. substantivisk:VDahlerup. Det da. SprogsHist.(1921).1.</ref> omkring år 200 e.kr.f. Omkring år 800 udskiltes så olddansk fra ''[[urnordisk]]''.<ref>jvf. Ordbog over det danske sprog: (sprogv.) som hører til det (af det fællesgermanske sprog udskilte) sprog, hvoraf de forsk. nordiske sprog har udviklet sig (i reglen ansat til tiden ca. 200– ca. 800); ofte substantivisk, om dette sprog (jf. u. oldnordisk). Dahlerup.SprH.1(1896).1. Skautrup.SprH.I.15. </ref>.
Det er først her at man kan tale om et egentligt dansk sprog. Det danske sprogs perioder opdeles i [[gammeldansk]]<ref>jvf. Moltke, s. 326ff</ref> med underopdelinger.

I den olddanske periode finder vi [[rune]]indskrifterne. Opsplitningen i de nordiske sprog var dog ikke voldsommere, end at der i den olddanske periode og tilmed senere blev sagt, at der taltes med "dansk tunge" i Sverige, Norge og Island. Senere begyndte man at bruge navnet ''[[norrønt]]'' for den dialekt, der blev talt i Norge, Island og Færøerne. Sprogopdelingen var så lille i Skandinavien, at der i realiteten var tale om et fælles nordisk sprog.{{km}}