Forskel mellem versioner af "Bruger:Weblars/Sandkasse5"

1.251 bytes tilføjet ,  for 1 måned siden
(frimærke og mønt)
I 1942 opstod i en periode stor bekymring hos den jødiske befolkning, da den tyske [[Erwin Rommel|Rommel]] avancerede i Nordafrika i retning af [[Suez-kanalen]] og der var frygt for en erobring af Palæstina. Med britisk støtte blev en toptrænet jødisk militærenhed oprettet, kaldet [[Palmach]].<ref>[http://www.historycentral.com/Israel/1941PalmachFormed.html How the Palmach was formed] (History Central)</ref>
 
Som i størstedelen af den arabiske verden var der blandt de palæstinensiske arabere ingen enighed om deres stilling til de krigsførende magter i anden verdenskrig. Flere ledere og offentlige personer anså aksemagterne som sandsynlig vinder og som en måde at sikre sig Palæstina tilbage fra zionisterne og briterne. Selv om arabere ikke stod højt i den nazistiske racelære, opmuntrede nazisterne til at støtte araberne som en modvægt til briternes overherredømme.{{efn|Hemmelige dokumenter fra anden verdenskrig frigivet af Storbritannien i juli 2001 inkluderer omtalen af en tysk specialenhed (Operation Atlas), der i faldskærm blev kastet ud over Palæstina i september 1944. Det var et af de sidste forsøg fra tysk side på at angribe jøderne i Palæstina og underminere det britiske styre ved at forsyne lokale arabere med kontanter, våben og udstyr til sabotage. Specialenheden blev fanget kort efter landing.<ref>[http://www.nationalarchives.gov.uk/documents/july2001.pdf References: KV 2/400–402]</ref>}} På årsdagen for [[Balfour-declarationen]] i 1943 sendte SS-Reichsführer [[Heinrich Himmler]] og udenrigsminister [[Joachim von Ribbentrop]] støttetelegrammer til Jerusalems stormufti [[Amin al-Husseini|al-Husseini]], der skulle læses op under en radioudsendelse ved et stævne i Berlin.<ref>{{cite book|author = Moshe Pearlman|authorlink=Moshe Pearlman|title=Mufti of Jerusalem; the story of Haj Amin el Husseini|date=1947|publisher= V. Gollancz|page=50}}</ref>
<ref>{{cite book|author=Rolf Steininger|title=Germany and the Middle East: From Kaiser Wilhelm II to Angela Merkel|url=https://books.google.com/books?id=Wm58DwAAQBAJ&pg=PA55|date=17 December 2018|publisher=Berghahn Books|isbn=978-1-78920-039-3|pages=55–}}</ref>
 
 
<ref>{{cite book|author=Rolf Steininger|title=Germany and the Middle East: From Kaiser Wilhelm II to Angela Merkel|url=https://books.google.com/books?id=Wm58DwAAQBAJ&pg=PA55|date=17 December 2018|publisher=Berghahn Books|isbn=978-1-78920-039-3|pages=55–}}</ref>
 
====MobilisationMobilisering====
Den 3. juli 1944 indvilligede den britiske regering i oprettelsen af [[Den Jødiske Brigade]] som en del af den britiske hær. Brigaden blev placeret i byen [[Tarvisio]] i grænseområdet mellem Italien, [[Jugoslavien]] og Østrig, hvor den spillede en nøglerolle i forsøget på at hjælpe jøder med at flygte fra Europa til Palæstina.
 
To delinger, en jødisk og en arabisk, blev sendt til den [[Felttoget i Italien|italienske front]] for at kæmpe sammen med de allierede i den endelige offensiv i foråret 1945.
 
 
On 3 July 1944, the British government consented to the establishment of a [[:en:Jewish Brigade]], with hand-picked Jewish and also non-Jewish senior officers. On 20 September 1944, an official communiqué by the War Office announced the formation of the Jewish Brigade Group of the British Army. The Jewish brigade then was stationed in [[:en:Tarvisio]], near the border triangle of Italy, [[:en:Yugoslavia]], and Austria, where it played a key role in the [[:en:Berihah]]'s efforts to help Jews escape Europe for Palestine, a role many of its members would continue after the brigade was disbanded. Among its projects was the education and care of the [[:en:Selvino children]]. Later, veterans of the Jewish Brigade became key participants of the new [[:en:State of Israel]]'s [[:en:Israel Defense Forces]].