Ytringsfrihed: Forskelle mellem versioner

[[Johann Friedrich Struensee]] afskaffede i [[1770]] forhåndscensuren og indførte fuldstændig trykkefrihed. Denne periode kaldes [[trykkefrihedstiden]], men ophørte efter Struensees fald da de nye magthavere i [[1773]] indførte en strammere lovgivning på området. Forhåndscensuren vedblev dog med at være afskaffet, og der blev kun foretaget indgreb efter et skrift var udkommet - til gengæld var det op til politimesteren selv at dømme og udmåle straffen, som kunne være op til 200 rigsdaler. Ved [[regeringsforandringenStatskuppet 14. aprili 1784]] slækkedes nidkærheden i opretholdelsen af denne lovgivning, idet [[A.P. Bernstorff]]s og [[Christian Colbjørnsen]]s indflydelse på regenten, kronprins [[Frederik 6.|Frederik]], udmøntede sig i en sporadisk brug af politimesterens indgreb. Men disse tilstande, som i bund og grund var en vilkårlig udøvelse af loven, huede hverken regeringen eller skribenterne, især ikke efter at forfatterne [[Peter Andreas Heiberg]] og [[Niels Ditlev Riegels]] hver især var blevet straffet med en bøde på 200 rigsdaler i forbindelse med kritiske skrifter der var udkommet i anledning af kronprinsens bryllup i sommeren [[1790]]. I december samme år udkom Trykkefrihedsreskriptet af 1790, der nok forhøjede strafudmålingen for overtrædelse af trykkefrihedslovgivningen, men til gengæld var en væsentlig forbedring af forholdene for forfattere og udgivere, idet myndigheden nu helt blev pålagt domstolene, og anklagede således havde mulighed for at forsvare sig ved en retssag.<ref>Harald Jørgensen, ''Da censuren blev ophævet'', Det Berlingske Bogtrykkeri, 1970, s. 89.</ref>