Den Gyldne Horde: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m rettet link |
m rettet flertydigt wikilink |
||
Linje 150:
Den Gyldne Horde var en af de mongolske stammer, der fulgte [[Djengis Khan]] på hans felttog til Europa. Den bemægtigede sig landet nord for [[Det Kaspiske Hav]] og Sortehavet og trængte frem gennem [[Polen]], [[Böhmen]] og [[Ungarn]] til [[Liegnitz]] (nu [[Legnica]]) i [[Schlesien]], hvor [[Henrik 2. af Polen|Henrik den 2. af Polen]] i 1241 faldt under [[slaget ved Liegnitz]] mod [[Mongolske kejserdømme|Mongolerne]].
Horden dannede under [[Batu Khan]] (1227-1256) et [[khanat]] underlagt khanen i [[Kina]], der kaldtes Den Gyldne Hordes rige. Batu Khan var rigets organisator og hersker og knyttede familiebånd til [[Al-Nasir Muhammad]], [[Mameluk|mamelukisk]] [[sultan]] af [[Egypten]]. Batus bror og efterfølger, [[Berke Khan]] (1257–1266), overgik til [[islam]], der allerede forud havde vundet udbredelse blandt [[Volgabulgarske rige|volgabulgarerne]] og [[polovtser]]ne. Berke Khan var en fremgangrig hersker og stabiliserede Den Gyldne Horde. Under hans regering lykkedes det endeligt mongolerne at nedkæmpe [[Galicien (Centraleuropa)|Galiciens]]
Efter khanen [[Uzbeg Khan|Usbeg]]s død 1341 kaldtes Den Gyldne Hordes rige også usbekernes rige. Da Djengis Khans slægt uddøde med Berdi Bek i 1359, udbrød langvarige tronstrider. Under stridighederne led Den Gyldne Horde et stort nederlag mod [[storfyrstendømmet Litauen]] i [[Slaget ved det Blå Vand (1362)|slaget ved det Blå Vand]] i 1362. Nu svang hordehøvdingen Mamaj sig op til stor-khan i 1370; men efter at han blev besejret i [[Slaget ved Kulikovo]] 1380 af [[Republikken Novgorod|Novgorod]] fyrsten [[Dmitrij Donskoj]], mistede Mamaj i 1381 tronen til Toktamisj, som igen blev fordrevet af [[Timur Lenk]] i 1395. Fra da af svandt hordens magt. [[Kazan-khanatet|Kazan]] (1438), [[Krim-khanatet|Krim]] (1440) og [[Astrakhan-khanatet|Astrakhan]] (1480) dannede egne khanater, og de russiske storfyrster gjorde flere gange forsøg på at frigøre sig fra det mongolske overherredømme, som dog hverken tilsigtede religiøs undertrykkelse eller vedvarende besiddelse af russiske områder. Til sidst faldt Den Gyldne Hordes styre for fjendtlige tatarers våben i 1480, efter at horden forgæves havde blandet sig i de polsk-russiske stridigheder.
| |||