Bjerringbro: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Weblars (diskussion | bidrag) wikilinks og andet |
Weblars (diskussion | bidrag) →Historie: wikilinks |
||
Linje 52:
Omkring århundredeskiftet havde Bjerringbro således udviklet sig til et mindre egnscenter. Befolkningstallet i Bjerringbro stationsby<ref>fordelt på Gullev, Hjermind og Bjerring sogne</ref> var i 1906 507 indbyggere, i 1911 695 indbyggere, i 1916 954 indbyggere<ref>Folketællingen 1916; s. 73</ref>, i 1921 1.242 indbyggere<ref>Folketællingen 1921, s. 80</ref>, i 1925 1.465 indbyggere, i 1930 1.861 indbyggere<ref>Folketællingen 1930, s. 181</ref>, i 1935 2.069 indbyggere<ref>Folketællingen 1935, s. 181</ref>, i 1940 2.089 indbyggere<ref>Folketællingen 1940, s. 132</ref>, i 1945 2.337 indbyggere<ref>Folketællingen 1945, s. 82</ref>, i 1950 2.757 indbyggere, i 1955 3.153 indbyggere og i 1960 3.582 indbyggere.<ref>''Statistiske Undersøgelser Nr. 10'': Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 198f</ref>
Byen voksede for alvor efter århundredeskiftet. I 1930 havde den bredt sig syd for Gudenåen, hvor bydelen Sønderbro havde udviklet sig. Byen fik en ny kirke i romansk stil opført 1918—19 (tegnet af arkitekt [[Aage Lønborg-Jensen|Lønborg-Jensen]]), der var i 1930 præstebolig (opført 1923, arkitekt [[Søren Vig-Nielsen|Vig-Nielsen]]), kommunal skole (opført 1906, udvidet i 1923), mellem- og realskole (opført 1920), [[teknisk skole]] (opført 1909), nyt [[posthus]] (1921). Byen havde flere andelsforetagender, således [[slagteri|svineslagteri]] (1912), [[elektricitetsværk]] (anlagt 1906, ombygget 1924), [[vandværk]] (fra 1906). Der var postkontor og [[telegraf]]station, offentligt slagtehus, 2 [[læge]]r, 3 [[dyrlæge]]r, filial af Privatbanken for Viborg og Omegn, [[hotel]], afholdshotel og gæstgiveri samt [[biograf]]. Af fabrikker og industrielle anlæg kan nævnes et savskæreri (ca. 30 arbejdere), cementvarefabrik, trævarefabrik, [[vandmølle]] og [[vindmølle]], der var mange købmandsforretninger samt andre handlende og håndværkere.<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0150.html Salmonsen, s. 132f]</ref> Ifølge folketællingen 1930 ernærede 158 indbyggere sig ved landbrug m.v., 969 ved industri og håndværk, 186 ved handel, 131 ved transport, 72 ved immateriel virksomhed, 157 ved husgerning, 178 var ude af erhverv og 10 havde ikke angivet oplysninger.<ref>''Statistisk Tabelværk'' 5 Rækk Litra A Nr. 20,; København 1935; s. 155</ref>
== Beliggenhed ==
| |||