Forskel mellem versioner af "Undervandsbåd"

9 bytes tilføjet ,  for 5 måneder siden
m
→‎Udvikling: småting
m (→‎Se også: stavning)
m (→‎Udvikling: småting)
Der findes en usikker beretning, om at [[Alexander Den Store]] skal have udforsket [[Middelhavet]] fra en nedsænkbar kapsel. Historien er dog tvivlsom. I [[1578]] udgav [[William Bourne]] en bog, der beskrev principperne for en undervandsbåd. Det første bevægelige undervandsfartøj blev konstrueret af [[Holland|hollænderen]] [[Cornelis Drebbel]] i [[1620]]. Det blev drevet frem af årer ført ud gennem skibssiden og tætnet med en manchet af læder. Det skal have sejlet under [[Themsen]].
 
Under [[Den Amerikanske Uafhængighedskrig]] i [[1776]] konstruerede [[David Bushnell]] den lille enmands undervandsbåd ''Turtle''. Denne undervandsbåd sænkedes i vandet ved at lukke vand ind og kunne manøvreres med en horisontal og en vertikal skrue. Den var bevæbnet med en mine med sort[[krudt]], der kunne skrues fast på målet, hvorefter den frigjordes fra undervandsbåden, og en på forhånd antændt lunte fik minen til at eksplodere. Da undervandsbåden udførte sin første og eneste mission, nåede den godt nok hen til målet, et britisk krigsskib, ''HMS Eagle'', der blokerede havnen i [[New York City|New York]], men det var ikke muligt at skrue mineminen fast på grund af skibets kobberforhudning.
 
Amerikaneren [[Robert Fulton]] arbejdede i år [[1800]] under [[Napoleon_1._af_Frankrig|Napoleon]] med et projekt til en undervandsbåd kaldet ''Nautilus'', der på overfladen blev drevet frem af et sejl. Sejlet kunne klappes sammen og masten kunne lægges ned, når undervandsbåden skulle dykke. Napoleon mistede efterhånden interessen for projektet. Fulton søgte da at gøre Royal Navy interesseret i ideen, men her var man forarget over Fultons samarbejde med Napoleon og ønskede ikke at indgå i projektet.
 
Under den [[første slesvigske krig]] konstruerede [[Hertugdømmet Holsten|holsteneren]] [[Wilhelm Bauer]] en undervandsbåd af jern i [[Kiel]]. Båden, der bar navnet ''Brandtaucher'', sank under en prøvesejlads, da skroget, der var konstrueret af for tynde jernplader, gav efter for vandtrykket. Bauer og de to øvrige besætningsmedlemmer reddede sig op, da det indstrømmende vand havde udlignet trykforskellen, og de kunne åbne lugen. Brandtaucher er blevet hævet og er udstillet på [[Militärhistorisches Museum der Bundeswehr ]]. Bauer byggede siden en undervandsbåd til Den Russiske Flåde.
 
[[File:Hunley-1.jpg|thumb|Konføderationens undervandsbåd ''CSSH.L. Hunley'', hvor besætningen drev skruen.]]
Under [[Den Amerikanske Borgerkrig]] konstruerede begge parter flere undervandsbåde. BemærkelsesværdigeBemærkelsesværdig er i [[Sydstaterne]] undervandsbåden ''CSSH.L. Hunley''. Den blev drevet frem af 8 mand, der drejede en skrueaksel og var udstyret med en mine eller torpedo på et spær. Minen udløstes fra undervandsbåden. Hunley sank flere gange, hvorved besætningen inklusive konstruktøren omkom. Endelig i [[1864]] blev den indsat mod ''USS Housatonic''. Hunley blev manøvreret ind mod Housatonic og minen blev detoneret. Housatonic sank, hvorved Hunley skrev sig ind i historien som den første sænkning udført af en undervandsbåd. Hunley sank kort efter, muligvis fordi vandet slog ind over den åbne luge. Alle om bord omkom. Hunley er også for nylig blevet hævet og er udstillet i [[Charleston (South Carolina)|Charleston]] i USA.
 
Også i [[Nordstaterne]] eksperimenteredes der med undervandsbåde, men uden noget militært resultat. En enkelt undervandsbåd, ''Explorer'', blev først færdig efter krigen, hvor dens formål nu var fiskeri af perlemuslinger fra en luge i bunden af kabinen. Båden var forsynet med en dykketank lige som moderne undervandsbåde. Efter flere dødsfald blandt besætningen, muligvis pga. dykkersyge, blev båden efterladt på en strand ved [[Panama]], hvor den ligger i dag.
Både Spanien og Frankrig udviklede nye undervandsbåde. Den spanske ''Peral'' var helt drevet af batterier, men blev kasseret af flåden på grund af den ringe rækkevidde. Den franske ''Gymnote'' gennemførte mange vellykkede dykninger. Den var også elektrisk og havde ret begrænset rækkevidde.
 
[[John Philip Holland]] var [[Irland|irer]] og blev kontakterkontaktet af irske frihedskæmpere i forbundet [[The Fenian Society]], der, ganske korrekt, indså Storbritanniens sårbare afhængighed af søfart. De ønskede derfor et undervandsbådsvåben, der kunne tvinge Storbritannien til at give Irland uafhængighed. Holland havde tidligere interesseret sig for undervandsbåde, men nu fik han midler til at konstruere to. Den første båd var klar i [[1878]], men var ikke nogen succes. Den anden, der fik navnet ''The Fenian Ram'' fra [[1881]], var bedre. Den blev drevet af en eksplosionsmotor. Efter en uenighed med Holland, bortførte The Fenian Society båden og sejlede den til New York, klar til at angribe britiske skibe. Da de ikke kunne manøvrere båden, blev den opgivet. En forretningsmand ved navn [[Isaac Leopold Rice]] støttede Holland i at grundlægge Holland Torpedo Boat Company, der fik en ordre fra den amerikanske flåde på en prototype. Firmaet blev omdøbt til [[Electric Boat Company]] og eksisterer i dag som en del af [[General Dynamics]]. En af firmaets første ordrer var fra Royal Navy, der nu også kom med i 'undervandsbådsalderen'. Holland selv blev dog hurtigt manøvreret ud af firmaet af Rice.
 
[[File:Simon Lake's Protector Submarine.jpg|thumb|Simon Lakes undervandsbåd ''Protector'']]
Den amerikanske ingeniør [[Simon Lake]] konstruerede sin første undervandsbåd i [[1894]] efter et ønske fra den amerikanske flåde. Han konstruerede flere både, som flåden ikke ville aftage. En af dem, ''Argonaut'', var forsynet med hjul til at køre på havbunden og havde et slusekammer til dykkere. Lake solgte en båd til Rusland og konstruerede derefter i Europa et antal både til den [[Østrig-Ungarn|østrig-ungarske]] flåde, til [[Tyskland|den tyske flåde]] og til den russiske. Under [[1. Verdenskrig]] leverede hans firma, Lake Torpedo Boat Company, 24 både til den amerikanske flåde. I 20'erne måtte firmaet lukke.
 
Undervandsbåde havde nu normalt en eksplosionsmotor til sejlads på overfladen samt en elektromotor til undervandssejlads. Der fremkom undervandsbåde med dobbelt skrog og [[periskop]]et blev introduceret.
2.774

redigeringer