Carl Gustaf Mannerheim: Forskelle mellem versioner

Baron '''Carl Gustaf Emil Mannerheim''' (født [[4. juni]] [[1867]] i [[Askainen]], [[Finland]], død [[27. januar]] [[1951]] i [[Lausanne]], [[Schweiz]]) regnes for [[Finland]]s største officer og statsmand. Han tilhørte en indflydelsesrig [[finlandssvenskere|finlandssvensk]] adelsslægt, men blev som 14-årig forældreløs. Før Finlands selvstændighed havde han en omfattende militær karriere i den russiske hær og som opdagelsesrejsende i [[Sibirien]]. Han blev verdenskendt for sin sejrrige eller forsvarende indsats i [[Den finske borgerkrig]] (1918) og i [[Vinterkrigen]] (1939-1940) og [[Fortsættelseskrigen]] (1941-1945). Mannerheim er således den eneste i verdenshistorien, som har ledet tre krige mod Sovjetunionen uden at blive besejret. Han fungerede som finsk [[rigsforstander]] 1918-19, hvor han var en af hovedkræfterne bag den [[republik]]anske forfatning, og som landets [[præsident]] 1944-46. I [[Mellemkrigstiden]] udførte han et omfattende diplomatisk arbejde for anerkendelsen af Finlands selvstændighed og nordiske orientering; han var desuden formand for finsk [[Røde Kors]] og grundlægger af ''Mannerheims børnebeskyttelsesforbund''. Mannerheim har som den eneste haft den militære [[Militær rang|rang]] ''marskal af Finland''. Han tog i 1918 initiativ til stiftelsen af ''Frihedskorsets orden'' for militær indsats under borgerkrigen. Efter [[2. verdenskrig]] tildelte han som præsident ordenen kollektivt til Finlands mødre. Mannerheims bekendtgørelse om dette hænger i alle Finlands kirker. Finlands højeste militære udmærkelse, Mannerheimsridderordenen, er opkaldt efter ham. Mannerheim modtog i 1919 den danske elefantorden.