Julian (kejser): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) Hun hed Eusebia. |
PHE77 (diskussion | bidrag) m Retter flertydige links til Overklasse (link ændret til Samfundsklasse) med DisamAssist. |
||
Linje 93:
Et var Julians erfaring, at "''ingen vilde dyr er så bidske mod mennekser, som de fleste kristne er imod hinanden.''" Han fjernede krisne fra hoffet og højere embeder, og forhindrede dem i at være soldater og lærere. Kirken tabte sine privilegier; kristendommen var tolereret, men ikke begunstiget. Julian udtalte, at [[Paulus]] "''overgår alle [[gøgler]]e og bedragere''". I skriftet ''Mod de kristne'' angreb Julian [[Det gamle testamente]]s "[[fabel]]lignende" fortællinger og [[evangelium|evangeliernes]] selvmodsigelser. Hans reform af hedenskabet blev dog også en selvmodsigelse, da han søgte at tilpasse hedenskabet efter kristent [[forbillede]]. Julian indførte [[prædiken]] og [[hymne]]sang ved den hedenske gudsdyrkelse, og indsatte overpræster til at overvåge, at de hedenske [[præst]]er førte et sædeligt liv. Især skulle der ydes hjælp til de fattige, ligesom hos "galilæerne", og åbnes [[herberg]]er for fremmede, fordi "''det ville være skammeligt, om vore trængende ikke skulle finde hjælp hos os, mens der ingen [[tiggeri|tiggere]] er hos [[jøder]]ne, og de ugudelige galilæere'' (dvs. de kristne) ''ikke bare underholder deres egne, men også vore fattige''".<ref>Lorenz Bergmann: ''Kirkehistorie'', bind 1 (s. 102-03)</ref>
Egentlig var der kun [[sofisme|sofister]]ne, der var begejstret for hans reformer. De allerfleste kristne benyttede sig af kejserens tolerante holdning til åbenlyst at vise ham foragt. Julian beklagede sig over, at "''de, der holder sig til ugudelighedens skole'' (dvs. de kristne) ''er så brændende, at de hellere vælger døden end opgiver deres meninger, og de tåler [[fattigdom]] og [[sult]]...mens vi er så ligegyldige overfor det religiøse liv.''" Gradvis viste Julian sig mindre tolerant. Når hedenske fanatikere slog kristne ihjel og ødelagde kirker, undlod han at straffe, mens han forviste [[biskop]] [[Athanasius af Alexandria]] for at have døbt nogle [[Samfundsklasse|overklasse]]damer. Athanasius trøstede sin [[menighed]] med de [[profeti]]ske ord: "''Det er såmænd kun en lille sky, der snart driver over.''" Da Julian faldt i felten, forlyder det, at han skal have rakt hånden op mod himlen og råbt: "''Du har sejret, galilæer!''" men det er der ikke noget historisk grundlag for.<ref>Lorenz Bergmann: ''Kirkehistorie'', bind 1 (s. 103)</ref>
=== Felttoget mod parterne ===
| |||