Skudår: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Stavefejl rettet
Korrektion. {{km}}{{bør uddybes}}
Linje 5:
I den moderne vestlige [[gregorianske kalender]] og dens forgænger, den [[julianske kalender]], indebærer et skudår at året har 366 dage, i stedet for de normale 365. Andre kalendere har andre mekanismer, der også kaldes skudår; for eksempel har den [[Den jødiske kalender|hebraiske kalender]] skudmåneder i stedet for skuddage, således at de fleste år har 12 måneder men visse år har 13. Ved skudår i både den gregorianske og julianske kalender har februar 29 dage i stedet for 28, men betingelserne for hvornår skudåret indtræffer er forskellige.
 
AfOprindeligt historiske årsager ervar det sådan at den ekstra dag, skuddagen, ikke ervar den 29., men den 24. februar, og dagene der normaltvar kaldesto den 24. t.o.m. 28. februar bliver omdøbti 25træk. t.o.m.I dag betragtes 29. februar som skuddag, se illustrationen.<ref>[https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-24-februar-skuddag Derfor er 24. februar skuddag], fra [[Videnskab.dk]]</ref> Dette har tidligere haft betydning, da det har væretvar udbredt at anvende dagenes specifikke navnedagnavne{{km}}, i dag hvor denne brug er nærmest faldet væk er dette dog ikke af ringe praktisk betydning.{{bør uddybes}}
 
I den julianske kalender er et år skudår, hvis årstallet er deleligt med 4. Dette er i den gregorianske udvidet således at dette ikke gælder for årstal der er delelige med 100, bortset fra dem, der er delelige med 400 som alligevel er skudår. År [[1900]] var således ikke et skudår, men år [[2000]] var. Et år i den gregorianske kalender varer således, i gennemsnit over en periode på 400 år, 365&nbsp;+&nbsp;{{frac|4}}&nbsp;−&nbsp;{{frac|100}}&nbsp;+&nbsp;{{frac|400}}&nbsp;=&nbsp;365,2425 dage.