Draugen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 25:
I [[1837]] på [[Lurøy]] spiste tjenestefolkene sammen [[juleaften]]. Så løb de tør for [[brændevin]], og karlen gik ned til bryggen for at hente mere. Han låste op og fyldte kanden; men da han skulle tilbage over broen, sad der en mand uden hoved og spærrede ham vejen. Drengen genkendte ham straks som draugen, og så ingen anden udvej end at slå fra sig, så draugen faldt ned af broen med et skrig.
Drengen fortsatte så, men hørte en underlig larm bag sig, og fik øje på en ustyrtelig mengdemængde drauger, som strømmede op fra stranden. [[Kirkegård]]en lå midt for, og draugflokken kom til at indhente ham, hvis han løb udenom kirkegården. Han hoppede derfor resolut over kirkegårdens gærde, sprang over gravene og råbte af fuld hals: "''Op, op alle kristne [[sjæl]]e og frels mig!''" I samme stund slog klokken 12 [[midnat]], og jorden rystede under drengens fødder. Da han var kommet trygt over gærdet på kirkegårdens anden side, så han sig igen tilbage. Han så da draugflokken komme styrtende på vej ind på kirkegården. Men der blev de mødt af en hel hær af dødninge, som ville hjælpe drengen og beskytte det indviede sted mod disse vanhellige [[trold]]e. Det blev en hård kamp. Dødningene slog med planker fra ligkisterne, mens draugene slog fra sig med tang, årer og vragstumper fra både. Drengen turde slet ikke se til. Drengen flygtede tilbage til gården, satte den fyldte kande fra sig, løb op på loftet og i seng. [[Juledag]]smorgen derimod, da han forstod, at han var tryg, fortalte han, hvad der var sket om natten. Tjenestefolkene lod sig ikke overbevise; men da de sammen med hele [[menighed]]en kom til kirke, fik de historien bekræftet: Hele kirkegården var et [[kaos]] af planker fra ligkister og brækkede årer. <ref>http://ndla.no/nb/node/5909?fag=27</ref>
 
== I nyere tid ==