Passiv rygning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Mere korrekt formulering - Det er først og fremmest røgen som er problemet
Med en mindre tilføjelse genindsættes afsnittet "tobaksrøgen", som virker helt ok
Tag: 2017-kilderedigering
Linje 1:
{{eftersyn|dato=2006}}
[[Fil:Smoke-by-a-window-in-a-pub.jpg|thumb|Røg i en pub i [[Irland (land)|Irland]], før indførelsen af forbuddet mod rygning på offentlige steder den 29. marts 2004.]]
Med udtrykket '''passiv rygning''' betegner man den påvirkning af [[tobak]]srøg, som ikke-rygende udsættes for, når de sig i eller i omegnen af rum, hvor der ryges. Det er vanskeligt at foretage præcise målinger, der dokumenterer påvirkningen i forhold til afstanden mellem ryger og ikke-ryger, men det er påvist, at røgpartikler stadig befinder sig i et rum adskillige timer efter, at der er blevet røget i det. Passiv rygning kan altså finde sted, selv om der er en betydelig tidsforskydning mellem rygning og ikke-rygerens ophold i samme lokale<ref>Jævnfør [http://www.cancer.dk/NR/rdonlyres/C10A41CF-6768-421B-8697-C99391FC7991/0/hvidbogpassivrygning.pdf. Astma-allergiforbundets hvidbog om passiv rygning], specielt side 12-14</ref> Ikke-rygere oplever typisk irritation af øjne og [[slimhinder]] i [[hals]]en, [[hoste]], [[hovedpine]] samt lugtgener. Når man bliver udsat for passiv rygning, kan man også blive ramt af de mere fremadrettede og [[kronisk]]e sygdomme. Man har således som passiv ryger en forøget risiko for udsættelse af [[lungekræft]], [[hjerte-karsygdomme]] samt [[luftvejssygdom]]me. De danske sundhedsmyndigheder estimerer, at 300 - 500 danskere dør årligt af passiv rygning.<ref>[https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sundhedsoplysning/rygning/om-rygning/sundhedsskader-ved-passiv-rygning/ Patienthaåndbogen:''sundhedsskader ved passiv rygning]. Hentet den 4. marts 2020</ref>
 
== Tobaksrøgen ==
Der er i øvrigt forskel på "hovedstrømsrøgen" (dvs. den røg, der dannes under rygerens sugning gennem [[cigaret]]ten) og den øvrige røg, som opstår, når cigaretten brænder ved egen kraft. Hovedstrømmen er 900° varm, mens den øvrige røg kun er 600°. Derfor er den øvrige røg resultatet af en ufuldstændig forbrænding, og den indeholder andre stoffer, der kan være mere giftige og skabe større risiko for bl.a. [[lungekræft]], end hovedstrømsrøgen gør.
 
Tobaksrøg indeholder ca. 7.000 forskellige [[kemi]]ske stoffer, hvoraf ca. 65 er vist at være kræftfremkaldende ved højdosis i [[forsøgsdyr]]. Det er dog tvivlsomt, om dette har relevans for mennesker, eftersom disse stoffer også findes i menneskers omgivelser, f.eks. den almindelige byluft, i fødevarer, i drikkevarer og i indendørsmiljøer. Der er imidlertid identificeret fem stoffer, som kun findes i tobaksrøgen, de såkaldte tobaksspecifikke nitrosaminer.<ref>[https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1080/15401420391434324 An Analysis of the Role of Tobacco-Specific Nitrosamines in the Carcinogenicity of Tobacco Smoke], Sage Journals, Nonlinearity in Biology, Toxicology, Medicine, Volume: 1 issue: 2, 2003</ref> Tobaksrøg består af en gas-fase og en partikel-fase, som opfører sig forskelligt.<ref>[https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/0160412089900056 The chemical composition of environmental tobacco smoke III. Identification of conservative tracers of environmental tobacco smoke], ScienceDirect, Environment International Volume 15, Issues 1–6, 1989</ref><ref>[https://pubs.acs.org/doi/10.1021/tx0100901 A Consideration of the Role of Gas/Particle Partitioning in the Deposition of Nicotine and Other Tobacco Smoke Compounds in the Respiratory Tract], Chem. Res. Toxicol. 2001, 14, 11, 1465-1481</ref> Sammenligner man sidestrømsrøgen ved cigaretgløden med hovedstrømsrøgen, som rygeren indånder, mikrogram for mikrogram, så er sidestrømsrøgen giftigere.<ref>[http://www.cancerresearchuk.org/about-cancer/causes-of-cancer/smoking-and-cancer/passive-smoking Passive smoking]</ref> Dette har dog ingen praktisk betydning, da sidestrømsrøgen fortyndes mange tusinde gange i samme øjeblik, den blandes med luften i omgivelserne.<ref>[http://www.forcesitaly.org/italy/download/gori-mantel.pdf Mainstream and Environmental Tobacco Smoke], Regulatory Toxicology and Pharmacology, 1991</ref> Der er i øvrigt forskel på "hovedstrømsrøgen" (dvs. den røg, der dannes under rygerens sugning gennem [[cigaret]]ten) og den øvrige røg, som opstår, når cigaretten brænder ved egen kraft. Hovedstrømmen er 900° varm, mens den øvrige røg kun er 600°. Derfor er den øvrige røg resultatet af en ufuldstændig forbrænding, og den indeholder andre stoffer, der kan være mere giftige og skabe større risiko for bl.a. [[lungekræft]], end hovedstrømsrøgen gør.
 
== Farligheden ved passiv rygning ==