|
Arten
{{taxobox2
| navn = Planter
| farve = lightgreen
| billede =Eukaryota_cell_strucutre.PNG
| billedbredde = 260px
| billedtekst = De stive vægge, opbygget af [[cellulose]],<br /> er kendetegnende for alle planter.
| overdomæne = [[Biota (taksonomi)|Biota]]
| domæne = [[Eukaryoter]] (Eucaryota)
| urangeret_domæne = [[Bikonta]]
| urangeret_rige = [[Archaeplastida]]
| rige = Plantae
}}
'''Planter''' (Plantae) eller '''planteriget''' er et rige, der hører under '''[[eukayoter]]ne'''. En plante defineres som en [[autotrof]] organisme, der kan formere sig med [[anisogami|anisogameter]]. Herved adskiller planterne sig fra f.eks. både dyr og svampe der er [[heterotrof]]e. Andre væsentlige kendetegn er at plantecellerne har cellevægge, som består af [[cellulose]] og at (langt de fleste) planter er i stand til at udføre [[fotosyntese]]. Evnen til fotosyntese er en (af flere) væsentlige forudsætninger for planternes autotrofi.
For de fleste mennesker er en '''plante''' et velkendt begreb omfattende [[urt]]er, [[busk]]e og [[træ (organisme)|træer]] med grønne [[blade]], [[stængel (plantedel)|stængler]] eller [[stamme (plantedel)|stammer]], og [[Rod (plantedel)|rødder]]. En hel del planter afviger dog fra disse velkendte kendetegn. F.eks. kan den grønne farve ([[klorofyl]]) mangle, rødderne kan mangle og der er mange andre afvigelser. Andre velkendte begreber som [[blomst]] og [[frø (plantedel)|frø]] er forbeholdt en gruppe planter kaldet [[frøplanter]].
En plante, også kaldet "ged", "abe" "chimpanse", og "ufus8erymct8nvrysgr esp"
[[Alger]] er en bredt sammensat gruppe af organismer, hvoraf kun nogle (eller ingen) henregnes til planteriget. [[Svampe]] regnedes tidligere med til planteriget, men placeres i dag i deres eget rige. [[Lav (symbiotisk organisme)|Laver]] er symbiotiske organismer bestående af en [[alge]] og en [[svamp]].
Planter har stor betydning for både mennesket, dyr og for klimaet. Planterne er via [[fotosyntese]]n den primære kilde til den [[ilt]] som alle dyr (og mennesker) [[åndedræt|indånder]]. Desuden er planter den primære fødekilde for en stor gruppe dyr, [[planteæder]]ne, men også for mennesker og en række andre "altædende" er planter en afgørende vigtig fødekilde. Træer spiller en stor rolle som kilde til [[brændsel]] og [[tømmer]]. Og for mennesket spiller planter også en stor rolle indenfor medicin og symbolik.
Denne artikel omhandler primært [[botanik|botaniske]] emner.
== Planternes opbygning ==
[[Fil:Grundorganer.svg|thumb|240px|right|Skematisk fremstilling af en plante.<br />'''A:''' Blomst<br />'''B:''' Stængel og blade<br />'''C:''' Rod]]
En plante er opbygget af tre grundorganer: [[Rod (plantedel)|Rod]], [[stængel (plantedel)|stængel]] og [[blad (plantedel)|blade]]. Bladene kan [[Planternes evolution|udviklingsmæssigt]] betragtes som sammenvoksede skudsystemer, hvor bladribberne er rester af de oprindelige skudakser.
{{Uddybende|Plantens grundorganer}}
De fleste (men langt fra alle) planter består af nogle velkendte grundelementer, der dog kan antage meget forskellig form og størrelse
* [[Rod (plantedel)|Rod]]: Sørger for forankring i jorden, samt optagelse af vand og næringsstoffer fra jorden. Egentlige rødder er dog fraværende hos [[mosser]] (inkl. [[levermosser]] og [[hornblade]]), samt hos den primitive karplante [[Psilotum]].
* [[Stængel (plantedel)|Stængel]] eller [[stamme (plantedel)|stammer]]: Forbinder roden med grene og blade – fraværende hos f.eks. [[levermosser]]
* [[Blade]]: Det primære organ for fotosyntesen. Hos de mest primitive planter, f.eks. [[levermosser]], er der ikke adskilt stængel og blade – de er blot samlet i et organ kaldet [[thallus]]. Men også hos højere planter kan blade været helt eller delvist fraværende.
* [[Blomst]]er findes hos de [[dækfrøede]], mens alle [[frøplanter]] sætter frø
* De planter der ikke er frøplanter formerer sig ved [[Spore (botanik)|sporer]]
== Planternes formering ==
{{Uddybende|Planternes formering}}
Planter kan formere sig på to grundlæggende forskellige måder – kønnet og ukønnet.
'''Ukønnet''' formering kaldes også [[Vegetativ formering]]. I dette tilfælde er afkommet en klon af moderplanten – altså genetisk identisk med moderplanten. Ved nogen former for vegetativ formering brydes forbindelsen mellem moderplanten og afkommet hurtigt, f.eks. ved [[yngleknop]]per, aflæggere af [[Løg (plantedel)|løg]] og [[udløber]]e. Vegetativ formering kan også ske ved f.eks. [[jordstængel]], hvor forbindelsen mellem moderplanten og afkommet afbrydes tilfældigt. [[Stikling]]er og deling er to (af mange) vigtige metoder til vegetativ formering, der bruges i gartnerier og havebrug.
'''Kønnet''' formering sker enten ved [[Frø (plantedel)|frø]] eller [[Spore (Botanik)|sporer]]. Frø forekommer kun hos [[Frøplanter]], mens sporer forekommer hos [[Karsporeplanter]] og [[Mosser]]. Hos frøplanter og karsporeplanter dannes frøet eller sporen af den såkaldte [[sporofyt]], der har to sæt kromosomer – det vi normalt opfatter som "planten". Hos mosserne derimod dannes sporerne af [[gametofyt]]ten der kun har ét sæt kromosmer – det vi normalt opfatter som "mosset".
Frø dannes efter at [[bestøvning]] har fundet sted. Det er bestøvningen, der sikrer, at der indgår kromosomer fra både en han- og en hun-plante. Når frøet er modent, forlader det moderplanten og lander på jorden, evt. efter at være flyttet af et dyr eller af vinden. Her spirer frøet efter nogen tid og bliver til en ny plante.
Sporer dannes årligt og frigives ved modenhed. Herefter spredes de til omgivelserne, og når betingelserne er passende udvikler sporen sig til en ny organisme ved [[mitose|mitosisk]] celledeling. Herved dannes en flercellet [[gametofyt]], som efter nogen tid begynder at producere [[gamet]]er.
En hanlig og en hunlig gamet smelter sammen og danner en [[zygote]], der udvikler sig til en ny sporofyt.
Udover forskellen i cyklussen er den store forskel, at et frø medbringer sin egen "madpakke" i form af frøhviden. Nye spirer har derfor alt andet lige større chance for at overleve, hvis forholdene ikke er helt optimale.
== Planternes anvendelse ==
Henvisning til andre artikler der vedrører planternes anvendelse og betydning i øvrigt
* Fødevarer: [[Jordbrug]], [[Krydderurter]], [[Frugt]], [[Grøntsager]]
* Træer: [[Skov]], [[Skovbrug]], [[Tømmer]]
* [[Lægeplante]]r
* [[Have]]
* [[Planteæder]]
* [[Fotosyntese]]
* [[Økologi]], [[Planteøkologi]]
== Adgang til planterigets grupper via billeder ==
{{PlanterigetOverblikBilleder}}
== Planterigets systematik ==
{{Uddybende|Planterigets systematik}}
Når man bruger navnet ''plante'' om en bestemt gruppe af organismer, vil man som regel referere til én af tre opfattelser af, hvad ”planter” er:
<center>
{| class="wikitable"
|-
! Navn(e)
! Definition
! Beskrivelse
|-
| [[Stængelplanter]] (''Embryophyta'', alt. ''Metaphyta'').
| Den snævreste definition af planteriget (''Plantae sensu strictissimo'')
| Denne gruppering rummer [[levermosser]], [[hornblade]], [[mosser]] og [[karplanter]], sammen med de fossile planter, der svarer til disse overlevende grupper.
|-
| Grønne planter (''Viridiplantae'', alt. ''Viridiphyta'' eller ''Chlorobionta'')
| Planter i snæver forstand (''Plantae sensu stricto'')
| Rummer landplanter plus [[Charophyta]] (dvs. [[kransalge-klassen]]) og [[Chlorophyta]] (dvs. andre [[grønalger]] som f.eks. [[søsalat]]). De grønne planter omfatter en gruppe af organismer, som har [[klorofyl]] ''a'' og ''b'', [[plastid]]er, der er afgrænset af blot to membraner, som kan oplagre stivelse, og som har cellulose i deres [[cellevæg]]ge. Det er normalt denne definition, man henviser til.
|-
| ''[[Archaeplastida]]'', alt. ''Plastida'' eller ''Primoplantae''
| Planter i bred forstand (''Plantae sensu lato'')
| Denne gruppering rummer foruden de grønne planter, som beskrevet ovenfor også [[Rhodophyta]] (rødalger) og [[Glaucophyta]] (glaucofytter). Dermed omfatter grupperingen de organismer, som fik deres [[grønkorn]] for millioner af år siden ved at simpelt hen at sluge [[cyanobakterier]].
|}
</center>
Uden for de formelle, videnskabelige tekster, betyder udtrykket "plante" en livsform med bestemte træk, så som flercellethed, cellulose og fotosyntese.<ref name="urlplant[2] – Definition fra Merriam-Webster Online Dictionary">[http://www.merriam-webster.com/dictionary/plant%5B2%5D Definition fra Merriam-Webster Online Dictionary: ''Plant''] set den 19. maj 2011</ref><ref name="urlplant (life form) -- Britannica Online Encyclopedia">[http://www.britannica.com/EBchecked/topic/463192/plant Britannica Online Encyclopedia: ''Plant (life form)''] set den 19. maj 2011</ref> Mange af uenighederne over klassificering drejer sig om organismer, som sjældent ses, og som har forsvindende lille, økonomisk betydning, men som er afgørende, når man skal opbygge en forståelse af den moderne floras udvikling.
Planteriget opdeles i mange undergrupper:
<center>
{{Planteriget top}}
</center>
== Referencer ==
{{Reflist}}
== Se også ==
* [[Planternes evolution]]
* [[Planteanatomi]]
* [[Plantefysiologi]]
* [[Plantesociologi]]
* [[Plantegeografi]]
* [[Planteøkologi]]
* [[Urt]]er
* [[Vandplante]]r
* [[Træer]]
== Eksterne henvisninger ==
{{søsterlinks
|species = Plantae
|commons = Plantae
}}
* {{dmoz|Science/Biology/Flora_and_Fauna/Plantae/|Plantae}}
* [http://biologi.uio.no/plfys/haa/system/alger.htm No, Systematikk: Protoctista, alger og algelignende organismer]
* [http://www.surialink.com/HANDBOOK/Genera/greens/Enteromorpha/Enteromorpha.htm Enteromorpha]
* http://www.algaebase.org/
* [https://www.youtube.com/watch?v=Mv97xCA7bAw Gennemgang af "Hvad er en plante"]
{{Botanik}}
{{Autoritetsdata}}
[[Kategori:Planter| ]]
[[Kategori:Metabolisme]]
| 