Arterie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
,
sprogret
Linje 1:
{{Harflertydig2|Åre}}
'''Arterie''' (Latin: ''arteria'', pl. ''arteriae'', betød oprindeligt "luftholdig" jf. græske ''aer'' og engelske ''air'', da man i sin tid troede at åresystemet indeholdt luft). ArterieArterier er blodårer, der altid fører blodet fra hjertet, i modsætning til vener[[vene]]r, der altid fører blodet til hjertet.
 
Arterier fører derfor ikke altid iltholdig blod med sig,; hvilketdet ses i det lille kredsløb (lungekredsløbet[[lungekredsløb]]et). Her fører arterien truncus pulmonalis afiltet blod med sig op til lungerne, og lunge venernelungevenerne (vv. pulmonales), fører iltet blod tilbage til hjertet.
 
Den mest kendte arterie er aorta, som på dansk kaldes hovedpulsåren.
 
'''Arterioler''' er de mindste arterier. De fører det iltede blod det sidste stykke ud til [[kapillær]]ene.
De kaldes også muskulære arterier, da de er omgivet af [[glat muskulatur]], der kan regulere diameteren. DetHer er herses et stort fald i [[tryk (fysik)|trykket]] i forhold til arterierne ses.
 
== Arteriernes opbygning ==
[[Fil:Anatomy artery.png|thumb|350px||right|Arterievæggen]]
Arterierne er elastiske kar. DetteDet er en nødvendighednødvendigt, da det arterielle blod fra hjertet ikke flyder i en jævn strøm, men kommer i stød, der skyldes hjerteaktionen. Karrene skal derfor kunne tilpasse sig denne midlertidige øgedeskiftende blodvolumen. Elasticiteten af de store arterier muliggør, at de kan akkumulere en stor del af hjertets slagvolumen fra systolen og frigøre dette i diastolen. Herved sker der en udjævning af blodstrømmen, således at detden ikke kun løber i den tid, hvor hjertet trækker sig sammen (systolen). <br />
I karvæggene ligger muskler, der kan udvide og sammentrække karrene, hvorved deres indre diameter (lumen) ændres. Denne ændring i karrenes aktivitet vil, hvis der er tale om en lille arterie (arteriole), betyderbetyde en ændring i modstanden i karetkarret, hvorved blodtrykket kan reguleres. Modstanden i de store arterier er kun meget lille, og her vil en ændring i karetskarrets aktivitet betyde, at elasticiteten ændreændrer sig i stedetsigm, og herved hvor meget blod arterien kan akkumulere i systolen.
 
Forestiller man sig et tværsnit af en arterie (fx [[aorta]]) vil man finde tre lag, der tilsammen udgør karvæggen. Det drejer sig indefra og ud om ''tunica intima, media et adventitia'', altså inderste, midterste og yderste hinde eller hylster.
* '''Tunica intima''' er laget, der er i kontakt med blodet, så det består af [[endotel]]celler, som groft sagt bare er en beskyttende beklædning.
* '''Tunica media''' er laget, der indeholder det førnævnte elastiske væv og den glatte muskulatur, der justerer blodtrykket.
* '''Tunica adventitia''' er etdet lag [[bindevæv]], der holder sammen på det hele. Det er også her blodkarrets egen blodforsyning indtræder fra udefrakommende små arterier, ligesom den glatte muskulaturs [[nerve]]r også træder ind i karret her.
 
== Se også ==