|
| standard = ISO/IEC 15445 [http://www.w3.org/html/wg/drafts/html/master/ W3C HTML 5.1]
}}
'''H'''yper'''T'''ext '''M'''arkup '''L'''anguage ('''HTML''') er et [[opmærkningssprog]], der primært har til formål at få tekst og billeder på en [[websted|hjemmeside]] til at virke som links til andre htmlHTML-sider. Markup betyder at opmærke, og htmlHTML definererbruges netoptil indholdat påstrukturere websiderhjemmesider og bestemme udseendet. HTML bliver ofte brugt sammen med [[CSS]] og [[Scriptsprog]] såsom [[JavaScript]] der udvider muligheden for at bestemme design og specielt bruger-input på hjemmesider.
FxHTML kan eksempelvis bruges til at markere en tekst markeres som overskrift eller brødtekst, arrangeresarrangere i en punktopstillingpunktopstillinger eller en [[tabel]]er, og et [[hyperlink]] kan indsættes som klikbar tekst. Dermed kan [[webbrowser]]e som [[Netscape]], [[Firefox]], [[Internet Explorer|MS Internet Explorer]], [[Safari (browser)|Safari]], [[Opera (browser)|Opera]], [[Microsoft Edge]] eller [[Google Chrome]] skelne teksttyper og vise indholdet formateret efter den type, det er markeret som. Overskrifter vises med forstørret, fed skrift og hyperlinkshyperlink med blå skrift. HtmlHTML giver også mulighed for at bestemme [[overskrift]]er, tabeller, hyperlink og indlejring af [[billede]]r. HTML-filer bruges på [[internet]]tet, især på [[World Wide Web]].
== HTML-side ==
== Historie ==
HTML-sproget blev opfundet af medarbejderefysikeren hos[[Tim Berners-Lee]] i 1990, da han arbejdede på [[CERN]]-atomforskningsinstituttet i [[Geneve]] i [[Schweiz]]. [[Tim Berners-Lee]] var hovedmanden. Formålet var at give forskerne på instituttet et simpelt markup-sprog til at dele deres forskningsresultaterforskningsresultaters påmed internettethinanden.
HTML er baseret på [[SGML]], Standard Generalized Markup Language, en international standard til opmærkning af tekster, så de kan præsenteres på fysiske enheder.
SGML opmærker en tekst: overskrift, brødtekst, lister og lignende, men fortæller ikke hvordan overskriften skal se ud. Udseendet bestemmes af den enhed teksten præsenteresvises på. Samme tekst vil se meget forskellig ud fra enhed til enhed. DetIdéen med HTML var hellerat ikkedet meningenskulle være effektivt og enkelt, atder htmlvar skullederfor gøreikke tænkt meget udpå at gøre teksten præsentabel og flot på tværs af udseendet[[Platform (styresystem)|platforme]].
HTML gennemgik en række ændringer fra 1991-1993, i juli 1994 udløb det seneste [[Request for Comments|RFC]] udkast, senere samme år blev udkastet til HTML 2.0 færdiggjort og november 24, 1995 blev der formelt udgivet en version som efterfølgende udvidelser af HTML skulle baseres på. Udgivelsen af HTML 2.0 fik navnet [https://tools.ietf.org/html/rfc1866 RFC1866].
Denne udgave af html blev skabt før [[W3C]], The [[World Wide Web Consortium]], for alvor var etableret, og html 1.0 blev derfor ikke formelt specificeret. Html 1.0 indeholdt få formateringskoder: man kunne hverken vælge baggrundsfarve eller baggrundsbillede. Man havde heller ingen indflydelse på, hvilken skrifttype teksten var skrevet med, så alle hjemmesider lignede hinanden med samme grå baggrund, blå tekst-links og Times Roman som skrifttype.<br /> ▼== HTML udkast før 1995 ==
▲Denne udgave af htmlHTML blev skabt før [[W3C]], The [[World Wide Web Consortium]], for alvor var etableret, og htmlHTML 1.0 blev derfor ikke formelt specificeret. HtmlHTML 1.0 indeholdt få formateringskoder :, man kunne hverken vælge baggrundsfarve eller baggrundsbillede. Man havde heller ingen indflydelse på, hvilken skrifttype teksten var skrevet med, så alle hjemmesider lignede hinanden med samme grå baggrund, blå tekst-links og [[Times New Roman ]] som skrifttype.<br />
Billeder skulle være i gif-formatet, men de fleste hjemmesider indeholdt ingen billeder. Html 1.0 blev kun brugt i browserne [[Mosaic]] og [[Lynx (browser)|Lynx]] (Lynx var kun tekstbaseret og virkede under [[UNIX]]).
===== HTML 1.1 =====
Den nye version blev skabt af holdet bag browseren [[Netscape]] og skulle understøtte det,de denfunktioner Netscape kunneindeholdte. Der var ikkebegrænset så mangeantal browsere til rådighed på markedetdet tidspunkt, og det blev almindeligt at tilføje egneegen koderkode, der understøttedepassede detil funktionerden specifikke browser man browserenarbejdede indeholdtmed.
=== HTML 4.01versioner === ▼
=== HTML 2.0 ===
I denne version af HTML kom flere formateringskoder til som baggrundsfarve. Det blev muligt at lave formularer i begrænset omfang, så brugeren kunne indtaste data, som administratoren af hjemmesiden kunne gøre brug af. Tabeller blev også en del af htmlHTML 2.0.<br />
The [[World Wide Web Consortium]] blev dannet mellem version 1 og 2 med Tim Berners-Lee som leder og html 2.0 blev formelt specificeret. Det forhindrede dog ikke udviklerne af browserne i at tilføje deres egne koder.
=== HTML 3.2 ===
VersionI version 3.2 fikblev ender deltilføjet flere formateringskoder, som designerne kunne brugebruges til at styre indholdet på hjemmesiden. 3.2 indeholdt også understøttelse af [[CSS]] 1 (Cascading Style Sheet level 1). TankenIdéen medvar at CSS er at læggeskulle formateringenindeholde herformateringskoden og strukturen skulle skrives i htmlHTML, såpå den måde blev struktur og udseende blev adskilt og fastlagt med hver deres kode. Da browserne ikke understøttede CSSalle særligfunktioner af CSS godtendnu, var CSS imidlertid ikke så anvendeliganvendeligt. Det blevvar derfor stadig formateringskoderne i htmlHTML, designerneder måtteskulle brugebruges fortil at få indflydelse på enbestemme sidessidens udseende.<br />
''Frames'' var ikke en del af 3.2, men browserudviklerne indførte alligevel understøttelse af ''frames'' for at tilgodese kravet fra hjemmesidedesignere om bedre mulighed for at bestemme over sidernes udseende.
=== HTML 4.0 ===
Hidtil havde udviklingen af HTML givet flere og flere formateringskoder, og trukket HTML længere væk fra den oprindelige tanke om et markupsprogmarkup sprog, der strukturer indhold og præsentation på den enhed HTML-siden blev præsenteret på. Formålet med HTML 4.0 var at vende tilbage til den oprindelige idé om at adskille struktur og præsentation (udseende). Derfor erblev de fleste formateringskoder taget ud af HTML og lagt over i CSS.
4.01 er en mindre revidering af version 4.0.
=== HTML 5 ===
''Se artiklen [[HTML5]]''
Den seneste version af HTML har mange nye koder: tag-understøttelser.
Det lykkedes ikke at erstatte HTML med XHTML, som W3C anbefalede i 2000, men mange webdesignere bruger det.
== HTML's grundprincipper ==
=== Et eksempelEksempel ===
{| border="1" cellpadding="5"
|-----
|
Simpel kode i et HTML-dokument
Et eksempel på et simpelt HTML-dokument ses nedenfor, hvor de første linjer med blåt angiver dokument typen.
<source lang="html4strict">
<!DOCTYPE html>
<p>En tekst mærket med koden for afsnit</p>
<h2>En overskrift kodet med næststørste overskrift</h2>
<p>Her er endnu et afsnit tekst kodet medsom afsnitstaggetbrødtekst</p>
</body>
</html>
</source>
| valign="top" | KodenHer tilvises venstresamme serHTML udkode som nedenforen nårbrowser html-sidenlæser vises i en browserdet
[[Fil:Billedafhtml.jpg|Beskrivelse af billede]]
=== Elementer og attributter ===
HTML består af et fast antal elementer, der kan tildeles en række attributter (egenskaber). Et eksempel på et element erbestår en overskrift. I html-koden sættesaf et åbnings-tag foran'''<''elementnavn''>''' dender tekst,angiver derstarten skal værepå overskriftelementet og et lukke-tag efter teksten: <source lang="html4strict"><h1>Min overskrift'''</h1''elementnavn''>''' Herder erangiver åbnings-tagenden <h1>af og lukke-tag </h1></source>elementet.
Et andet eksempel på et element erElementerne '''html''' og '''body''' som altid begynderstarter og slutterafslutter indholdet på sidenen side. Elementet '''body''' kan kun bruges en gang, man kan altså ikke indsætte det flere steder. Et element kan indeholde andre elementer og, for at få vist min overskriftoverskriften på sidenen side i browseren skal koden værestruktureres som i følgende eksempel:
<source lang="html4strict">
<!doctypeDOCTYPE html>
<html>
<body>
<h1>Min overskrift</h1>
</body>
</html>
Et eksempel på et element er en overskrift. I HTML-koden sættes et åbnings-tag foran den tekst, der skal være overskrift og et lukke-tag efter teksten: <source lang="html4strict"><h1>Min overskrift</h1> Her er åbnings-tag <h1> og lukke-tag </h1></source>
Overskriftelementet ligger inden i '''<body>'''-elementet, som ligger i HTML-elementet.
Læses ovenstående koden af en browser vil baggrunden af siden være standardfarven fra browseren og der vil på siden stå "overskrift" med stor skrifttype. <br>
Mit overskriftelement ligger inden i mit bodyelement, der igen ligger i mit html-element.
Browseren læser koden en linje af gangen og vil læse koden på følgende måde:<br>
</source>
Det eneste en browser vil vise på siden er teksten: "Min overskrift" i en stor tekststørrelse. Det browseren gør er at tolke ovenstående kode på følgende måde:<br />
Linje 1: Her er en side, der bruger html som kodesprog.<br />
Linje 2: Nu begynder indholdet på siden.<br />
Linje 3: Tekst skal vises med en stor skriftstørrelse.<br /> ▼Linje 4: Nu slutter indholdet.<br /> ▼Linje 5: Nu slutter html koden. ▼
Linje 1: Dokumentet skal læses som HTML. <br>
Den kode du ser herunder indholder et attribut i body elementet, der beskriver hvilken farve, der skal være baggrundsfarven på siden. ▼Linje 2: HTML koden starter.<br />
Linje 3: Sidens indhold starter.<br />
▲Linje 34: TekstTeksten skal vises medsom enden storstørste skriftstørrelseoverskriftstype.<br />
▲Linje 4: NuSidens slutterindhold indholdetslutter.<br />
▲Linje 5: NuHTML koden slutter html koden.
▲DenFølgende kode du ser herunder indholder eten attribut i body elementet, der beskriver hvilken farve, der skal værebestemmer baggrundsfarven på siden.
<source lang="html4strict">
<!doctypeDOCTYPE html>
<html>
<body bgcolor="blue">
=== CSS ===
{{uddybende|CSS}}
CSS står for '''C'''ascading '''S'''tyle '''S'''heets, og definerer hvordan HTML-elementer skal fremvises. CSS skrives i style-tags, stylesStyles var tilført til HTML for at løse problemer i HTML 4.0. "External Style Sheets" kan spare en webdesigner for en masse tid, External Style Sheets gemmes i CSS-filer.
Styles håndterer formateringen i HTML dokumenter, på den måde kunne HTML gå tilbage til kun at definere indholdet af et dokument som eksempelvis:
Styles løste et stort problem, da det ikke havde været hensigten, at HTML skulle indeholde tags til formatering af et dokument. Formålet med HTML var at definere indholdet af et dokument som eksempelvis:
<source lang="html4strict">
</source>
CSS kangør sparedet webdesignernemmere bådeat arbejdebestemme og tid,redigere da CSS definereri, hvordan HTML-elementer skal vises. Formateringskoden gemmes som regel i eksterne CSS-filer. External Style Sheets kan ændre udseendet og layoutet af sider på eten webstedhjemmeside, blot ved at redigere en enkelt fil helt uafhængigt af sidens indhold.
=== Baggrunden for at skille struktur og præsentation ===
Den seneste udvikling af htmlHTML har gjort mere for at skille strukturen af en hjemmeside fra udseendet. Strukturen har til formål at fortælle den enhed og browser, der skal gengive hjemmesiden, hvad de enkelte dele er. Ideelt set skal htmlHTML-koder blot give browseren beskedbeskeden: her begynder htmlHTML-siden, her er sidens titel, her begynder indholdet, her er en overskrift, her er et billede, her er et link, her er en tabel og, her slutter indholdet osv.<br />
UndladerI det tilfælde hvor hjemmesidedesigneren atikke brugebruger formateringskoder, vil browseren vise siden med en standardformatering. Det betyder, at den kan komme til at se meget forskellig ud, afhængigt af hvilken browser, brugeren vælgerbenytter. I praksis er der ikke den store forskel på de forskellige browsere viser en overskrift.<br />
Nedenfor ses et eksempel på htmlHTML kode skrevet uden formateringskoder, og hvordan denkoden sidevil kunne se ud, når den bliverblive vist medpå en browsers egen idé.browser
{| border="1" cellpadding="5"
==== Vedligeholdelse ====
Før implementeringen af CSS var det besværligt at ændre udseende på en hjemmeside. Hvis baggrundsfarven på en hjemmeside skulle ændres, var det nødvendigt at åbne hver enkelt side og skrive HTML koden om.<br>
Der er ikke ret mange hjemmesidedesignere, der er tilfredse med at lade browseren klare formateringen. Html fik flere og flere formateringskoder. Det gjorde det tidskrævende og dyrt at vedligeholde et sæt hjemmesider. Hver gang udseendet skulle ændres, fx have anden baggrundsfarve, var det nødvendigt at åbne samtlige html-sider, der indgik i webstedet og foretage nøjagtig den samme ændring i koden.<br />
Ved at læggeskrive hele formateringen i et eksterntCSS Style Sheetdokument og lade hver htmlHTML-dokumentet til hvert side referere til dettedet ene CSS dokument, kankunne ændringenændringer af selvpå store hjemmesider foregålaves hurtigt ved enat enleltændrer ændring afi koden på CSS dokumentet.
==== Præsentation på forskellige enheder ====
I takt med at flere og flere forskellige enheder med forskellige skærmstørrelser og [[Skærmopløsning]]er benyttes til at vise hjemmesider, bliver CSS også endnu mere vigtigt til at sørge for at hjemmesiderne kan vises på de forskellige enheder, på en overskuelig måde hvor en mindre skærm ikke gør en hjemmeside besværlig at læse indhold og navigere på. Et specifikt Style Sheet til hver enhed benyttes til at løse dette problem, som ikke kan løses i HTML alene. Når hjemmesiden indlæses i browseren, vil koden så benytte den CSS fil der passer til den største opløsning enhedens skærm understøtter. <br>
Det er ikke længere kun computere, der kan kobles på internettet og vise hjemmesider. Håndholdte enheder som mobiltelefoner kan også. Hvis strukturen og formateringen adskilles, kan den samme hjemmeside se fornuftig ud på både en computer og en mobiltelefon ved et specielt Style Sheet til hver enhed.
Hvis der er skrevet CSS filer til flere forskellige opløsninger, vil hjemmesiden vises bedre på tværs af flere skærmstørrelser. Det vil dog sjældent være nødvendigt at skrive mere end 2 CSS filer, en til computerskærm og en til mobilskærm.
== Editorer og WYSIWYG ==
Mange værktøjer kan bruges i web-udvikling med funktionalitetfunktioner som ''Syntax Highlighting'', ''Autofuldførelse'' og ''Faneblade''. NoglePå forsøgerden heltmåde atbehøver erstatteen håndskrivningwebudvilker afikke markupat ogskrive stilmeget medkode, forskelligtog held.derfor Ideenheller er,ikke at enhave webudviklerintimt ikkekendskab behøvertil atkodens hånd-kodeopbygning retog meget,anvendelse. menDer deropstår kandog nemt opstå problemer når man overlader noget af ansvaret til et værktøj.
Mange amatører benytter disse værktøjer, det kan give problemer når hjemmesider laves uden at tænke på sikkerhed. I sidste ende kan hjemmesiden udsættes for [[Hacker]]-angreb hvor indholdet kan ændres mod ejerens vilje og hackerne kan få adgang til personlige oplysninger.
Mange begyndere benytter disse værktøjer, og når det kombineres med ringe viden om standarderne, går det ofte galt.
Generelt kan enhver tekst-editor[[Teksteditor]] benyttes til at skrive HTML-Markupkode somsåsom [[Notepad]] i [[Microsoft Windows|Windows]].
== HTML sammenlignet med XHTML ==
XHTML er en videreudvikling af HTML,. somXHTML er baseret på XML., Detalle betyderXML atbaserede mansprog kan kombineresåledes alle XML baserede sproganvendes med XHTML.
De fleste mærker ingen større fordel ved at bruge XHTML frem for HTML 4.01 Strict. Med XHTML alene er forskellen minimal.
Det kan være svært at arbejde med XHTML, da selv den mindste fejl i koden kan betyde, at browseren ikke viser siden. De fleste sider, som er lavet i XHTML, bliver endvidere "serveret" af webserveren med den forkerte ''mime-type'', og mange xhtml-dokumenter vil end ikke ''rendere'', hvis de blev vist med den rigtige mimetype.
XHTML har flere funktioner end HTML men er mere følsom overfor fejl i koden. Små fejl kan i HTML stadig resultere i en brugbar hjemmeside, hvor de samme fejl i XHTML vil give en fejl i programmet så siden slet ikke vises. Det kræver derfor en større ekspertise at arbejde i XHTML. <br>
Det skyldes hovedsageligt uerfarne webdesignere, som bruger XHTML uden at have fuld forståelse for nogle få, men vigtige detaljer.
I mange tilfælde vil det være uhensigtsmæssigt at arbejde i XHTML. HTML kan ofte spare meget tid og besvær med det samme slutresultat.
== Eksterne henvisninger ==
| 