Jobs Bog: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Zelrin (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Hjart, fjerner ændringer fra 94.18.201.226 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
|||
Linje 30:
[[Fil:Folio 82r - Job Mocked by His Friends.jpg|thumb|left|250px|Job spottes af sine "venner" - håndskriftsmaleri fra ''Très Riches Heures du Duc de Berry'', [[15. århundrede]].]]
Formen er dialoger mellem forskellige parter, der udæsker hinanden. Satan udæsker Gud (pga. misundelse forklædt som retfærdig harme?) og vennerne udæsker Job (af samme grund?).
Centralt står samtalerne mellem Job og hans såkaldte "venner", der fremstiller to modstridende helhedssyn. Fælles for dem er: Det er Gud, der handler med Job, og: Gud bør være fair. Uenigheden drejer sig om: Har Gud ret til at gøre sådan – er han fair? Er Gud moralsk? Skal man nøjes med at tage sin skæbne [[ad notam]]? Eller kan man indanke sin sag for Gud?
Vennerne repræsenterer "det sociale selv" (det almindeligt accepterede livssyn, "[[samfund]]et") og forsvarer Guds rimelighed, at Herren er fornuftig efter menneskers målestok (og dermed tæmmet). Job repræsenterer "det isolerede selv" (den personlige erfaring af lidelse) og skælder ud på Vorherre (og viser dermed, at han selv er utæmmet og ikke er "færdig" med Gud).
Én af "finterne" i Jobs Bog viser sig i den generelle tendens i traditionelle teologiske udlægninger til [[de facto]] at tage plads blandt Jobs venner og forvente selvydmygelse af Job.
Jobs Bog skal ikke læses lineært, som en logisk afhandling. Den handler om "sorg-bearbejdelse" og eksistentiel undersøgelse af trosmuligheder. Den er en slags terapisamtale, der går frem og tilbage, veksler mellem position og negation, mellem håb og desperation. Hovedpersonen Job er selv parthaver i processen og derfor ikke selv sikker på dens udfald. Og bevægelsen går også mellem vennerne og Job – det er jo samme digter, der taler gennem begge parter.
cm4vn4i4nvi4vniu4v4inv4i4ni4{{Gamle Testamente}}▼
== Den norrøne Job ==
Fra [[norrøn]] religiøs litteratur kendes ''[[Island]]sk [[homilie]]bog'' og ''Gammel [[Norge|norsk]] homiliebog'' fra 1100-tallet, indeholdende elleve nærmest identiske [[prædiken]]er. Begge findes i [[manuskript]]er fra første del af 1200-tallet.
Fortællingen om Job findes kun i ''Islandsk homiliebog''. Særlig i homilien ''Kirkjuhelgi'' (= Kirkens hellighed) hører vi om Job, men her gengives kun den del af Jobs bog, der omhandler hans prøvelser, hvor den bibelske Jobs bog også gengiver dialogen mellem Job og hans venner. ''Kirkjuhelgi'' indledes med [[kong Salomo]]s ord om, at vil man øve gode gerninger og tjene Gud, må man vise tålmod og modstå fristelser, også hvis man kom til at tabe sit gods og guld, helbred, slægt og venner. Uvennen, djævelen, kan nemlig benytte anledningen til at friste, når man er slået ud. Da tjener den hellige Job som et godt forbillede. Ifølge ''Kyrkjuhelgi'' havde djævelen mødt Gud og fortalt om sine forsøg på at lokke menneskene på glatis. Gud spurgte djævelen, om han ikke havde mødt Guds retsindede ven Job. Det endte med, at djævelen fik tilladelse til at sætte Jobs loyalitet på prøve ved at fratage ham hans rigdom og hans børn. Ifølge ''Kyrkjuhelgi'' sætter Gud alle sine venner på prøve. Der findes tre slags af Guds venner:
[[Fil:Blake_Book_of_Job_Linell_set_6.jpg|thumb|right|Den britiske kunstner [[William Blake]]s fremstilling af [[Satan]], der påfører Job kogende væske.]]
* Dem, der elsker ham og kun ønsker sig evig salighed.
* Dernæst dem, der udfører sine handlinger for at opnå velstand og anseelse i dette liv.
* Og endelig dem, der ønsker sig begge dele.
Job tilhører den første kategori, mens de to andre vil svigte Gud, når han sætter dem på prøve, og derfor vil de også tabe de goder, han har givet dem. Jobs tab summeres op i ''Kyrkjuhelgi'': 7.000 [[får]], 7.000 [[kamel]]er, 500 [[okse]]r og 500 [[æsel|æsler]]. Han rammes også af [[spedalskhed]], men fortæller sin kone, der kritiserer hans tro, at Gud elsker ham ligesom før, men straffer ham for hans synder. Er han loyal som før mod Gud, vil Gud til sidst trøste ham. Gud helbredte ham dermed og gav ham endnu større rigdom og anseelse end før. <ref>Jón Vidar Sigurdsson: ''Den vennlige vikingen'' (s 108-10), forlaget Pax, Oslo 2010, ISBN 978-82-530-3359-4</ref>
Forskellen mellem den bibelske og den norrøne Job er stor. I Bibelen spørges der: "Kan en retfærdig mand lide?" og svaret er ja. Budskabet er at vise ydmyghed og tålmod, mens ''Islandsk homiliebog'' lægger vægt på venskab, loyalitet og tålmod, fordi det var det, norrøne mennesker bedst forstod. ''[[Kongespejlet]]'' fra 1200-tallet bruger fortællingen til at understrege Guds magt over djævelen. Det er Gud, som tillader djævelen at friste Job, og Gud, der sætter rammerne for de prøvelser, han udsættes for. <ref>Jón Vidar Sigurdsson: ''Den vennlige vikingen'' (s 111-2)</ref>
== Den babylonske Job ==
Et værk fra [[Mesopotamien]], der minder om Jobs bog, er ''Ludlul bel nemeqi'' (= "Jeg vil hylde Visdommens herre", ''bel'' = herre, som i [[Beelzebub]] = Fluernes herre). Teksten er på [[akkadisk]], og handler, som Jobs bog, om en mands kamp med det ondes problem. Den udgøres af over 400 linjer og er blevet tolket som en taksigelse til guderne ved helbredelse efter sygdom.<ref>[http://www.absoluteastronomy.com/topics/Ludlul_bel_nemeqi Ludlul bel nemeqi: Facts, Discussion Forum, and Encyclopedia Article<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Hovedpersonen, Shubshi-meshre-Shakkan, indehar embeder og ejer [[Slaveri|slaver]], men pludselig og tilsyneladende grundløst styrtes han i ulykke af guderne. Ramt af sygdom og forladt af alle ender han selv som slave. Manden sørger og klager over at [[Marduk]] har overladt ham til sådan en [[skæbne]], men til slut tager guden ham til nåde igen, og alt ender i fryd og gammen. Teksten har, efter akkadisk skik, fået navn efter de ord, den begynder med,<ref>Ole Wikander: ''I døde språks selskap'' (s. 59), forlaget Pax, Oslo 2009, ISBN 978-82-530-3205-4</ref> men kendes i vor tid også som "den babylonske Job".<ref>https://www.eisenbrauns.com/ECOM/_2XK0M974F.HTM</ref> Den må have været kendt over store områder, da tavler og fragmenter er fundet på steder så fjernt fra hinanden som [[Ninive]] i [[Assyrien]] og Sippur i [[Babylonien]].<ref>[http://www.unisa.ac.za/Default.asp?Cmd=ViewContent&ContentID=7339 Unisa Online – vanrens<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
== Henvisninger ==
<References />
{{Commonscat|Book of Job}}
{{GT-stub}}
| |||