Søvnapnø: Forskelle mellem versioner

'''Søvnapnø''' ([[græsk (sprog)|græsk]]: ''apnø'' = ''ingen vind'') er en lidelse, der specielt viser sig som påvirkning afpåvirker [[vejrtrækning]]en under søvn. Vejrtrækningen standser simpelthen i korte sekvenser på fra 10 og op til 60 sekunder. Disse pauser i vejrtrækningenDet bevirker, at der ikke kommer tilstrækkeligt [[ilt]] til hjernen, og man vågner derfor kortvarigt.

Personer med søvnapnø [[snorke]]r ofte kraftigt og ligger uroligt under nattesøvnensøvnen. ImellemMellem de harmløse snorkelydesnorkelydene forekommer der hyppige blokeringer i vejrtrækningen, der skyldes, at den bløde [[gane]] og evt. også [[tunge]]n falder tilbage i svælget og lukker for lufttilførslen. Når vejrtrækningen genoptages forekommer en kort – overvejende ubevidst – opvågnen. Selvom personen normalt ikke selv registrerer disse korte opvågningssekvenserDet bevirker de, at personen ikke kan opnåfå en længerevarende dyb søvnperiode, og derfor får ødelagt et normalt søvnmønster. Efter en nat med søvnapnø kan man vågne med tør mund pga. der ikke har været ilt, og med klæbende læber.

Sygdommen rammer dobbelt så mange mænd som kvinder, og konsekvenserne ved ubehandlet sygdom kan væregive depression, træthed, dårlig hukommelse, trafik- og arbejdsulykker, koncentrationsbesvær, nedsat arbejdsevne, nedsat libido hos kvinder og erektil dysfunktionimpotens hos mænd, samt forhøjet blodtryk, slagtilfælde og blodpropper.

Nylige undersøgelser har påvist at caCa. 60 % af alle patienter, der indlægges med blodprop i hjernen, også lider af en forudgående men desværre overset og dermed ubehandlet søvnapnø.

Den eneste behandling af søvnapnø, der med sikkerhed virker, er [[C-PAP]] (''Continuous Positive Airway Pressure''), der virker ved at give personensikre et supplerende konstant positivt luftvejstryk. Dette gøres mekanisk gennem natlig anvendelse afved en tætsluttende ansigtsmaske, der via en luftslange er koblet til en lille luftblæser. Herved blæses luft ned i svælget, hvor der opstår et lille overtryk, som holder luftvejene åbne. Åndedrættet og iltforsyningen bliver normaliseret, og uforstyrret søvn kan opretholdes, og snorkelyde og vejrtrækningspauser ophører. Behandlingen gennemføres hver nat, hvorefter trætheden om dagen forsvinder og energien vender tilbage.

Hvis patienten derimod er kommet for sent i C-PAP-behandling, kan iltmangelen (hypoksi) have påført hjernen en større eller mindre permanent skade, der medfører en kronisk tilstand med svigtende indlæringsevne og forringet koncentrationsevne og korttidshukommelse. Symptombilledet ligner til forveksling det, man ser hos helt andre patientgrupperpatienter, der har pådraget sig en senhjerneskade, fordi hjernen i nogle minutter, af en eller anden årsag ikke har fået tilstrækkelig ilt. Det der er specielt ved hjerneskade og søvnapnø, er, at der ikke er nogen særlig bevågenhed blandt danske læger omkring problemstillingen, og mange patienter går således rundt med en mindre hjerneskade, uden at vide at det er Søvnapnøen, der er den bagvedliggende årsag.

Sygdommen skyldes 2to genetiske arvelige faktorer, der forekommer hos 2% af alle kvinder og 4% af alle mænd.

DisseDe gener optræderer ofte i flere tilfælde i nogle familier og de disponerertypiske for udvikling af tilstanden, der typisk får en livstruende karakter omkring 40-50 årsalderen, uanset om patienten er overvægtig eller ej.

Hos patienter, der er ekstremt overvægtige, kan selve kropsvægten undertiden være årsag til sygdommen, og her kan der i enkelte tilfælde ske en bedring i tilstanden, hvis der kan opnåsved en vægtreduktion.

Mennesker med uopdaget søvnapnø bliver over tid resourcemæssigt svækkede af sygdommens hærgensygdommen, og derved bliver familiens indsats for at sikre diagnose og behandling ofte den afgørende faktor, der redder livet på den oftest intetanende søvnapnøpatient. Tab af arbejdsevnen og evnen til at indse at man er alvorligt syg, kan den ramte ikke overskue. Patienten oplever blot et uforklarligt stigende kaos i såvel familie- som arbejdsliv.