Wikipedia

Bruger:Weblars/Sandkasse5: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
→‎Afslutningen på Palæstina-mandatet: fjerner hvad allerede er nævnt tidligere
Linje 127:
Nogle jødiske organisationer var også i mod forslaget. [[Irgun]]s leder [[Menachem Begin]] udtalte: "Delingen af Hjemlandet er ulovligt. Den vil aldrig blive anerkendt. Underskriften på delingsplanen fra institutioner og personer er ugyldig. Den vil ikke binde det jødiske folk. Jerusalem var og vil for altid være vores hovedstad. [[Israels land]] vil blive givet tilbage. Hele landet. Og for altid."<ref>{{cite web |title=The Revolt |author=Menachem Begin |year=1977 |url=https://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/History/defense.html#_ednref37}}</ref>
 
===Afslutningen på Palæstina-mandatetPalæstinamandatet===
[[File:BritsLvHaifa3061948.jpg|thumb|Britiske tropper forlader [[Haifa]] i 1948]]
 
Linje 138:
I løbet af de næste få dage krydsede omkring 700 libanesiske, 1.876 syriske, 4.000 irakiske og 2.800 egyptiske tropper grænserne til Palæstina og startede dermed den [[Den arabisk-israelske krig 1948|arabisk-israelske krig]].<ref>Appendix IX-B, 'The Arab Expeditionary Forces to Palestine, 15/5/48, Khalidi, 1971, p. 867.</ref> Cirka 4500 transjordanske tropper, delvist under kommando af 38 britiske officerer, der havde opsagt deres stilling i den britiske hær blot nogle få uger tidligere, inklusiv den øverstbefalende general [[John Bagot Glubb]], gik ind i corpus separatum-området indeholdende Jerusalem (som modsvar på Haganahs Operation Kilshon)<ref>Bayliss, 1999, p. 84.</ref> og bevægede sig ind i områder udpegede som del af den arabiske stat ifølge FN's delingsplan. Krigen, der skulle komme til at vare indtil 1949, ville betyde at Israel udvidede sit areal til cirka 78 pct. af det tidligere britiske mandatområde, med Jordan erobrende og efterfølgende annekterende [[Vestbredden]] og Egypten erobrende [[Gazastriben]]. Ved mandatets ophør var de resterende britiske tropper i Israel koncentreret i en enklave i Haifas havneområde, fra hvilken de blev trukket tilbage samt i luftbasen RAF Ramat David, der blev opretholdt for at yde luftstøtte under tilbagetrækningen. Briterne overgav RAF Ramat David den 26. maj, og de sidste britiske styrker blev evkueret fra Haifa den 30. juni.
 
Planen blev pure afvist af den arabiske befolkning i Palæstina<ref name="La 572">Laval, s. 572</ref>, mens den jødiske befolkning accepterede planen.<ref name="La 571">Laval, s. 571</ref>. Storbritannien annoncerede umiddelbart efter vedtagelsen af FN's delingsplan, at de ville afslutte Palæstinamandatet den [[15. maj]] [[1948]].<ref name="La 571"/> På Palæstinamandatet sidste dag (den [[14. maj]] [[1948]]) blev oprettelsen af staten [[Israel]] proklameret. Den [[Den israelske uafhængighedserklæring|israelske uafhængighedserklæring]] indeholdteindeholdt ikke nogen specifikke henvisninger til statens grænse, omend paragraf 14 indeholderindeholdt et løfte om, at Israel "''er parat til at samarbejde med agenturerne og repræsentanterne for De Forenede Nationer med henblik på at implementere''" resolution 181.<ref>[https://www.mfa.gov.il/mfa/foreignpolicy/peace/guide/pages/declaration%20of%20establishment%20of%20state%20of%20israel.aspx Declaration of establishment of state of israel.aspxIsrael]</ref> Indledningsvis var det på tale at specificere Israels grænser i foreningoverensstemmelse med [[FN's delingsplan for Palæstina|resolution 181]] i landets uafhængighedserklæringenuafhængighedserklæring, men dette blev bl.a. afvist af [[David Ben-Gurion]]. Han mente ikke, at Israel skulle forpligte sig til nogle grænser, som araberne alligevel ikke ville acceptere og angiveligt var villige til at gå i krig på baggrund af.<ref>Shelley Kleiman, [https://www.mfa.gov.il/mfa/mfa-archive/1999/pages/shelley%20kleiman%20-%20the%20state%20of%20israel%20declares%20ind.aspx shelley kleiman - theThe state of israelIsrael declares ind.aspxindependence]</ref>▼
 
Proklameringen af staten Israel ført omgående til væbnet konflikt, den såkaldte [[Den arabisk-israelske krig 1948|Den arabisk-israelske krig 1948]].<ref name="La 572">Laval, s. 572</ref> Denne konflikt endte med, at parterne indgik en våbenhvile i [[1949]]. Den såkaldte "[[Grønne Linje (Israel)|Grønne Linje]]" angiver i denne forbindelse de forskellige frontlinjer ved våbenhvilens indtræden. Denne linje fungerede i perioden 1949 og frem til [[seksdageskrigen]] i 1967, som de facto grænser mellem Israel og dets arabiske nabolande. Sammenlignet med Palæstinamandatet ved konflikten start i 1948, havde [[Egypten]] taget kontrol over [[Gazastriben]], mens [[Jordan]] yderligere havde taget kontrol over [[Vestbredden]]. Israel havde kontrol over de resterende landområder, der var inkluderet i det tidligere Palæstinamandat.▼
 
Efter 2. verdenskrig fortsatte den illegale indvandring. På denne tid var omkring 250.000 jødiske flygtninge placerede i lejre rundt om i [[Europa]]. På trods af stærke opfordringer fra [[USA]]s præsident [[Harry S. Truman]], nægtede de britiske myndigheder at ophæve indvandringsforbuddet og slippe de jødiske flygtninge ind i Palæstina. De jødiske undergrundsgrupper gik derfor sammen om en række angreb mod britiske mål. I [[1946]] blev [[King David Hotel]] i [[Jerusalem]] sprængt i luften og 92 mennesker dræbt. Den vedvarende voldelige situation fik englænderne til at meddele, at de ville ophæve deres Palæstina-mandat og trække sig ud i maj [[1948]].
 
 
 
Storbritannien annoncerede i februar [[1947]], at de havde til hensigt at afslutte Palæstinamandatet og henviste samtidig fremtidige spørgsmål vedrørende Palæstina til [[De Forenede Nationer]].<ref name="La 570">Laval, s. 570</ref> Den [[29. november]] [[1947]] blev [[FN's delingsplan for Palæstina|delingsplanen (FN's Generalforsamling resolution 181)]] vedtaget i [[FN's generalforsamling|FN's Generalforsamling]] med stemmerne 33-10.<ref name="La 570"/> Denne delingsplan ''anbefalede'' at splitte det tidligere Palæstinamandatet i to, hvilket ville resultere i to nye stater: henholdvis en jødisk og arabisk stat. Endvidere ''anbefalede'' delingsplanen at skabe et "særligt internationalt regime" – en ''[[corpus separatum]]'' – for byen Jerusalem, som ville blive administreret af FN for at undgå konflikter om byens status.<ref name="La 570"/><ref>Best 2003 s. 118–9</ref> [[FN's generalforsamling|FN's Generalforsamling]] havde/har ikke juridisk bemyndigelse til at opdele landområder, herunder Palæstinamandatet , hvorfor denne delingsplan snarere skal ses, som en anbefaling til fremtidig opdeling af landområdet.
 
▲Planen blev pure afvist af den arabiske befolkning i Palæstina<ref name="La 572">Laval, s. 572</ref>, mens den jødiske befolkning accepterede planen.<ref name="La 571">Laval, s. 571</ref>. Storbritannien annoncerede umiddelbart efter vedtagelsen af FN's delingsplan, at de ville afslutte Palæstinamandatet den [[15. maj]] [[1948]].<ref name="La 571"/> På Palæstinamandatet sidste dag (den [[14. maj]] [[1948]]) blev oprettelsen af staten [[Israel]] proklameret. Den [[Den israelske uafhængighedserklæring|israelske uafhængighedserklæring]] indeholdte ikke nogen specifikke henvisninger til statens grænse, omend paragraf 14 indeholder et løfte om, at Israel "''er parat til at samarbejde med agenturerne og repræsentanterne for De Forenede Nationer med henblik på at implementere''" resolution 181.<ref>[https://www.mfa.gov.il/mfa/foreignpolicy/peace/guide/pages/declaration%20of%20establishment%20of%20state%20of%20israel.aspx Declaration of establishment of state of israel.aspx]</ref> Indledningsvis var det på tale at specificere Israels grænser i forening med [[FN's delingsplan for Palæstina|resolution 181]] i landets uafhængighedserklæringen, men dette blev bl.a. afvist af [[David Ben-Gurion]]. Han mente ikke, at Israel skulle forpligte sig til nogle grænser, som araberne alligevel ikke ville acceptere og angiveligt var villige til at gå i krig på baggrund af.<ref>[https://www.mfa.gov.il/mfa/mfa-archive/1999/pages/shelley%20kleiman%20-%20the%20state%20of%20israel%20declares%20ind.aspx shelley kleiman - the state of israel declares ind.aspx]</ref>
 
▲Proklameringen af staten Israel ført omgående til væbnet konflikt, den såkaldte [[Den arabisk-israelske krig 1948|arabisk-israelske krig 1948]].<ref name="La 572">Laval, s. 572</ref> Denne konflikt endte med, at parterne indgik en våbenhvile i [[1949]]. Den såkaldte "[[Grønne Linje (Israel)|Grønne Linje]]" angiver i denne forbindelse de forskellige frontlinjer ved våbenhvilens indtræden. Denne linje fungerede i perioden 1949 og frem til [[seksdageskrigen]] i 1967, som de facto grænser mellem Israel og dets arabiske nabolande. Sammenlignet med Palæstinamandatet ved konflikten start i 1948, havde [[Egypten]] taget kontrol over [[Gazastriben]], mens [[Jordan]] yderligere havde taget kontrol over [[Vestbredden]]. Israel havde kontrol over de resterende landområder, der var inkluderet i det tidligere Palæstinamandat.
 
=== Ejerskab af jord ===
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Weblars/Sandkasse5"