Forskel mellem versioner af "Diskussion:Racelære"

2.389 bytes tilføjet ,  for 3 måneder siden
svar
(→‎Redigeringskrig: intet med mine meninger at gøre)
Tag: 2017-kilderedigering
(svar)
:Problemet er, at du fjerner artikler og forskning (også helt moderne forskning), som ikke falder sammen med dine egne fordomme om emnet (det er min udlægning). Jeg ønsker, at læsere skal have adgang til relevant forskning således, at de ''selv'' kan danne sig indtryk af "stand der forschung", i særdeleshed indtil vi får en mere objektiv fremstilling af emnet. [[Bruger:Rmir2|Rmir2]] ([[Brugerdiskussion:Rmir2|diskussion]]) 12. mar 2020, 07:15 (CET)
::Jeg har ikke læst nogen af dem. Jeg så bare der var ekstremt mange, og at mange af dem var ekstremt gamle (nogle var også nyere, men dem var der også for mange af), og fjernede dem. Hvis ikke du vil fjerne dem alle, vil jeg som det absolut ''mindste'' have at vi fjerner kilder fra 1980 og før. [[Bruger:Biscuit-in-Chief|<b><span style="color:teal">—&nbsp;Biscuit‑in‑Chief</span> <span style="color:#441ca9">:-)</span></b>]] <sup>([[Brugerdiskussion:Biscuit-in-Chief|Diskussionsside]]&nbsp;• [[Speciel:Bidrag/Biscuit-in-Chief|Bidrag]])</sup> 12. mar 2020, 12:22 (CET)
:::Jeg kan ikke være enig med dig, så lad mig prøve at forklare mit standpunkt lidt nærmere. Racelæren går langt tilbage. Tidligere var den til dels forbundet med fordomme blandt andet betinget af sociale forhold som fx slaveri. Omkring år 1900 forsøgte forskere at nåfrem til en videnskabelig forståelse af emnet. Denne tilgang blev misbrugt bl.a. i Nazi-Tyskland, hvor Rassen-Günther fremkom med nogle horrible påstande, som forøvrigt kategorisk blev afvist af seriøse forskere, bl.a. [[Gudmund Hatt]]. Efter 2. verdenskrig kom emnet i miskredit i Vesteuropa men ikke i Østeuropa eller resten af verden, og for omkring en menneskealder siden kom det atter frem, nu ofte i fx "sort" sammenhæng i USA, hvor ældre sorte insisterede på at blive kaldt "[[Neger|negre]]", fordi de associerer dette udtryk med [[Martin Luther King]], mens yngre generationer fastholder udtrykket "black" som led i deres selvforståelse: at de er gået fra undertrykkelse til ligestilling. I vore dage er fx Candace Owens en fremtrædende talskvinde for denne holdning. Det har betydet, at også videnskaben må revurdere udtrykket og det bagved liggende indhold.
:::Vi ved, at der er forskelle på folk, også genetisk betingede (lad mig bare sige: racemæssige). Det er ikke tilfældigt, at kinesere ikke tåler mælk eller at de fleste deltagere i 100 m-løb er sorte (selv fx England og Frankrig lader sig repræsentere ved sorte løbere). Så der er forskelle. Nogle forskelle er kulturelt betingede, ikke biologiske. Det var man ikke tilstrækkeligt opmærksom på, og det gav anledning til fejlagtige teorier. Men fejlskud og løbende korrektioner er led i enhver videnskabelig udvikling.
:::Det er disse indsigter, som en opdateret artikel bør indeholde, og her er både ældre og yngre kilder til "stand der forschung" et led i dokumentationen. Derfor er begge dele nødvendig. Den vurdering har det været svært at trænge igennem med, fordi alt for mange ikke har skelnet mellem videnskabelig forskning og fordomme. Af samme grund er artiklen så begrænset, som den er, men det kommer nok. Men indtil da må kilderne til en opdatering af artiklen stå i kildelisten. Når fordommene efterhånden forsvinder igen, vil materiale være der til en udbygning af artiklen på et fagligt grundlag. [[Bruger:Rmir2|Rmir2]] ([[Brugerdiskussion:Rmir2|diskussion]]) 13. mar 2020, 11:06 (CET)
93.383

redigeringer