Abbed Vilhelm: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Det komma var rigtigt nok
m Fjerner umotiverede linjeskift
Linje 39:
| noter =
}}
'''Abbed Vilhelm''' (omkring [[1127]] – [[6. april]] [[1203]]) var en [[abbed]] af [[Frankrig|fransk]] [[adelsslægt]] og født i [[Paris]]; han blev som ung [[kannik]] ved [[Sankt Genovevas Kirke]] uden for Paris.
i [[Paris]]; han blev som ung [[kannik]] ved [[Sankt Genovevas Kirke]] uden
for Paris.
 
Under sine studier i Paris havde [[Absalon]] lært Vilhelm at kende, og da han ønskede at reformere det lille samfund af kanniker på [[Eskilsø]], tænkte han, at den fyrige franskmand vilde være manden. Han fik udvirket, at Vilhelm, der havde problemer med kirken i Frankrig, og tre andre [[Augustinerordenen|Augustinerkanniker]] sendtes til Danmark (1165). [[Valdemar den Store]] og Absalon modtog dem i [[Ringsted]], og Vilhelm blev nu abbed for klosteret på Eskilsø. Sult og det nordiske klima fik dog hurtigt hans følgesvende til at vende tilbage til Frankrig, og de andre kanniker var også stærkt utilfredse med sparsom grønsagsmad og Vilhelms strenge klostertugt.
Under sine studier i Paris havde [[Absalon]] lært Vilhelm at kende,
og da han ønskede at reformere det lille samfund af kanniker på
[[Eskilsø]], tænkte han, at den fyrige franskmand vilde være manden.
Han fik udvirket, at Vilhelm, der havde problemer med kirken i Frankrig, og tre andre
[[Augustinerordenen|Augustinerkanniker]] sendtes til Danmark (1165). [[Valdemar den Store]] og
Absalon modtog dem i [[Ringsted]], og Vilhelm blev nu abbed for
klosteret på Eskilsø. Sult og det nordiske klima fik dog hurtigt hans følgesvende til at vende tilbage til Frankrig, og de andre kanniker var også stærkt utilfredse med sparsom grønsagsmad og Vilhelms strenge klostertugt.
 
Absalon havde imidlertid skænket Eskilsø Kloster anseligt jordegods, frem for alt i [[Tjæreby Sogn (Hillerød Kommune)|Tjæreby Sogn]] ved [[Hillerød]], og der oprettede han [[1176]] [[Æbelholt Kloster]]. Ved store gaver, især fra Absalon der til sin død hvert år betænkte sin ven, blev Æbelholt et af Danmarks største klostre.
Absalon havde imidlertid skænket Eskilsø Kloster anseligt
jordegods, frem for alt i [[Tjæreby Sogn (Hillerød Kommune)|Tjæreby Sogn]] ved [[Hillerød]], og der oprettede han [[1176]] [[Æbelholt Kloster]]. Ved store gaver, især fra Absalon der til
sin død hvert år betænkte sin ven, blev Æbelholt et af Danmarks
største klostre.
 
Vilhelm var en utrættelig forkæmper for kirkelige fremskridt, især klostertugt. Snart opildner han sine egne kanniker, snart beskytter han [[cistercienser]]ne i [[Guldholm]] mod de mere verdslige [[cluniacensere]] i [[Slesvig by]], snart våger han over tugten i andre kannikesamfund, og to klostergivne kongedøtre advarer han mod det almindelige drikkeri. Med sine naboer, cistercienserne i [[Esrum Kloster]], stod han sig godt. Klostrenes privilegier håndhævede han med lidenskab imod hvem som helst; da den [[pavelig legat|pavelige legat]], [[Kardinal (katolske kirke)|kardinal]] [[Fidentius]], krævede afgifter, bekæmpede han heftigt en sådan [[simoni]]. I Æbelholt fandt [[ærkebiskop]] [[Erik af Trondhjem]] og flere [[Norge|norske]] [[Biskop|bisper]] beskyttelse mod kong [[Sverre Sigurdsson]] vrede; Vilhelm talte deres sag hos [[paven]], bidrog til [[Baglerpartiet]]s dannelse og sendte efter baglernes fremgang nogle af sine kanniker til [[Konghelle]], hvor de grundlagde [[Kastelle kloster]] omkring [[1196]].
Vilhelm var en utrættelig forkæmper for kirkelige fremskridt,
især klostertugt. Snart opildner han sine egne kanniker,
snart beskytter han [[cistercienser]]ne i [[Guldholm]] mod de mere verdslige
[[cluniacensere]] i [[Slesvig by]], snart våger han over
tugten i andre kannikesamfund, og to klostergivne
kongedøtre advarer han mod det almindelige drikkeri. Med sine
naboer, cistercienserne i [[Esrum Kloster]], stod han sig godt. Klostrenes privilegier håndhævede
han med lidenskab imod hvem som helst; da den [[pavelig legat|pavelige legat]],
[[Kardinal (katolske kirke)|kardinal]] [[Fidentius]], krævede afgifter, bekæmpede han heftigt en sådan [[simoni]]. I Æbelholt fandt [[ærkebiskop]]
[[Erik af Trondhjem]] og flere [[Norge|norske]] [[Biskop|bisper]] beskyttelse mod kong [[Sverre Sigurdsson]]
vrede; Vilhelm talte deres sag hos [[paven]], bidrog til [[Baglerpartiet]]s
dannelse og sendte efter baglernes fremgang nogle af sine kanniker
til [[Konghelle]], hvor de grundlagde [[Kastelle kloster]] omkring [[1196]].
 
Vilhelm udførte også en betydelig lærervirksomhed. Til sine lærlingers tarv samlede han breve, mest fra ham selv; de er den bedste kilde til hans historie, enten han meddeler ungdomserindringer, skildrer sit klosters trængsel og fremgang, eller anstiller betragtninger over tidens begivenheder og (i form af en opdigtet brevveksling) drøfter kirkeretlige spørgsmål. Flere af brevene kaster skarpt lys over Vilhelms livlige, ildfulde og utålmodige personlighed, der forener brændende tro og hensynsløs lidenskabelighed med [[munk]]eagtig ydmyghed og fransk høflighed; betegnende er hans overstrømmende venskabsforsikringer, således over for [[Peder Sunesen]], hvem han kalder sit «andet jeg», og [[abbed Valbert]] af [[Esrom]]. <ref>Der er uddrag af Vilhems breve på kildelisten til [http://www.oresundstid.dk/kap/baggrund.aspx?forsideid=571,566&id=4 www.oresundstid.dk's] side om Æbelholt Kloster</ref>
Vilhelm udførte
også en betydelig lærervirksomhed.
Til sine lærlingers tarv samlede han breve,
mest fra ham selv; de er den bedste kilde til hans historie,
enten han meddeler ungdomserindringer, skildrer sit klosters
trængsel og fremgang, eller anstiller betragtninger over tidens
begivenheder og (i form af en opdigtet brevveksling) drøfter
kirkeretlige spørgsmål. Flere af brevene kaster skarpt lys over Vilhelms
livlige, ildfulde og utålmodige personlighed, der forener brændende
tro og hensynsløs lidenskabelighed med [[munk]]eagtig ydmyghed
og fransk høflighed; betegnende er hans overstrømmende
venskabsforsikringer, således over for [[Peder Sunesen]], hvem han
kalder sit «andet jeg», og [[abbed Valbert]] af [[Esrom]]. <ref>Der er uddrag af Vilhems breve på kildelisten til [http://www.oresundstid.dk/kap/baggrund.aspx?forsideid=571,566&id=4 www.oresundstid.dk's] side om Æbelholt Kloster</ref>
 
Efter abbed Vilhelms død i 1203 taltes der snart om undere ved hans grav. Nogle år senere udarbejdedes der en, i biografisk henseende mangelfuld, levnedsbeskrivelse af ham, og [[Anders Sunesen]] bad paven om at [[kanonisere]] Vilhelm. Det skete endelig [[1224]], og især efter at hans [[relikvie]]r var overflyttede til klosterets nye stenkirke i [[1238]], blev Æbelholt et yndet [[valfartssted]].
mangelfuld, levnedsbeskrivelse af ham, og [[Anders Sunesen]] bad
paven om at [[kanonisere]] Vilhelm. Det skete endelig [[1224]], og især efter
at hans [[relikvie]]r var overflyttede til klosterets nye stenkirke i [[1238]], blev Æbelholt et yndet [[valfartssted]].
 
== Kilder ==
* {{runeberg.org|dbl|18|0591.html Vilhelm|[[Hans Olrik]]}}
 
=== Noter ===
{{Reflist}}
 
{{FD|Ukendt|1203|Vilhelm, Abbed}}
 
[[Kategori:Kristne personer]]
[[Kategori:Personer fra middelalderen]]