Postmodernisme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
billede
m Robot: Kosmetiske ændringer
Linje 3:
{{kilder|dato=Uge 15, 2013}}
[[Fil:Kulturhus Trommen, Hørsholm - Knud Munk 1987 - panoramio.jpg|thumb|Postmodernistisk arkitektur ved bygningen og kulturhuset ''[[Trommen]]'' i [[Hørsholm]] nord for København]]
'''Postmodernisme''' er et begreb, der bruges meget forskelligt og derfor ofte opdeles i postmoderne teori, postmoderne kunst (fx [[postmoderne litteratur]]) og så en historisk periode, som kaldes [[Postmodernitet|postmodernitetenpostmodernitet]]en.<ref>Paula Geyh (2003) "Assembling Postmodernism: Experience, Meaning, and the SpaceIn-Between". ''College Literature'' 30:2, 1-29.</ref> Denne side handler om den første kategori. Postmodernismen er i denne forstand ofte associeret med især [[Frankrig|franske]] tænkere som fx [[Roland Barthes]], [[Jacques Derrida]] og [[Michel Foucault]] m.fl. Postmodernismen forholder sig til mange forskellige emner som fx [[erkendelsesteori]], [[historiefilosofi]] og [[sprogfilosofi]]. Centralt for postmodernismen er især angrebet på opfattelsen af universelle sandheder og nogle mener, at postmodernismen gør op med [[Oplysningstiden|oplysningstidensoplysningstiden]]s tanker. Det er omstridt, hvordan postmodernismen relaterer sig til [[Poststrukturalisme|poststrukturalismenpoststrukturalisme]]n og [[dekonstruktion]]. Det er efter afslutningen af [[2. verdenskrig]], at postmodernismen bliver udviklet.
 
== Indhold ==
Et kendetegn ved postmodernismen er problematiseringen af vidensbegrebet. Tanken om at viden kan være repræsenteret ''udenfor'' individet bliver forkastet og den postmoderne teori fremhæver en holdning, der siger, at der ikke findes nogen højere [[Sandhed|sandhedersandhed]]er, som har nogen gyldighed uafhængigt af individuel [[erkendelse]]. Postmodernismen fremstår på den baggrund som [[oplysningstiden|oplysningfilosofiens]] direkte modsætning. Det er således en pointe i postmoderne tænkning, at [[viden]] ikke eksisterer uafhængigt af tid, sted, sociale omstændigheder mv. og at [[Individ|individetindivid]]et danner sig både sin viden og sit syn på viden ud fra disse faktorer. På denne måde er postmodernismen [[Socialkonstruktivisme|socialkonstruktivistisk]]. Det bliver derfor nødvendigt at kritisere den rationelle videns begrænsning; at [[dekonstruktion|dekonstruere]] den. [[Jacques Derrida]] udtænker i sin kritik af vidensbegrebet idéen om, at man for at undgå at modsige sit eget tankegrundlag er tvunget til at postulere et antal ytringer (''[[logos]]'') som mere ''oprindelige'' end andre og den praksis har udviklet sig til det fænomen, som Derrida kalder [[logocentrisme|''logocentrisme'']]. Postmodernismens alternativ til logocentrismen er at placere grundstenen til viden på [[diskurs]]en; en opfattelse som trækker på [[Wittgenstein]]s idé om sprogspil.
 
Den franske postmodernist og kulturteoretiker [[Jean Baudrillard]] hævder i ''Simulacra and Simulations'', at virkeligheden i konventionel forstand ikke længere eksisterer. Den er blevet fortrængt af en endeløs række af forfalskninger. Massemedierne og andre former for kulturel masseproduktion, siger han, omdefinerer konstant kendte kulturelle symboler og billeder, og dette flytter vores opmærksomhed væk fra virkeligheden og fanger den i [[hyperrealitet|det hyperreelle]].