Den Blå Lotus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Litteratur i 1936 ved hjælp af Hotcat |
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer |
||
Linje 22:
Mitsuhirato og hans folk sprænger en jernbane i luften, og det japanske militær udnytter episoden til at foretage en invasion af Kina. Tintin bliver eftersøgt af japanerne, udleveret af en korrupt europæisk politichef, og undgår kun med nød og næppe henrettelse. Samtidig forsøger Tintin at befri professor Fan Se-Jeng, som han håber kan opfinde en modgift mod Vanvidsgiften, men som Mitsuhiratos folk har bortført. Under en oversvømmelse redder Tintin en ung kinesisk dreng, Chang Chong-Jen, som hjælper ham med i sidste ende at besejre Mitsuhirato og hans mænd. Samtidig afsløres det, at jernbane sprængningen var udført af japanske agenter, og Japan må trække sine tropper ud af Kina.
Flere Tintin-album var i deres oprindelige form, baseret på tidsaktuelle begivenheder. I de senere versioner valgte Hergé ofte at fjerne disse, men det skete ikke for "Den Blå Lotus", som kun blev meget begrænset omredigeret ved omlæggelsen til albumform i 1946. Episoden med japanske agenters sprængning af en jernbane fandt sted i virkeligheden stort set som beskrevet i albummet i form af [[Mukden-episoden|Mukden episoden]] i 1931, der blev brugt som påskud for Japans besættelse af Manchuriet (selvom Hergé flytter hændelsen til at ske tæt på Shanghai). Debatten i [[Folkeforbundet]] der afbildes i slutningen af albummet, er en henvisning til [[Lytton-kommissionen]]<ref>[https://en.wikipedia.org/wiki/Lytton_Report Lytton Report - Wikipedia<!-- Botgenereret titel -->]</ref> der skarpt kritiserede Japans fremfærd i Kina, og medførte at Japan i protest forlod Folkeforbundet i 1932.
== Placering i forfatterskab ==
"Den Blå Lotus" udgør på mange måder et vendepunkt for Tintin-serien og dens tegner, Hergé. For det første gang udgør albummet en egentlig historie, med flere parallelle fortællinger, fremfor bare en lang serie af løst sammenhængende gags. Hertil kommer den store omhu der fra og med dette album, lægges i præcision, detaljeringsgrad og realisme i alle tegninger. En vigtig årsag til dette, var Hergé møde med den unge kinesiske studerende Zhang Chongren. Zhang besøgte Hergé og hans kone hver søndag i over et år, og introducerede Hergé til kinesisk historie, kultur, kunst og arkitektur. Han tegnede ligeledes meget af den kinesiske kalligrafi, som ses på bannere og plakater i albummet (de arabiske skrifttegn i "Faraos Cigarer" havde været krusse-duller Hergé selv havde lavet uden kendskab til arabisk skrift).
Politisk sås også et skifte fra de tidligere albums hvor Tintin under besøg i [[Sovjetunionen]], den belgiske koloni [[Congo]] samt Amerika, havde kommenteret disse lande ud fra den stærkt konservative katolske linje, der var lagt fra hans udgivere ''Le Petit Vingtieme''. Den respektfulde og nuancerede beskrivelse af Kina, kinesere og kinesisk kultur var usædvanlig for en tid, hvor de ikke-europæiske dele af verden stadig blev bredt betragtet som uhjælpeligt tilbagestående, hvis ikke ligefrem primitive og barbariske. Den harske kritik der blev rettet mod Japan, var ligeledes usædvanlig, og medførte officielle protester fra japanske diplomater i Belgium, såvel som bebrejdelser fra højtstående officerer i Belgiens hær. Ligeledes var der hård kritik af de "internationale zoner" i Kina, der blev beskrevet som styret af bundkorrupte og racistiske, europæiske embedsmænd og forretningsmænd.
"Den Blå Lotus" er med på listen over De [[Det 20. århundredes 100 bøger ifølge Le Monde|100 vigtigste bøger i det 20. århundrede]] ifølge den franske avis [[Le Monde]].
== Referencer ==
{{reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
| |||