Hafnia Forsikring: Forskelle mellem versioner

[[FileFil:Hafnia headquarters 01.jpg|thumb|Hafnias tidligere hovedsæde på hjørnet af Holmens Kanal og Holbergsgade i København.]]

[[Forsikringsselskab]]et '''Hafnia''' blev stiftet i [[1872]] af den bemærkelsesværdige [[Thorvald Nicolai Thiele|T.N. Thiele]], der var dets matematiske direktør til sin død i [[1910]]. Hafnia var det første danske [[livsforsikringsselskab]]. Senere blev forretningen udvidet med [[skadesforsikring]]svirksomhed.<ref>[http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87899 Lotte Jacobsen: Opslagsordet ''Hafnia-koncernen'' i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019.]</ref>

Forsikringsselskaberne i Hafnia blev herefter ejet af Hafnia Holding, der også ejede Hafnia Erhvervsbank, som i [[1986]] var købt fra en række [[sparekasse]]r, samt Hafnia Bank som specialiserede sig i formueforvaltning. Hafnia Erhvervsbank havde inden købet båret navnet [[Fællesbanken for Danmarks Sparekasser]]. Visionen var at samle forsikring, bank og realkredit i et ejerskab for at yde en samlet pakke, nemlig lån forsikring og opsparing i en finansiel pakke til den enkelte kunde.

Hafnia Holding fulgte i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af [[1990'erne]] under direktør [[Per Villum Hansen]], der havde været øverste chef siden [[1979]], yderligere en strategi om konsolidering i den nordiske forsikringsbranche ved fjendtlige og venlige overtagelser. Det skete i samarbejde med Norges største forsikringsselskab, Uni Storebrand. Forsikringsselskaberne ydede lån til at finansiere de aktiekøb, som holdingselskabets foretog som led i strategien.

Gennem flere år havde Hafnia belejret [[Baltica|Baltica Holding]] i et forsøg på overtagelse. I november [[1991]] købte Hafnia Holding otte procent af aktierne i det svenske forsikringsselskab [[Skandia]] for 1,5 mia. kr. Det finansieredes delvis af lån fra seks datterselskaber. Revisionen mente at de var ulovlige aktionærlån, og adm. direktør Per Villum Hansen og viceadministrerende direktør [[Henrik Klæbel]] blev fyret den [[8. april]] [[1992]].

Hafnia-koncernen offentliggjorde [[9. april]] 1992 et dårligt årsregnskab for 1991 og oplyste samtidig, at der var etableret kontakt mellem Hafnia og det svenske forsikringsselskab Skandia om en fusion af de to selskaber med Skandia som den overtagende part.

På generalforsamlingen valgtes en ny bestyrelse Formanden [[Ebbe Christensen]] erstattedes af [[DONG Energy|DONG-direktør]] [[Holger Lavesen]]. Den nye bestyrelse bortviste Per Villum Hansen den 8. juni. Den ny ledelse kunne herefter oplyse, Hafnia-koncernen ejede hidtil skjulte aktieposter i seks selskaber bl.a. [[Brøndby IF]] og [[Interbank]]. Aktieposterne blev beregnet til at koste Hafnia 350 mio. kr., men ved den efterfølgende retssag (1992- 1994) blev Per Villum Hansen pure frifundet i alle de forhold bortvisningen var baseret på.

I forlængelse heraf kontaktede [[Lønmodtagernes Dyrtidsfond]] (LD) og [[Kommunernes Pensionsforsikring]] (KP), der var aktionærer i Hafnia, en række andre Hafnia-aktionærer. De pågældende aktionærer afholdt en række møder og fandt ikke ombytningsforslaget fra Skandia tilstrækkelig attraktivt. LD og KP foreslog i stedet - og var initiativtagere til gennemførelsen af - en kapitaludvidelse for at videreføre Hafnia som selvstændig virksomhed (den ”danske løsning”).

Hafnia Holdings egenkapital faldt fra årsskiftet 1991/92 og frem til den 2. juli 1992 fra ca. 3 mia. kr. til minus 400 mill. kr. Med den negative egenkapital havde Hafnia Holding på tidspunktet for emissionen den 6. juli 1992 en negativ regnskabsmæssig værdi. Den Danske Bank havde i april 1992, før Hafnia Holdings regnskab for 1. kvartal 1992 var offentliggjort, vurderet, at der krævedes en kapitaltilførsel på 1-2 mia. kr., og egenkapitalen ville på baggrund af Hafnia Holdings årsregnskab for 1991 således have udgjort mellem 4 og 5 mia. kr. Ved børsprospektets udsendelse var egenkapitalen opgjort positiv med 400 mill. kr., og egenkapitalen ville med en kapitaltilførsel på 1,9 mia. kr. udgøre ca. 2,3 mia. kr.

Handelen med tegningsretter blev udskudt to gange. Oprindelig skulle tegningen havde fundet sted den 12. juni 1992, men tegningen blev i forbindelse med udvidelsen af kapitaltilførslen udskudt til den 2. juli 1992 og endelig til den 6. juli 1992 på baggrund af suspensionen af Hafnia Holdings aktier fra noteringen.

I juli 1992 blev [[Højgaard & Schultz]]' direktør [[Olav Grue]] og Holger Lavesen bedt om at stå i spidsen for Hafnia.

I [[1993]] aftaltes det, at forsikringskoncernen [[Codan]] skulle overtage forsikringsselskaberne i Hafnia-koncernen for 1.00 krone samt ovetage forsikringsselskabernes forpligtigelser. Siden videresolgte Codan Hafnias livsforsikringsselskaber til den svenske SEB-koncern, som i [[2003]] fortsatte driften under navnet [[SEB Pension]].

Visse pensionskasser, der havde optrådt som undergaranter, og LD overvejede, om der ville være grundlag for en erstatningssag mod bestyrelsen, emissionsbanken eller de involverede rådgivere. Ingen sådanne sager blev rejst i første omgang.

Derimod dannede mellem 800 og 900 utilfredse Hafnia-aktionærer to investorforeninger omkring to private aktionærer og stævnede Den Danske Bank, Hafnias ledelse samt revisorerne [[KPMG]], [[C. Jespersen]] og [[Grothen & Perregaard]] på baggrund af prospektet, som opfattedes som misvisende. I [[1999]] dømtes Den Danske Bank og Hafnias revisorer af [[Sø- og Handelsretten]] til at erstatte de godt 28.000 kr., som de to investorer havde tabt. Ledelsen blev derimod frikendt. De dømte ankede sagen. På baggrund af Sø- og Handelsrettens dom stævnede LD og KP Hafnias konkursbo, Hafnias revisorer og Den Danske Bank med et krav om erstatning på hhv. 416 og 332 mio. kroner.