Demeter (gudinde): Forskelle mellem versioner

'''Demeter''' ([[Attika|attisk]]: Δημήτηρ / Dēmētēr, [[dorisk]] Δαμάτηρ / Dāmātēr) var datter af [[Rhea (mytologi)|Rhea]] og [[Kronos]], og således søster til [[Hades]], [[Poseidon]], [[Zeus]], [[Hera]] og [[Hestia]]. Som sine søskende blev hun ædt af sin far, men kastet op igen efter at han havde indtaget et brækmiddel, han fik af [[Metis]]. Med sin bror Zeus fik Demeter børnene [[Persefone]] og [[Dionysos]], og med sin anden bror Poseidon føllet Areion og hans søster Desponea.<ref>[https://pantheon.org/articles/d/demeter.html Demeter | Encyclopedia Mythica<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Demeter var korngudinde og [[landbrug]]ets beskytter. Den nære tilknytning til jorden var arvet fra hendes mor Rhea, og utvivlsomt trådte Demeter i stedet for de lokale jordgudinder, der var dyrket siden [[bronzealderen]]. Demeters [[helligdom]] i Eleusis, samt [[de eleusinske mysterier]], udbredte troen på, at Demeter sikrede sine følgere liv efter døden. I [[romersk mytologi]] tilsvarer hun [[Ceres]].<ref name="autogeneret1">[https://www.ancient.eu/demeter/ Demeter - Ancient History Encyclopedia<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Navnet Demeter er oftest tolket som ''De-'' = jord og ''-meter'' = mor. Det første leds tolkning, med ''De-'' som en forvansket form af ''da'' - angiveligt en [[dorisk]] form af det [[græsk]]e ''gē'' ("jord" som i navnet [[Gaia]]) - er omstridt, selv om det også har været anvendt i tolkningen af navnet Poseidon. Det [[Romerriget|romerske]] navn Demetrius betyder "Demeters søn".<ref>https://www.etymonline.com/word/Demeter</ref> Som andet ophav til ''De-'' er også foreslået det [[Kreta|kretiske]] ord ''dêai'' (= [[byg]]).<ref>[https://www.theoi.com/Olympios/Demeter.html#Descriptions DEMETER - Greek Goddess of Grain & Agriculture (Roman Ceres)<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Demeter nævnes knapt af [[Homer]], der lige nævner hende i ''[[Odysseen]]'' som den lyshårede gudinde, der skiller avnerne fra [[korn]]et.<ref>[[Homer]]: ''[[Odysseen]]'', femte sang, 499</ref> Sin plads i den græske gudekreds fik hun først i yngre religiøs digtning, dvs. hos [[Hesiod]] og i [[Demeterhymnen]], hvor skildringen utvivlsomt påvirkes af [[hævd]] og praksis ved hendes helligdom i Eleusis. Hun blev anset som stifter af og gudinde for [[de eleusinske mysterier]]. I [[kunst]]en kendes hun ved sine [[attribut]]ter, et [[scepter]] og kornaks, eller fra sin kultus en fakkel og offerdyret [[gris]].<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0010.html 2 (Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer)<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Hun ses også med krone og med et [[overflødighedshorn]],<ref>[https://www.theoi.com/Olympios/Demeter.html DEMETER - Greek Goddess of Grain & Agriculture (Roman Ceres)<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og iblandt på afbildninger af [[Athene]]s [[fødsel]].<ref>https: name="autogeneret1" //www.ancient.eu/demeter/</ref> I Demeterhymnen skildres hun som blond.<ref>[http://www.uh.edu/~cldue/texts/demeter.html], linje 279 og 302</ref>

Selvom myten lægger vægt på morsbegrebet, vægtlægges det ikke overfor jorden, men i morsforholdet til datteren '''Kore''' (= pige, datter) - senere identificeret med underverdenens dronning [[Persefone]], der i den ældste [[Epos|episke]] digtning endnu ikke var gjort til Demeters datter.<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0009.html 1 (Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer)<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Som mor og datter var deres forhold så tæt, at de ofte blev kaldt for "gudindeparret". I [[Korinth]] havde de et fælles [[tempel]], der nok var blandt de allerstørste på græsk område. I nyere tid blev templet overtaget af romerne for indvielse af ''katadesmoi'' (= [[forbandelse]]r).<ref>[http://baringtheaegis.blogspot.com/2013/05/pbp-katadesmoi-curse-tablets-and.html PBP: Katadesmoi: curse tablets and binding spells | Baring the Aegis<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Helligdommen blev forladt i slutningen af 300-tallet.<ref>https://www.corinth-museum.gr/en/archaeological-site/sanctuary-of-demeter-and-kore/</ref>

Demeter fik datteren Kore med sin bror Zeus. En dag fik Hades øje på sin søsterdatter ude på en blomstereng sammen med [[Pallas Athene]], [[Artemis]]<ref>[http://www.uh.edu/~cldue/texts/demeter.html], linje 424</ref> og en gruppe piger, og forelskede sig i hende. Efterfølgende bortførte han hende i sin vogn for at leve sammen med hende i underverdenen. I nogle beretninger havde Zeus givet sin tilladelse til bortførelsen, som overleveringen placerer til enten det frugtbare [[Sicilien]] eller et sted i [[Asien]].<ref>https://www.ancient.eu/demeter/< name="autogeneret1" /ref> Kores rædselsskrig blev hørt kun af [[Hekate]] og [[Helios]], og Demeter begav sig ud for at lede efter sin tabte datter, knust af sorg.

I Eleusis satte hun sig i en gammel kones skikkelse ved [[brønd]]en Parthenion (= Jomfrustedet) i skyggen af et [[oliventræ]]. Kong Keleos' fire døtre Kallithoê, Kallidikê, Kleisidikê og Dêmô kom efter vand og opfordrede hende til at melde sig ved [[slot]]tet. Her gav dronning Metaneira hende sin søn Demofon at passe. Drengen trivedes og mindede mere og mere om en gud. Demeter lagde ham om aftenen i flammerne for at gøre ham udødelig; men en aften kom dronningen til hendes kammer og råbte i forfærdelse ved synet af sin søn inde i ilden. Gudinden blev vred: "''Jeg sværger ved [[Styx]], vidne til ederne, guder aflægger: At udødelig og uden alder ville jeg have gjort din lille dreng, men nu kan han ikke undgå død og dom.''" Rasende røbede hun sin [[identitet]], og forlangte et stort tempel bygget for sig ved foden af byens [[akropolis]] og dens bratte vægge, med et stort alter. Hun ville personligt instruere folk i de hellige [[Rite (religiøs)|riteriter]]r til hendes ære. Samtidig ændrede hun størrelse og udseende, mens velduft bølgede fra hendes [[parfume]]rede tøj. Hendes blonde hår strømmede ud over skuldrene, og paladset blev oplyst som ved et [[lynnedslag]].<ref>[http://www.uh.edu/~cldue/texts/demeter.html] linjerne 270-80</ref>

Kong Keleos lod templet bygge, men gudinden sank ned i fortvivlelse af savn efter sin datter, så intet levende ville spire eller gro, men i stedet begyndte at visne og dø. Til sidst indså også Zeus alvoren, og sendte [[Hermes]] for at hente Persefone op fra underverdenen. Hades ville ikke trodse sin mægtige bror på [[Olympen]], der også var pigens far, og hun skyndte sig glædesstrålende hen til Hermes, som kørte hende i vild fart hjem til hendes mor, som løb dem i møde som en [[mænade]]. Men stjålent havde Hades givet pigen et [[granatæble]]; og da hun spiste af [[kerne]]rne, var hun knyttet til ham en tredjedel af året. Snart kom Rhea med bud fra Zeus om, at Persefone skulle tilbringe en tredjedel af året i underverdenen, men de andre to tredjedele i selskab med sin mor og de andre guder. Sådan blev det, og Persefones tid i underverdenen faldt sammen med græsk [[vinter]], inden hendes årlige opstigen til verden om [[forår]]et, når naturen vågner til liv. Ifølge Demeterhymnen deltog Hekate i Demeters søgen efter pigen, og blev senere hendes hjælper i underverdenen.<ref>[http://www.uh.edu/~cldue/texts/demeter.html], linje 440</ref>

Askalafos var søn af [[Acheron]] og gartner i underverdenens frugthaver. Da Persefone var fanget der, og Hades gav hende lov til at vende hjem med sin mor, så længe hun ikke havde spist noget, røbede Askalafos, at han havde set pigen spise af et granatæble. Demeter blev rasende og begravede ham under en klippe, og da [[Herakles]] rullede stenen væk, forvandlede hun Askalafos til en [[ugle]], sorgens budbringer. Men i ''[[Metamorphoses|Metamorfoserne]]'' fortæller [[Ovid]], at Persefone, som tankeløst have plukket et granatæble og spist syv af kernerne, selv forvandlede ham til en ugle ved at sprøjte vand på ham fra [[flod]]en Phlegethon.<ref>[https://pantheon.org/articles/a/ascalaphus.html Ascalaphus | Encyclopedia Mythica<!-- Botgenereret titel -->]</ref><ref>[https://www.theoi.com/Khthonios/Askalaphos.html ASCALAPHUS (Askalaphos) - Underworld Daemon Orchardist of Greek Mythology<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Triptolemos (af græsk ''triptos'' og ''lemma'' med betydningen "Ham, der slår avnerne") var søn af kong Eleusis og sønnesøn af Hermes,<ref name="autogeneret2">[https://pantheon.org/articles/e/eleusis.html Eleusis | Encyclopedia Mythica<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og en af de eleusinske [[prins]]er<ref>https: name="autogeneret2" //pantheon.org/articles/e/eleusis.html</ref>, der tog vel imod Demeter, da hun ledte efter sin datter. Efter at pigen var fundet, lærte Demeter Triptolemos at dyrke jorden og sendte ham rundt i en vogn trukket af flyvende [[Drage (fabeldyr)|drager]] for at undervise menneskene i landbrug. Han blev regnet som [[plov]]ens opfinder, og havde templer til sin ære og statuer af sig, både i Eleusis og Athen. Demeter skal have ønsket at gøre ham udødelig, men hans far Eleusis overværede det, blev opdaget og øjeblikkelig dræbt af den rasende gudinde.<ref>[https://pantheon.org/articles/t/triptolemus.html Triptolemus | Encyclopedia Mythica<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

[[Skyther]]ne jagede Triptolemos væk, og dræbte den ene drage. Skytherne er derfor aldrig blevet bønder.<ref>[https://www.theoi.com/Georgikos/EleusiniosTriptolemos.html TRIPTOLEMUS (Triptolemos) - Greek Demi-God of Sowing, Milling & the Eleusinian Mysteries<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Ifølge [[Ovid]] fik Triptolemos dog foretræde for kong Lyncus, og Triptolemos forklarede, at han bragte gaver fra Demeter i form af sædekorn. Det ærgrede kongen, og da gæsten var faldet i søvn, sneg Lyncus sig ind og angreb ham med en dolk; men inden han fik skadet ham, havde Demeter forvandlet kongen til en [[Europæisk los|los]] (''lynx lynx'').<ref>[https://www.theoi.com/Olympios/DemeterWrath.html#Lynkos DEMETER MYTHS 4 WRATH - Greek Mythology<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

[[Fil:'Thesmophoria' by Francis Davis Millet, 1894-1897.jpg|alt=Semi-circular painting showing a procession of women, dressed in white robes. A Greek temple is partially visible in the background.|thumb|Et optog under thesmofória, som Francis Davis Millet tænkte sig det.]]

[[Fil:Persephone krater Antikensammlung Berlin 1984.40.jpg|alt=Detail of a Greek red-figure vase. There are two rows of figures. On the top row, two men stand to the left; in the centre two leopards pull a chariot which an armoured man in climbing on to; on the right stands a woman, arm outstretched. On the bottom row, four horses pull a chariot carrying a man and a woman in the centre; a female figure stands to the left, and a male figure stands to the right.|thumb|Thesmofória var til minde om [[Persefone]]s bortførelse. Hun står i vognen sammen med [[Hades]] nederst. Hendes mor Demeter ses med udstrakt arm i hjørnet oppe til højre. Antiksamlingen i [[Berlin]].]]

Den årlige [[festival]] Thesmofória (græsk Θεσμοφόρια) blev fejret til ære for Demeter forskellige steder i Grækenland, og kun af gifte kvinder, selvom enkelte [[ritual]]er blev udført af ugifte piger. Hesykhios hævder, at festivalen varede i fire dage, mens [[Aristofanes]] mener, den varede i fem. Disse uoverensstemmelser kan skyldes, at kvinderne forberedte sig til festivalen i dagevis, blandt andet ved at afstå fra samleje, og at sidde og ligge på særlige [[urt]]er med påstået rensende virkning.<ref name="autogeneret3">[http://penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Roman/Texts/secondary/SMIGRA*/Thesmophoria.html LacusCurtius • Greek Religion — The Thesmophoria (Smith's Dictionary, 1875)<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Før festivalen valgte deltagerne to fremstående kvinder, kaldt ''antletriai'', der fik til opgave at gå ned i kløften eller ''megara'' for at fjerne de hellige genstande. Kløften eller [[grotte]]n symboliserede Demeters [[livmoder]]. De hellige genstande var [[fyrretræ]]skogler og rådnende grise (ofret under forrige års fejring), samt [[kage]]r formet som mandlige og kvindelige kønsorganer. Grisen var ved sin frugtbarhed knyttet til dyrkelsen af Demeter.<ref>[https://classicalwisdom.com/culture/traditions/demeters-daughters-women-of-the-thesmophoria/ Demeter's Daughters: Women of the Thesmophoria | Classical Wisdom Weekly<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Hvor Persefone blev bortført af Hades, så svinedrengen Eubuleus sine grise styrte med ned i afgrunden, hvor Hades forsvandt med pigen. Til minde om Eubuleus slyngede man derfor under thesmofória grise ned i "Demeters og Persefones kløfter". Her samlede [[slange]]r sig og fortærede grisene, så når ''antletriai'' efter tre dages renselse klatrede ned i kløfterne for at samle resterne efter forrige års offerdyr, klappede de i hænderne for at skræmme slangerne væk. Levningerne blev båret op og lagt på [[alter]]et for "de to gudinder".<ref>[https://books.google.no/books?id=HnwkDQAAQBAJ&pg=PA126&lpg=PA126&dq=antletriai&source=bl&ots=K-zsOWYm5V&sig=ACfU3U1mjz4FWE6N2MeBF-9bw4oUrrWYQA&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwiu2OWgy-nlAhWWxMQBHVHODSkQ6AEwBHoECAgQAQ#v=onepage&q=antletriai&f=false] Barbara Goff: ''Citizen Bacchae'' (s. 126)</ref> Den, der fik en portion af det rådnede kød og blandede det i sin udsæd, ansås at være sikret en god avling.<ref name="autogeneret4">[https://en.wikisource.org/wiki/Encyclopædia_Britannica,_Ninth_Edition/Thesmophoria Encyclopædia Britannica, Ninth Edition/Thesmophoria - Wikisource, the free online library<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

I Athen, [[Abdera (Thrakien)|Abdera]] og muligvis [[Sparta]] varede festivalen i tre dage. Den første dag blev kaldt ''anodos'' (= "opad [[vej]]en", dvs opstigning) eller ''kathodos'' (= nedstigning), den anden ''nesteia'' (= [[faste]])<ref>[https://biblehub.com/greek/3521.htm Strong's Greek: 3521. νηστεία (nésteia) - fasting, a fast<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og den tredje ''kalligeneia'' (= godt-født, smukt-født).<ref>https://en.wikisource.org/wiki name="autogeneret4" /Encyclopædia_Britannica,_Ninth_Edition/Thesmophoria</ref>

Festivalen begyndte den 11. dag i efterårsmåneden ''pyanepsion''. I Athen gik kvinderne i optog fra Athen til Eleusis. På hovedet bar de de hellige love, der skulle være indstiftet af Demeter. De overnattede så i Eleusis. Anden dag var sorgens dag, hvor kvinderne sad på jorden omkring en statue af gudinden, og ikke spiste andet end kager af [[sesam]] og [[honning]]. Denne dag fandt ingen møder sted, hverken i [[senat]]et eller blandt folket. Sandsynligvis var det på denne dag, at kvinder i Athen gik barfodet i optog bagved en vogn, der kørte kurve med symbolske genstande til Thesmoforion (festivalens [[helligsted]]). Den tredje dag, "den smukt-fødte" (fordi Demeter blev påkaldt under det navn), var en dag for sjov og halløj kvinderne imellem, til mindre om Ïambe, som fik gudinden til at smile midt i sorgen.<ref>[http://www.uh.edu/~cldue/texts/demeter.html] linje 203-4</ref> Hesychius omtaler en ofring foretaget med tanke på mulige udskejelser eller fejl begået under festivalen, og det offer blev sandsynligvis foretaget ved festivalens afslutning. Udover Athen og Sparta er steder, der er kendt for at have fejret thesmofória, [[Theben (Grækenland)|Theben]] i [[Bøotien]], Drymea i Fokis, [[Milet]], [[Syrakus]], Eretria i [[Euboea]], [[Delos]], [[Efesus]] og [[Agrigento|Agrigentum]].<ref>http: name="autogeneret3" //penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Roman/Texts/secondary/SMIGRA*/Thesmophoria.html</ref>

Hesychius af [[Alexandria]] og Fotius hævdede, at kvinderne under festivalen lavede grin med hinanden og kom med grove [[skældsord]].<ref>[https://books.google.no/books?id=0AH4seHZXVUC&pg=PA128&lpg=PA128&dq=Hesychius+Alexandria+thesmoforia&source=bl&ots=lwVqdbm1Xc&sig=ACfU3U3aBPRIB_PEWOSNX7PtteQhTROagg&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwjNgLLCuenlAhVNyKYKHXfQD8oQ6AEwA3oECAgQAQ#v=onepage&q=Hesychius%20Alexandria%20thesmoforia&f=false] Barbara Goff: ''Citizen Bacchae'' (s. 128)</ref> [[Astronom]]en Kleomedes sammenlignede den græsk, der blev talt af [[jøder]], med sproget i [[bordel]]lerne og mellem kvinder, der fejrede thesmofória.<ref>[https://www.encyclopedia.com/religion/encyclopedias-almanacs-transcripts-and-maps/cleomedesdeg Cleomedes° | Encyclopedia.com<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

[[Plutarch]] bemærkede ligheden mellem thesmofória og dyrkelsen af [[Isis]] i [[Egypt]]. I Athen fastede kvinderne på samme vis under thesmoforia og sad direkte på jorden; og i Bøotien talte man om "sorgens festival" med tanke på Demeters sorg over sin forsvundne datter.<ref>[http://penelope.uchicago.edu/Thayer/E/Roman/Texts/Plutarch/Moralia/Isis_and_Osiris*/E.html#69 Plutarch • Isis and Osiris (Part 5 of 5)<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

Kong [[Pyrrhussejr|Pyrrhus]] af [[Epirus]] blev ifølge [[Pausanias]] såret i hovedet under sit angreb på [[Argos]]. Hans død skyldtes angiveligt en [[teglsten]] kastet af en kvinde, men folk i Argos mente nok, det drejede sig om Demeter, der havde antaget en almindelig kvindes skikkelse. [[Orakel]]et havde beordret en helligdom rejst for gudinden på det sted, hvor Pyrrhus døde, og der var han angiveligt begravet. Ifølge Pausanias var Pyrrhus' bronze[[skjold]] hængt op over indgangsdøren til helligdommen."<ref>[https://www.theoi.com/Olympios/DemeterWrath.html#Pyrrhos DEMETER MYTHS 4 WRATH - Greek Mythology<!-- Botgenereret titel -->]</ref>

[[Sirene (græsk mytologi)|Sirenerne]] blev forvandlet til fuglelignede [[uhyre]]r af Demeter. Nogle mener, det var for at få deres hjælp, mens hun søgte efter sin bortkomne datter, mens andre mener, det var en [[forbandelse]], fordi sirenerne havde afslået at hjælpe hende med at finde Persefone. Ifølge [[Apollonios Rhodios]] havde sirenerne været Persefones [[kammerjomfru]]er, inden hun blev bortført, og sunget i kor for hende. Ovid hævder, at de forgæves ledte efter hende, og bad guderne om [[vinge]]r, så de kunne lede over større områder. Så fik de gyldne [[fjer]], men beholdt sine søde pigeansigter og menneskestemme.<ref>[https://www.theoi.com/Olympios/DemeterWrath.html#sirens DEMETER MYTHS 4 WRATH - Greek Mythology<!-- Botgenereret titel -->]</ref>