Forskel mellem versioner af "Indsidder"

23 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
m
Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer
m (skabelon)
m (Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer)
En '''indsidder''' (også kaldet '''inderste''') er en betegnelse for "en gift eller ugift Person af [[Almuen]], der bor til Leje hos en [[Gaardmand]] ell. [[Husmand]], og som, uden at have fast Tjeneste hos denne, har sin egen Husstand."<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/12/0277.html "Inderste" (''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2 udgave, bind XII; København 1922; s. 267]</ref> Indsidderne udgjorde ikke nogen homogen gruppe men karakteristisk var, at de gennemgående tilhørte samfundets fattigere lag og ikke sjældent bestod af folk, som ikke var i stand til at udføre normalt arbejde.<ref>Frandsen (1988), s. 90f</ref> I løbet af 1700-tallet blev der flere steder rundt om i landet bygget "[[hospital]]er" med 2-4 rum for ældre og svagelige indbyggere, hvilke til dels fungerede som en afløsning for inderste-ordningen.<ref name="autogeneret1">Porsmose, s. 200</ref>
 
Inderster og indsiddere adskilte sig fra husmænd og [[tjenestefolk]], men kunne undertiden af øvrigheden blive inddraget for at fylde huller efter disse.
 
Inderster og indsiddere udgjorde godt 3% af landalmuen i anden halvdel af 1700-tallet.
== Typer ==
Indsidderne udgjorde ikke nogen homogen gruppe. [[Fridlev Skrubbeltrang]] skelner mellem fire undertyper:
# ''Forhenværende gårdmænd, der nød [[aftægt]]''. Denne gruppe var særligt stillede, idet aftægten sikrede dem ret til kreaturhold og/eller afgifter. Ofte boede de i et eget hus på gårdens jord og ofte med ret til at disponere over et mindre stykke jord, fx andel i en kålhave.<ref>Skrubbeltrang (1940), s. 20, 251-253</ref><ref name="Sk 213"/>
# ''Medbrugere af gårde''. I dette tilfælde var der tale om, at ældre gårdmænd lod en søn eller svigersøn deltage i gårdens drift.<ref>Skrubbeltrang (1940), s. 20, 34</ref>
# ''Tjenestefolk i fast tjeneste''. Disse kunne være både gifte og ugifte. [[Danske Lov]] påbød, at enhver ledig karl eller inderste, der sad til huse i landsbyen, skulle tage fast tjeneste for et halvt eller helt år ad gangen "''og skal saa ingen paa Landet hos Bønderne for Dagløn arbejde uden Gifte og Bosatte paa Gaarde eller Gaardparter og [[Gadehus]]mænd, som gjøre og give aarlig Rettighed til deres Herskab''".<ref name="Sk 20">Skrubbeltrang (1940), s. 20</ref>
# ''Enker og andre enligt stillede kvinder samt invalider og gamle''. I disse tilfælde var der tale om folk, som ikke på anden måde var omfattede af tidens sociale beskyttelse hos slægtninge. Ofte var der tale om [[betler]]e, undertiden arbejdsføre men ikke arbejdende [[karl]]e og lignende.<ref>Skrubbeltrang (1940), s. 21, 132</ref><ref>Skrubbeltrang (1978), s. 167</ref> En del af dem var i begyndelsen af 1700-tallet forhenværende krigsfolk, typisk omtalt som "en gammel afdanket rytter", som efter deres brogede liv i krig med svenskerne ikke var i stand til tilpasse sig en normal levevis og derfor måtte friste en kummerlig tilværelse.<ref>Stoklund, s. 31</ref>
 
De fleste indsiddere boede i et værelse på gården eller husmandsstedet og havde kun et sengested til deres rådighed<ref>Skrubbeltrang (1940), s. 20f</ref><ref>Frandsen (1988), s. 42</ref>, men i andre tilfælde kunne indersterne bo i et særskilt hus på gårdens grund<ref>Skrubbeltrang (1940), s. 19</ref>, et såkaldt indsidderhus.<ref>Frandsen (1988), s. 43</ref> For denne ret måtte de betale en ydelse til bonde og godsejer og betale skat, når det blev krævet. Denne ydelse kunne variere og lå i midten af 1700-tallet mellem 4 mark og 2 rigsdaler 4 mark.<ref>Skrubbeltrang (1940), s. 136</ref>
 
Inderstehusene var små, som regel kun på 4-6 fag, opførte af bindingsværk og ofte mangelfulde med hensyn til indretning. Mange inderster måtte nøjes med simple ildsteder.<ref name="Sk 77"/>
 
== Økonomi ==
Boopgørelser viser, at inderster som regel var fattigere end husmænd. Dette gjaldt både på Kronens ryttergodser og på proprietærgodser:
 
{| class="wikitable"
 
== Betydning ==
Indsidderne kom aldrig til at udgøre nogen betydningsfuld gruppe i samfundet, men de kom alligevel til at spille en vis rolle takket være den opmærksomhed, de krævede fra samfundets øvrighed. "Indersteskatten" kom til at markere statens forsøg på at presse mest muligt ud af denne, samfundets svageste, gruppe.<ref>Løgstrup, s. 377</ref>
 
I anden halvdel af 1700-tallet blev der flere steder rundt om i landet bygget "[[hospital]]er" med 2-4 rum for ældre og svagelige indbyggere, hvilke til dels fungerede som en afløsning for inderste-ordningen.<ref>Porsmose, s.name="autogeneret1" 200</ref> I begyndelsen af 1800-tallet indførtes den sognekommunale ordning, og en af de nye [[Sognekommuner i Danmark (før 1970)|sognekommunesognekommuners]]rs arbejdsopgaver var at sørge for samfundets svagest stillede. Dermed forsvandt forudsætningerne for den ordning, som fænomenet inderster havde været udtryk for. Efter 1801 forsvandt indsiddere både fra lovgivningen og ud af folketællingerne.
 
== Noter ==
{{reflist|2}}
 
 
{{Landbrug|state=collapsed}}
 
[[Kategori:Landbohistorie]][[Kategori:Danmark i 1600-tallet]][[Kategori:Danmark i 1700-tallet]]
[[Kategori:Landbohistorie]]
[[Kategori:Danmark i 1600-tallet]]
[[Kategori:Danmark i 1700-tallet]]
616.668

redigeringer