Luftværn: Forskelle mellem versioner

48 bytes fjernet ,  for 2 år siden
m
Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer
m (lille ret)
m (Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer)
'''Luftværn''' eller ''Counter Air (CA)'' er defineret af [[NATO]] som en modreaktion på fjendtlig luftoperation og/eller konventionelle missilangreb. <ref name="autogeneret1">Allied Joint Doctrine for Counter - Air 3.3.1. ed (B) JUL 2010 para 0202</ref>
 
Konventionelt luftværn udføres fra både land, sø og luft og omfatter specialdesignede våben- og sensorsystemer, kommando- og kontrolordninger og særlig foranstaltninger. Formålet med luftværn er at tilsikre at venlige enheder i videst mulige omfang kan bevæge sig frit og sikkert på kamppladsen uden at fjendens luftenheder kan forhindre det, herunder beskytte essentielle militære og civile installationer/enheder fra luftangreb<ref>Allied Jointname="autogeneret1" Doctrine for Counter - Air 3.3.1. ed (B) JUL 2010 para 0202</ref>.
 
Et fundamentalt element i luftværn er, at hastigheden generelt er høj. Truslerne bevæger sig oftest med hastigheder over 200km/t og normalt omkring [[mach]] 1. Visse missiltyper har dog angiveligt en væsentlig højere topfart f.eks. det russiske missilsystem 3M-54 [[Kalibr]] eller det indiske PJ-10 [[BrahMos]].  
* Spredning af egne styrker.
* Skibs- og bygningsdesign, såsom f.eks. [[Bunker|armerede bygninger]], minimering af interferensen mellem egne systemer, ''dobbelt lags''-beskyttelse mod fragmenter på skibe, m.fl.
* Andet
 
== Maritimt luftværn ==
# Skab størst mulig reaktionstid ved at optimere egen sensorrækkevidde.
# Skab størst muligt handlerum ved at placere forsvarssystemer i flere lag i trusselsretningen.
# Tilsikre et minimums forbrug af våben igennem effektiv planlægning og kommunikation.
 
De fire punkter er løst baseret på de britiske erfaringer fra [[Falklandskrigen]] i 1982, som beskrevet i bogen ''One Hundred days''<ref>One Hundred Days - ''The Memoirs of the Falklands Battle Group Commander'', Admiral Sandy Woodward</ref>. Falklandskrigen er det seneste eksempel fra virkeligheden, hvor moderne og tilnærmelsesvis sammenlignelig med nutidens maritime teknologi og taktik har været benyttet i kamp.
== Historisk luftværn ==
[[Fil:Antiaircraft defence Sweden 1940.jpg|thumb|Svensk lytteudstyr 1940]]
Historisk har man primært anvendt luftmeldeobservatører, der med kikkerter og lytteudstyr kunne opdage og identificere flyaktivitet. Tilsvarende har [[Spærreballon|spærreballonerspærreballon]]er skulle genere lavtflyvende bombefly.
 
 
 
<br />
== Kilder og henvisninger ==
{{Reflist}}
{{kilder|dato=september 2019}}
 
[[Kategori:Luftkrig]]