Olga af Grækenland og Danmark: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Ægteskab: udvidet afsnit
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer
Linje 26:
== Biografi ==
=== Fødsel og opvækst ===
[[FileFil:OlgaElisabetMarina.jpg|left|thumbnailthumb|Prinsesserne Olga, Elisabeth og Marina som børn.]]
Prinsesse Olga blev født den [[11. juni]] [[1903]] på [[slot]]tet [[Tatoi]] ved foden af [[Parnesbjerget]] lidt nord for [[Athen]].<ref name=PalmerGreece>{{harvnb|Palmer|Greece|1990|p=33}}</ref> Hun var den ældste datter af Prins [[Nikolaos af Grækenland og Danmark]] og Storfyrstinde [[Helena Vladimirovna af Rusland]]. Hendes far var en yngre søn af den danskfødte Kong [[Georg 1. af Grækenland]], mens hendes mor var datter af Storfyrst [[Vladimir Aleksandrovitj af Rusland]], et ledende medlem af [[Huset Romanov|familien Romanov]]. Blandt hendes oldefædre var dermed både Kong [[Christian 9. af Danmark]] og Kejser [[Aleksandr 2. af Rusland]], mens Kejser [[Nikolaj 1. af Rusland]] var oldefar til begge hendes forældre. Ifølge græsk tradition blev hun opkaldt efter sin farmor, [[Olga Konstantinovna af Rusland|Dronning Olga af Grækenland]].<ref>{{harvnb|Mateos Sainz de Medrano|2004|p=110 og 250}}</ref>
 
[[FileFil:The imperial family among them Grand Duke Boris Vladimirovich of Russia.jpg|thumb|left|Prinsesse Olga (nummer 3 fra højre i bagerste række) med [[Huset Romanov|den russiske kejserfamilie]] under et besøg i [[Russiske Kejserrige|Rusland]].]]
Prinsesse Olga voksede op med sine to yngre søstre, [[Elisabeth af Grækenland og Danmark|Prinsesse Elisabeth]] og [[Marina af Grækenland og Danmark|Prinsesse Marina]] i forældrenes palæ i [[Athen]], der havde været en bryllupsgave til prins Nikolaos og prinsesse Helena fra [[Nikolaj 2. af Rusland]] i anledning af deres bryllup i [[1902]]. Bygningen huser i dag den italienske ambassade.<ref name="autogeneret1">{{harvnb|Mateos Sainz de Medrano|2004|p=250}}</ref> Hendes opdragelse blev varetaget af en engelsk [[guvernante]], Miss Fox.<ref>{{harvnb|Mateos Sainzname="autogeneret1" de Medrano|2004|p=250}}</ref> En gang om året rejste familien til [[Russiske Kejserrige|Rusland]], hvor de besøgte deres slægtninge fra [[Huset Romanov|familien Romanov]]. Den lille prinsesse og hendes søstre havde der lejlighed til at lege med Nikolaj 2.'s døtre, der var nogenlunde på alder med dem. Familien befandt sig således i [[Sankt Petersborg]], da [[Første Verdenskrig]] brød ud i [[1914]].<ref>{{harvnb|Mateos Sainz de Medrano|2004|p=250-251}}</ref>
 
Første Verdenskrig blev en problematisk tid i den græske kongefamilies historie. Efter det komt til et brud mellem Olgas morbror, [[Konstantin 1. af Grækenland|Kong Konstantin 1.]] og [[Grækenlands premierminister|premierminister]] [[Elefthérios Venizélos]] på grund af spørgsmålet om Grækenlands deltagelse i krigen, brød der en borgerkrigslignende tilstand ud i landet, der fra [[1915]] var delvist [[okkupation|besat]] af [[Ententemagterne]].<ref>{{harvnb|Van der Kiste|1994|p=89-101}}</ref>. I [[1917]], da Olga var 11 år gammel, blev kong Konstantin 1. efter pres fra de allierede tvunget til at [[abdikation|abdicere]] til fordel for sin næstældste søn, [[Alexander 1. af Grækenland|Alexander]], mens hans selv, hans hustru og de øvrige børn gik i [[eksil]] i [[Schweiz]].<ref>{{harvnb|Van der Kiste|1994|p=106-107}}</ref><ref>{{harvnb|Mateos Sainz de Medrano|2004|p=90}}</ref> Også Prins Nikolaos, der blev omtalt som "monarkiets onde ånd" af Venizélos' tilhængere, så sig nødsaget til at følge sin bror i eksil med sin familie. De bosatte sig først i [[Sankt Moritz]] i [[Schweiz]] og efterfølgende i [[Paris]], hvor de levede under beskedne økonomiske forhold.<ref>{{harvnb|Mateos Sainz de Medrano|2004|p=251}}</ref> De kunne vende tilbage til Grækenland, da Kong Konstantin 1. blev genindsat i [[1920]].
 
=== Forlovelse med Frederik 9. ===
[[FileFil:Princess_Olga_of_Greece_and_Denmark.jpg|thumb|upright|left|Portræt af Prinsesse Olga udført af [[Philip de László]] i [[1922]].]]
[[FileFil:Frédéric (IX), prince héritier de la Couronne danoise.jpg|thumb|upright|right|[[Frederik 9. af Danmark|Kronprins Frederik af Danmark]] i [[1922]].]]
Prinsesse Olga blev, sammen med sin søster [[Marina af Grækenland og Danmark|Prinsesse Marina]], betragtet som "en af sin tids smukkeste kvinder",<ref>{{harvnb|Mateos Sainz de Medrano|2004|p=266}}</ref><ref>{{harvnb|Palmer|Greece|1990|p=70}}</ref> men ifølge hendes biograf Ricardo Mateos Sainz de Medrano var hun en "stille, romantisk og skrøbelig personlighed".<ref name="Mateos256">{{harvnb|Mateos Sainz de Medrano|2004|p=256}}</ref>
 
Linje 44:
 
=== Ægteskab ===
[[FileFil:The wedding of Prince Pavle and Princess Olga.jpg|thumb|left|Prinsesse Olga og [[Paul af Jugoslavien|Prins Paul]] på deres bryllupsdag i [[1923]].]]
[[FileFil:Bild 183-E07081.jpg|thumb|[[Paul af Jugoslavien|Prins Paul]] og Prinsesse Olga med [[Hermann Göring]] i [[Berlin]] i [[1939]].]]
Den [[26. juli]] [[1923]], kort efter sin 20 års fødselsdag, blev hun forlovet med Prins [[Paul af Jugoslavien]]. De blev gift den [[22. oktober]] [[1923]] i [[Beograd]].<ref>{{harvnb|Mateos Sainz de Medrano|2004|p=258}}</ref><ref>{{harvnb|Balfour|Mackay|1980|p=54-56}}</ref> De fik tre børn.
 
Efter brylluppet blev hun prinsesse af [[Kongeriget Jugoslavien|Jugoslavien]]. Hun lærte hurtigt at tale [[serbokroatisk]], omend med en stærk [[græsk (sprog)|græsk]] [[accent (udtale)|accent]]. Prins Paul og Prinsesse Olga boede efter brylluppet i [[Beli dvor]] (Det Hvide Slot) i [[Beograd]], et [[chalet]] i [[Bohinj]]dalen i [[Alperne]] og en villa på ''Rumunska Ulica'' (den nuværende ''[[Užička]]-gade'') i [[Beograd]]. Selv om hun nød godt af den store formue, hendes mand havde arvet fra sin mødrene familie, den russiske [[Demidov]]-slægt, oplevede hun alligevel livet i sit nye land som mere monotont og kedeligt, end det kosmopolitiske liv, hun var vant til. Hendes forhold til Jugoslaviens kongepar [[Alexander 1. af Jugoslavien|Kong Alexander 1.]] og [[Marie af Rumænien (1900-1981)|Dronning Marie]] var heller ikke godt.<ref>{{harvnb|Mateos Sainz de Medrano|2004|p=258-259}}</ref>
Linje 52:
Efter mordet på Kong Alexander 1. var Prins Paul [[prinsregent]] fra [[1934]] til [[1941]].
 
== Efterkommere ==
# Prins Alexander af Jugoslavien (født 1924)
#* [[Prins Dimitri af Jugoslavien]] (født 1958)
#* Prins Michael af Jugoslavien (født 1958)
#* Prins Sergius ’’Serge’’ Wladimir Emanuel Marie af Jugoslavien (født 1963)
#* Prinsesse Helene Olga Lydia Tamara Maria af Jugoslavien (født 1963)
#** Milena Gaubert (født 1988)
#** Anastasia Gaubert (født 1991)
#** Leopold Gaubert (født 1997)
#* Prins Dushan Paul af Jugoslavien (født 1977)
# Prins Nikola af Jugoslavien (1928 – 1954)
# Prinsesse Elizabeth af Jugoslavien, kendt som Jelisaveta Karadjordjevic (født 1936), forkæmper for menneskerettigheder, serbisk præsidentkandidat i 2004
#* [[Catherine Oxenberg]] (født 1961), amerikansk skuespillerinde
#** India Riven Oxenberg (født 1991)
#** Maya Van Dien (født 2001)
#** Celeste Alma Van Dien (født 2003)
#* Christina Oxenberg (født 1962)
#* Nicholas Augustus Balfour (født 1970)
#** India Lily Alexandra Balfour (født 2002)
#** Gloria Elizabeth Balfour (født 2005)
 
== Titler ==
* 1903-1923: ''Hendes Kongelige Højhed'' prinsesse Olga af Grækenland og Danmark
* 1923-1976: ''Hendes Kongelige Højhed'' prinsesse Olga af Jugoslavien
* 1976-1997: ''Hendes Kongelige Højhed'' prinsesse Olga af Danmark
 
== Referencer ==
{{reflist|2}}